Minister om lavere licens: Vi kan stadig få masser af danskproduceret indhold

SAMRÅD: “Tak for muligheden for at pande den her misforståelse ned,” indledte kulturminister Mette Bock (LA) et samråd om konsekvenserne af nedskæringer på licensen med. Her satte Socialdemokraterne lighedstegn ved, at færre licenskroner må betyde mindre danskproduceret public service-indhold.

Henrik Axel Lynge Buchter

Kulturminister Mette Bock (LA) var onsdag indkaldt til samråd af socialdemokraternes medieordfører, Mogens Jensen.

Her var spørgsmålet, hvorfor regeringen ønsker at producere mindre dansksproget radio- og tv-indhold, som Socialdemokraterne mente ville være en konsekvens af at sætte licensen ned. I regeringsgrundlaget står det, at det er et mål for regeringen at skære i medielicensen.

Men ministeren slog hurtigt fast, at regeringen ikke på nogen måde ønsker mindre danskproduceret indhold, og at hun ikke forstod den logik, der fremgik af samrådsspørgsmålet.

"Der er ikke en sammenhæng mellem at sænke licensen og producere mindre dansksproget indhold," lød det fra ministeren.

"Der produceres masser af dansksproget indhold, der produceres masser af public service – også af private medier," tilføjede hun.

Kulturministeren har til DR tidligere udtrykt et personligt mål om at sænke licensen med fem procent.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mette Bock

Sognepræst, Horsens Provsti, tv-vært, Dk4, fhv. kultur- og kirkeminister og MF (LA)
cand.phil. i filosofi (Odense Uni. 1982), cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1986)

Mogens Jensen

MF (S), næstformand for Socialdemokratiet, fhv. minister for fødevarer, fiskeri og ligestilling og minister for nordisk samarbejde
Fagbevægelsens lederuddannelse (LO-Skolen 1999)

0:000:00