Minister vil have turbo på skolereform

UNDERVISNING: På nogle skoler halter det med at få implementeret folkeskolereformen, mener undervisningsministeren, der nu bebuder et konkret oplæg, der skal ”sætte turbo” på for at få indhentet efterslæbet.

Det er på tide, at elever over hele landet nu får mulighed for at opleve en motiverende undervisning, mener undervisningsministeren. 
Det er på tide, at elever over hele landet nu får mulighed for at opleve en motiverende undervisning, mener undervisningsministeren. Foto: Ólafur Steinar Gestsson / Scanpix
Erik Bjørn Møller

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) har tabt tålmodigheden med de folkeskoler, der endnu halter bagefter med at få implementeret væsentlige elementer af den omstridte folkeskolereform, der trådte i kraft for mere end to år siden.

Skolernes problemer kan medføre øget fravær, dårligere trivsel og skabe frustrationer både blandt lærere, elever og forældre, og nu er det ifølge ministeren "på tide" at sikre fra centralt hold, at alle elever over hele landet får lige muligheder for at opleve en motiverende undervisning med læring på forskellige måder.

Bekymring deles af mange
”Det er ikke kun en bekymring, jeg har. Den deles af mange aktører på området. Vi kan se, at det går rigtig godt på en lang række skoler. Men der er altså også nogle steder, hvor man bare må sige, at man ikke er kommet godt fra start. Der er nogle steder, hvor man stadig ikke har fået organiseret tingene godt nok. Og der er nogle steder, hvor det ikke bare halter på ét parameter – det halter på flere parametre,” siger undervisningsminister Ellen Trane Nørby til Altinget.

Hun bebuder derfor, at hun sammen med parterne i Kvalitetsforum for Folkeskolen – hvor alle medlemmerne har berøring med folkeskolen - vil komme med et centralt oplæg til, hvordan ”vi kan sætte turbo på.”

Der er nogle steder, hvor det ikke bare halter på ét parameter – det halter på flere parametre.

Ellen Trane Nørby (V)
Undervisningsminister

Kommunerne har ansvaret
Hun understreger, at især elevernes oplevelse af skoledagenes længde skal tages alvorligt. Men skolernes problemer kan også eksempelvis omfatte elementer som den åbne skole, bevægelse i skoledagen, alsidig og motiverende undervisning, samarbejdet mellem pædagoger og lærere samt ledelsen af skolerne. Undervisningsministeren understreger dog også, at det er kommunerne, der har ansvaret for folkeskolerne.

”Men når der er ting, der ikke er gode nok, er vi nødt til at skubbe på for at få udviklingen til at matche vores ambitioner om, at alle elever lærer mere og trives bedre,” siger ministeren.

Og overordnet set viser rapporterne, at folkeskolen er på rette vej, påpeger hun.

De dårlige eksempler løber med opmærksomheden
”Men de steder, hvor det ikke går særligt godt, tager fokus fra de steder, hvor det går godt. Et dårligt eksempel skal opvejes af ti gode. Derfor er vi nødt til at have en diskussion om, hvad vi skal gøre for at få tingene i vej de steder, hvor det halter,” siger Ellen Trane Nørby.

Hun vil ikke nærmere ind på, hvad indholdet i det konkrete oplæg kan komme til at omfatte.

”Men jeg kan komme ud på skoler, hvor man har organiseret skemaet, så der er forberedelsestid. Og så kan jeg komme ud på andre skoler i nabokommunen, hvor man siger, at der skal afsættes flere penge, for ellers kan man slet ikke organisere det. Vi skal have fokus på, hvorfor der er så store forskelle, og hvordan vi får udbredt de gode eksempler, så vi kan få taget hånd om de skoler, der ikke er kommet godt i gang,” siger hun.

Fortroligt hvor det går godt
Liberal Alliances undervisningsordfører, Merete Riisager, har i et spørgsmål til ministeren forsøgt at få konkrete oplysninger om navnene på de skoler, hvor det går "rigtig godt" med implementeringen af folkeskolereformen.

Men det er ikke muligt, fordi der ifølge folkeskoleloven er tale om fortrolige oplysninger, lyder det i svaret fra undervisningsministeren.

Hun oplyser desuden, at resultaterne af de undersøgelser, der løbende udarbejdes i reformens såkaldte evaluerings- og følgeforskningsprogram, heller ikke giver mulighed for at rangliste skoler i forhold til, hvor langt de er nået med reformen. Det skyldes, at skolerne er blevet lovet anonymitet i forbindelse med deres deltagelse i programmet, og at undersøgelserne kun omfatter et repræsentativt udsnit af skolerne, oplyser Ellen Trane Nørby i sit svar.

Eleverne lidt mere syge
Hun gør i stedet opmærksom på, at hun tidligere har lanceret det såkaldte åbenheds-initiativ, der netop har til formål at skabe større åbenhed om, hvordan det går på de forskellige skoler.

Her kan man på nettet finde oplysninger om for eksempel elevfravær, karakterer, trivsel og elevernes overgang til en ungdomsuddannelse.

På landsplan viser helt nye tal en mindre stigning i det samlede fravær for folkeskoleeleverne, der havde 0,2 procentpoint mere fravær i skoleåret 2015/16 end året før. Det svarer til, at hver elev på et år går glip af godt 11 skoledage.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ellen Trane Nørby

Fhv. minister & MF 2007-22 (V), byrådsmedlem, Sønderborg
cand.mag. i kunsthistorie (Københavns Uni. 2005)

Merete Riisager

Forfatter, foredragsholder, fhv. undervisningsminister (LA), fhv. direktør, Dansk Svømmeunion
cand.mag.pæd. (Københavns Uni. 2003)

0:000:00