Mit mekka hedder riksdagen

STOCKHOLM: Hvornår blev du dannet? Ikke sådan biologisk. Ikke sådan med vaner og pli. Nej - dannet som demokrat? Jeg husker det selv, den dag i dag. Tænker tilbage på det, fordi noget stort skete i går. Jeg besøgte riksdagen. Det svenske parlament, der er så stort - der midt på stan ved Kongens Slot - at det skal staves med lille. Mit Mekka hedder riksdagen.

Det var i 1967. Jeg gik i første klasse og satte mig på en stol på lærerværelset. Til elevrådsmøde på Bernadotteskolen i Hellerup. Det var vist nok et af de første formaliserede steder i verden, hvor små børn kollektivt og formelt blev taget med på råd af de voksne. Man tog os alvorligt. Det var stort. Når man var så lille.

Mit barndomshjem var stærkt socialdemokratisk. Når liste A med Krag og P. Hækkerup gik frem på valgaftener, jublede mine forældre. Og når forældre er glade, er børnene det per automatik også. Men min storebror blev tidligt kæreste med en gæv Venstre-pige. Så demokrati-dannelsen fortsatte over værdier fra de to centrale magtpartier. Ikke værst. Så blev man journalistelev, og så var partipolitik pludselig fy-fy. Man skulle nu gerne forsøge at tjene en demokratisk sag hen over partiinteresser. 

NU, SÅ LANGT senere, i maj 2016, tænker jeg på alt dette, hvor det så omsider gælder første besøg i riksdagen. Altinget.dk har siden 2014 haft en søster, Altinget.se, med fire journalister hér i det, nogen kalder Nordens hovedstad; om det så skyldes den smukke beliggenhed midt i Skærgården, eller at Sverige spurter forbi alle i vækst og fremgang.

Det svenske parlament er venligheden selv at besøge. Kontrol javel, men imødekommende og åbent. Professionelt og folkeligt. "All offentlig makt i Sverige utgår från folket och riksdagen är folkets främsta företrädare," som det udtrykkes på disse kanter.

DET BÆRER LØNNEN i sig selv at opbygge en politisk netavis i et naboland. Mærke de små forskelle, der lærer én mere om, hvor man kommer fra. I Sverige er de rigtig nok vældig pæne og konsensussøgende. Vil nødigt støde nogen. Helst ikke dyrke, at der er konflikter og forskellige interesser. Mens vi i Danmark unægtelig skændes højlydt og gør en verbal krig ud af den mindste politiske nuance.

Selve plenarsalen hér i Stockholm er så lav og flad, lys og underspillet, at jeg kommer til at tænke på de udvalgssale, der er i Europa-Parlamentet. Og på, hvor gammeldags folketingssalen med sit mørke træ og sine gamle Rude-skillerier fra en noget mat egn virker i dag.

Uden for glasdøren til den svenske plenarsal går uhyre elegant en diskret bue af små elektriske pærer forsænket i gulvet. Den forklarer, hvor tæt journalister må gå, når ministre og andre ledende politikere kommer ud, oplyser vores svenske chefredaktør, Mattias Croneborg. Han var chefredaktør for riksdagens egen avis, riksdag & departement, indtil partierne meget fornuftigt fandt ud af, at det ikke er en statsopgave at udgive aviser.

Foto: Chefredaktør Mattias Croneborg og reporter Per-Anders Sjögren, Altinget.se.

Umiddelbart over for salen uden grimme afspærringer er der noget vældig smart, der ville glæde mange politikere og tv-folk hjemme. En lille mødesal med fast lys, podie og mikrofoner samt en skærmbagvæg, der kan skifte med partifarverne. Hér kan alle - på lige vilkår - afvikle deres tv-egnede pressemøder, hvad enten det gælder store riksdags-beslutninger eller centrale partiudspil.

DER ER IKKE mange journalister med daglig gang i denne bygning. Landbruget har egne redaktionskontorer, men de virker ganske forladte. Landbrugslandene er ikke, hvad de har været. Det nationale nyhedsbureau TT emmer af liv, og de forklarer os kollegialt, hvor vi burde kunne få kontor: ved siden af dem. Ja tak.

Vi har søgt kontor i riksdagen for at være tæt på kilderne, men indtil videre er der gået svensk omtanke - for nu som gæst at udtrykke sig pænt - i den. I en tid med avisdød og blog-fødsler overvejer parlamentets ledelse, hvem der skal nyde privilegiet at få redaktion inden for murene. To år gammel og mindst tre journalister lyder et bud. Den køber vi, for dét klarer vi. Fat en beslutning, svenskan.

I Folketinget bliver der flere og flere begrænsninger for de besøgende. - Det må du ikke. Det har Pia Kjærsgaard bestemt, indskærper betjentene. I riksdagen er der også klare grænser for journalisters færdsel: Bygningerne med parti- og medlemskontorer er nu spærret af for journalister. Og Sverigesdemokraterne har sat en stopper for, at journalister kan møve sig ind på intime medlemsområder med sauna og fitness.

AT OPBYGGE ALTINGET.SE sammen med vores stabile og loyale svenske kolleger er som at starte forfra. Med de samme glæder og skuffelser, som da vi startede i Danmark i 2000. For en iværksætter bliver et lille nej til en total nedtur. Hvordan kan svensk LO sige nej til at abonnere på vores arbejdsmarkedsnyheder? Og en lille udvidelse af et gældende abonnement hos Svensk Insamlingskontroll bliver til en lykke-rus.

Vores eget-udviklede koncept med neutral og uvildig, let kritisk publicisme mod betaling fra nichemålgrupper virker over grænsen. Vi får nye abonnenter hver uge fra alle dele af Sverige. Og dem, vi fik i fjor og forfjor, de holder på. Tegn selv prognosen. Den er hjemme. Tror jeg nok. Så må vi videre. Og yde et bette bidrag til en bare lidt mere demokratisk verden. Hvor de store lytter på de små.