Mogens Jensen: Kulturpolitisk forskning er nødvendig

DEBAT: Der skal forskes i kultur, gerne med et Kulturens Analyseinstitut, og der er allerede bred opbakning til det, skriver kulturpolitisk ordfører Mogens Jensen (S).

Af Mogens Jensen (S)
Kulturpolitisk ordfører

Kulturminister Mette Bock (LA) har flere gange sagt, at vi ikke behøver et Kulturens Analyseinstitut, og at der sagtens kan gennemføres store beslutninger med den viden, hun allerede har. Og hun har jo netop vist det i praksis.

Behov for viden
Landskabet for landsdelsorkestre er netop blevet dramatisk forandret, efter ministeren havde nedlagt den arbejdsgruppe, der skulle udrede området og inden en konference, der skulle drøfte det. Store områder som public service og museernes tilskud står også over for en større omkalfatring, hvis det står til ministeren.

Og så er det slet ikke nævnt, at statstilskuddene til kulturlivets institutioner falder med otte procent over fire år, takket være denne regering. Noget tilbud om ny viden om, hvordan det kan gøres, har hun ikke tilbudt.

Men jeg kan berette for ministeren, at ude hvor disse forandringer skal implementeres i en fart, dvs. i en periode, hvor teknologien ændrer kulturvaner så hurtigt, at end ikke de rigeste virksomheder kan følge med, hvor staten skærer dramatisk i støtten, og hvor forståelsen af dannelse og kulturens værdi er i konstant omstøbning, der efterspørges viden, viden, viden.

Hvordan håndterer kulturen denne disruption uden at miste kraft i tilbuddene om stadig bedre indhold og formater til danskerne? Og hvordan dokumenterer vi den værdi, kulturen skaber for danskerne? Jeg hører det snart alle steder i kulturlivet.

Bred opbakning til læring og forskning
Et synligt tegn på det er den række af meget fine og reflekterede indlæg, som Altinget: kultur har bragt den seneste tid. Alle udtrykker de en utålmodighed efter at komme i gang med forskning, drøftelser, refleksion, vidensdeling og læring i et helt nyt gear. For næppe nogensinde før rammer så mange forandringskræfter vores meget mangfoldige, levende og kompetente kulturliv.

Organisationen af Danske Museers næstformand, Bo Skaarup, imødeser med fortrøstning de nye krav til yderligere professionalisering af museernes mange ydelser og formidlingsformer, men ikke uden at vidensgrundlaget følger med. Der er behov for et uafhængigt Kulturens Analyseinstitut, der kan forsyne kulturen med valide tal og faktuel viden, siger han.

Forskeren Louise Ejgod beskriver med velvalgte ord, at vi har i hvert fald tre perspektiver af kulturens værdi, som vi skal blive i stand til at måle og dokumentere – nemlig kultur i instrumentel, institutionel og kunstnerisk iboende forstand. Det kræver udvikling og forskning.

Politikeren Niko Grünfeld foreslår, at Københavns Kommune går foran ved selv at oprette et Kulturens Analyseinstitut for at måle på en mere kulturnær måde, så vi ikke kun måler på økonomieffekter. Det er der også i København brug for, mener han, og hvorfor vente på ministeren?

Og bemærkelsesværdigt i denne debat tager Kommunernes Landsforening ordet, idet formanden for KL’s Børne- og Kulturudvalg, Anna Mee Allerslev, udtrykker nogle meget fine betragtninger om, hvad det betyder for kommunerne at have et aktivt kultur- og fritidsliv som identitetsskaber, glædesspreder, refleksionsstarter og ikke mindst fælleskabskatalysator, som hun så godt formulerer det.

Og helt på linje med Louise Ejgod efterspørger hun et fælles anerkendt sprog, en intelligent målemetode for tværfaglige perspektiver og mangfoldige værdier i kulturen, som har effekt i hele samfundet. Det kræver lederskab fra politikerne at fortælle dette til befolkningen, siger hun. Og det kræver et vidensgrundlag at gøre det på, vil jeg gerne tilføje.

Jeg ser et helt nyt perspektiv for mig, hvor kommunerne og staten går sammen om at opbygge et uafhængigt Kulturens Analyseinstitut i nær kontakt med universiteternes forskningsmiljøer, fordi de har en fælles interesse i det her. Og forhåbentligvis også i tæt samarbejde med den fondsverden, der sidste år støttede kultur med to milliarder kroner og forskning med 3,6 milliarder kroner.

Fondene kan og skal ikke styres af politikerne, men i en faglig dialog kunne der nok godt findes en model om et uafhængigt forskningsmiljø for kultur og kunst, hvor også fondene, såvel som kulturliv og politikere, kan se en samfundsfordel i det. Det vil jeg/Socialdemokratiet i hvert fald meget gerne medvirke til.

Forrige artikel Produktionsskole: Har Christiansborg fattet vores virkelighed? Produktionsskole: Har Christiansborg fattet vores virkelighed? Næste artikel Formandskandidat: Vi skal udvikle vores sundhedsvæsen – ikke afvikle! Formandskandidat: Vi skal udvikle vores sundhedsvæsen – ikke afvikle!
  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    Helt overflødigt institut

    Som god Socialdemokrat kan Mogens Jensen (MF) naturligvis ikke forestille sig at finde løsning på en af ham selv stillet opgave uden at opfinde endnu en overflødig statsinstitution betalt af skattekroner.

    Danmark råder allerede over et omfattende universitetssystem med en masse humanistisk forskning, men alligevel ønsker Mogens Jensen et nyt "kulturens analyseinstitut" betalt af et sammenskudsgilde af staten og alle kommunerne. Det er jo rent kaos.

    Men Mogens Jensen er faktisk valgt til Folketinget ud fra en vælgerforventning om, at han selv har nogle ideer og en viden om også dette emne han kan og bør bruge, og i det omfang det ikke rækker, har han som MF-er adgang til alverdens statistikker og oplysninger om kulturen og dens brug i Danmark.

    Folketinget, og ikke mindst Mogens Jensen`s parti, har indført et omfattende statsligt kulturstøtteprogram, ikke mindst til de såkaldt smalle kunstarter, og tak for det, for ellers havde vi næppe hverken balletten, operaen eller den klassiske musik i landet. Og hvis Mogens Jensen ligesom jeg finder, at den klassiske musik bliver beskåret for meget, behøver han ikke et helt nyt dyrt institut for at fremføre det synspunkt.

    Det er bare at komme i gang.