Niels Kroer institutleder for Institut for Miljøvidenskab

Forskningschef Niels Kroer er udpeget som institutleder for det nyoprettede Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet. Han tiltræder stillingen den 1. juni.
Forskningschef Niels Kroer kommer fra en stilling som chef for Afdeling for Miljøkemi og Mikrobiologi ved Danmarks Miljøundersøgelser (DMU). Han er uddannet cand. scient. i biologi og kemi fra Aarhus Universitet i biologi i 1986 og har en ph.d.-grad i økologisk mikrobiologi fra Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole i 1994. Niels Kroers karriere startede i den daværende Levnedsmiddelstyrelse, hvor han blev ansat til at forske og rådgive i økologisk risikovurdering af mikroorganismer efter, at Danmark i 1986 havde fået verdens første lov om gensplejsning. I 1989 blev dette arbejdet overført til Danmarks Miljøundersøgelser (DMU). Her blev han i 1996 blev seniorforsker og sektionsleder. I 2000 blev han forskningschef. Niels Kroers forskningsmæssige fokus har særligt været risikovurdering af genetisk modificerede mikroorganismer i miljøet, særligt med henblik på muligheden for genoverførsel mellem bakterier, hvor ved der kan ske overførsel af egenskaber som f.eks. antibiotika-resistens. Han har også forsket i mikroorganismers resistens over for kviksølv og deres indflydelse på frigivelse af kviksølv til atmosfæren i det arktiske miljø. Niels Kroer har også forsket i marin mikrobiel økologi og omsætning af næringsstoffer og siddet i en lang række nationale og internationale råd og komiteer.
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00