Nøl med EU-oplysningspenge får kritik

Det tog for lang tid, da Folketinget skulle godkende en millionbevilling til EU-oplysning forud for folkeafstemningen om patentdomstolen sidste år.

Sådan lyder det fra Europa-Nævnet, der havde til opgave at fordele de 7,6 oplysnings-millioner til foreninger og organisationer forud for folkeafstemningen. Den sene godkendelse af midlerne betød, at nævnet måtte forkorte ansøgningsfristen til tre uger. Normalt er ansøgningsrunderne dobbelt så lange.

”Vi ville have fået et langt større antal ansøgninger at vælge imellem, hvis vi havde haft den tid, vi plejer. Der var flere, der ringede ind til os og sagde, at deres ansøgning alligevel ikke kom, fordi de ikke kunne nå det. De kunne ikke nå at få tilsagn fra oplægsholdere eller få praktiske ting på plads for at kunne gennemføre deres planer,” siger Anne-Marie Meldgaard.

Hun opfordrer nu politikerne til at handle hurtigere forud for den kommende folkeafstemning om retsforbeholdet, så der bliver mere tid til både ansøgning og anvendelse af oplysningsmidlerne.

Strid om fordelingsnøgle
Ifølge Anne-Marie Meldgaard blev processen omkring oplysningsmidlerne presset, fordi der ”gik politik” i tildelingen af EU-pengene i Folketingets Finansudvalg.

Konkret handlede diskussionen dér om, hvorvidt man fra politisk hold skulle kræve en ligelig fordeling af midler mellem organisationer, der støttede henholdsvis ja- og nej-siden i debatten om patentdomstolen.

Bevilgede projekter skulle [..] hastes igennem i et uhørt forceret tempo for at nå at få en effekt før valget 25. maj.

Brev fra Europa-Nævnet til Folketinget

Det var en større diskussion, fortæller Dansk Folkepartis finansordfører René Christensen. Debatten endte med, at et flertal bestående af alle partier undtagen Enhedslisten nåede til enighed: Oplysningsmidlerne blev krævet fordelt efter et princip, hvor tilhængere og modstandere af patentdomstolen fik lige mange støttekroner.

”Det er vigtigt, vi ikke skal ud i en lang diskussion igen. Vi valgte en model sidste gang, og det forslag, der måtte komme fra regeringen, bør ligne det, vi vedtog sidst. Så vil det glide igennem Folketinget uden anmærkninger,” siger han.

Der er endnu ikke taget politisk stilling til, hvorvidt der skal gives ekstra oplysningsmidler forud for den folkeafstemning om retsforbeholdet, som et flertal i folketinget har aftalt skal finde sted senest i begyndelsen af 2016. 

Læs hele artiklen på Altinget: EU her (kræver abonnement)