Kvinder er i undertal i lokalpolitik. Men nogle steder mere end andre.

En kortlægning af andelen af kvindelige kandidater til det kommende kommunalvalg viser, at mens under hver femte kandidat i nogle kommuner er kvinder, udgør det kvindelige felt i andre kommuner over 40 procent.

Særligt på Nordsjælland flokkes kvinderne om pladserne i byråd og kommunalbestyrelser.

Flest er de kvindelige kandidater i den politisk omblæste Lyngby-Taarbæk Kommune. Her udgør de 44 procent af kandidaterne.

Også i det nuværende byråd skiller kommunen sig ud på kønsfordelingen. Her er 12 byrødder kvinder, mens 9 er mænd. 

Sofia Osmani, Konservatives spidskandidat ved det kommende valg og byrådsmedlem gennem 12 år, har dog svært ved at forklare, hvorfor hendes kommune skiller sig ud.

Der er ting, som man orienterer sig forskelligt mod, alt efter om man er kvinde eller mand, og det er vigtigt, at de områder, hvor kvinder er stærkt repræsenteret også kommer i spil lokalpolitisk.

Majken Lundberg
Kampagneleder, Kvinderådet

"Vi har en lang tradition for at have kvinder i kommunalbestyrelsen og om det så betyder, at hvor kvinder er, kommer kvinder til, det tør jeg ikke helt sige, men måske er der noget om det," siger hun. 

Også Fredensborg og Gentofte kommuner ligger i den høje ende af skalaen, når man ser på, hvor stor en andel af kandidaterne til valget 19. november, der er kvinder.

Vejen er bundskraber
I 2009 steg antallet af kvindelige byrådsmedlemmer med fire procentpoint, men i år ser det ikke ud til at gå lige sådan. Antallet af kvindelige kandidater er faktisk faldet en smule og udgør nu 31 procent af kandidaterne. Dermed er syv ud af ti kandidater mænd.

Vejen Kommune tegner sig for den mindste andel af kvindelige kandidater. På valglisterne er 11 ud af 62 kandidater kvinder, hvilket svarer til 18 procent.

Malene K. Nielsen, der er byrådspolitiker i Vejen gennem 12 år, har op til valget forsøgt at hive flere kvinder med på valglisterne, men med begrænset succes.

"Dem, jeg har snakket med er nervøse for, om de kan slå til i byrådsarbejdet - simpelthen om de er dygtige nok," fortæller Malene K. Nielsen, der er nummer to på listen hos Venstre.

Her bidrager det ikke ligefrem positivt, at der i forvejen er få kvinder i byrådet, tilføjer hun. 

Derudover peger hun på arbejdstiden som en årsag til, at de kvinder, hun har talt med er tilbageholdende med at stille op.

Ved sidste valg var tallet 25 procent. Det blev vekslet til otte kvindelige byrådsmedlemmer ud af i alt 28 pladser.

Arbejdsforhold på dagsordenen
Netop kommunalpolitikernes arbejdsforhold er også et varmt emne på Christiansborg. Her diskuteres det blandt andet, om byrådspolitikerne får nok i løn for deres arbejde.

Malene K. Nielsens bud på, hvordan Vejen Kommune kan få flere kvindelige kandidater er,at engagere flere kvinder i partiernes bestyrelsesarbejde.

Det kan give dem et indblik i, hvad det kommunalpolitiske arbejde, også i byrådet, mere konkret indebærer, lyder argumentet.

En række forklaringer
Netop partierne er en vigtig spiller, hvis der skal flere kvinder ind i kommunalpolitik, mener Christina Fiig, lektor i køn og europæisk politik ved Aarhus Universitet.

Men køn spiller ikke samme rolle i vælgernes bevidsthed, når de står i stemmeboksen til kommunalvalget, og derfor er partierne mindre opmærksomme på at få profileret kvinder.

"Der er større fokus på kvindelige profiler i det landspolitiske. Partierne ved, at hvis de skal gøre det godt i Folketinget, kræver det nogle kvindelige profiler. Denne opmærksomhed ser vi ikke kommunalt, og det slår igennem på resultatet," siger hun.

Til kommunalvalget er det vigtigere for vælgerne, at deres kandidat varetager en lokal interesse, som eksempelvis bevaringen af skoler og institutioner i en mindre by, forklarer Christina Fiig.

Derudover er byrådsarbejdet, som det ser ud i dag, heller ikke særlig attraktivt for en række vælgergrupper, deriblandt kvinder.

"Det er et deltidserhverv med mange møder, der kan ligge på skæve tidspunkter. Det kan gøre det vanskeligt at rekruttere kvinder med omsorg for børn, men også børnefamilier og folk fra den private sektor generelt," siger Christina Fiig.

Råd vil rette "skævhed"
Da antallet af kvinder i kommunalbestyrelserne efter valget i 2009 tog et hop på et par procentpoint, vakte det glæde hos Kvinderådet. For det er vigtigt, at der bliver mere lighed mellem kønnene i kommunalpolitik, mener kampagneleder Majken Lundberg.

"Der er ting, som man orienterer sig forskelligt mod, alt efter om man er kvinde eller mand, og det er vigtigt, at de områder, hvor kvinder er stærkt repræsenteret også kommer i spil lokalpolitisk," siger hun.

Som eksempel nævner hun spørgsmålet om barsel. Her tager kvinder typisk lang barsel, mens mænd tager en kortere periode. Når det emne behandles i kommunerne, gør det en forskel, om kvinder er tilstrækkeligt repræsenteret i kommunalbestyrelsen, mener Majken Lundberg.

Hun mener, at det kunne være interessant, hvis partierne satte det som mål at opstille lige mange mænd og kvinder til kommunalvalget. 

Det handler om at ville
Tilbage i Lyngby-Taarbæk understreger Sofia Osmani,  at flere kvinder i lokalpolitik ikke har værdi i sig selv. Det er ikke kønnet, det kommer an på, men politikken.

"Vi må ikke ende der, hvor vi stemmer på kvinder på grund af deres køn. Så vil jeg som kvinde aldrig kunne vide, om jeg er valgt på mine evner, eller bare fordi jeg er kvinde," siger hun.

Det handler også om, at kvinderne skal ville lokalpolitik, mener Sofia Osmani. Selv i Lyngby-Taarbæk, hvor kvinderne er i overtal i byrådet, er det tunge økonomiudvalg primært besat af mænd.

Her er 2. viceborgmester Sofia Osmani, én af blot to kvinder ud af udvalgets ni medlemmer.

"Jeg mener, at flere af mine kvindelige kolleger sagtens kunne påtage sig større opgaver i kommunalpolitik, hvis de bare ville det," siger hun.

Når valget er overstået 19. november, vil det stå klart, om tendensen fra sidste valg, hvor antallet af kvindelige byrådspolitikere steg med fire procentpoint, fortsætter.

Men med et fald i antallet af kvindelige kandidater ser det ikke umiddelbart sådan ud.

"Det har taget et hundrede år at nå de tredive procent. Sidste valg gik det lidt frem, men der er ikke noget, der tyder på, at tallet kommer til at bevæge sig væsentligt denne gang," vurderer lektor Christina Fiig.

Se fordelingen mellem mænd og kvinder på de kommunale valglister her.