Nu er det officielt: Trump er republikanernes præsidentkandidat

USA: Donald Trump er formelt blevet valgt som republikanernes kandidat til præsidentvalget i november.

Foto: Chip Somodevilla/Scanpix
Emma Qvirin Holst

Det bliver Donald Trump, der skal forsøge at vinde præsidentposten tilbage til republikanerne ved det amerikanske præsidentvalg i november.

Det står klart efter han tirsdag aften amerikansk tid opnåede det nødvendige antal delegerede ved republikanernes partikonvent i Cleveland, USA.

Den magiske grænse lyder på 1237 delegerede for at blive repuiblikansk præsidentkandidat. Det var Trumps egen søn, Donald Trump Jr., der meddelte, at hans far var nået op over det afgørende antal delegerede, da han på vegne af New York-delegationen tildelte delegerede.

”Det er mig en ære at kunne løfte Donald Trump over toppen i antallet af delegerede i aften med 89 delegerede,” sagde Donald Trump Jr. ifølge CNN.

Donald Trumps modkandidat ved præsidentvalget forventes at blive demokraternes Hillary Clinton. Hun er dog endnu ikke officielt nomineret. Demokraterne afholder sit partikongres i næste uge i Philidelphia.

8. november 2016 vil det blive afgjort hvem af de to, der skal overtage Det Ovale Kontor efter Barack Obama, når amerikanerne går til stemmeurnerne.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00