Ny disruptiv task force skal låne af Foghs erfaringer fra nullerne

DIGITALISERING: Bevægelsen mod en digital fremtid er blokeret af antik lovgivning. Radikalt forslag om ny disruptiv task force får positiv modtagelse i it-branchen, men afvises af Venstre.

Klaus Ulrik Mortensen

Teknologi og digitalisering har i for mange år fået lov at leve et skjult liv i hjørnet af regeringskontorerne.

Man har talt om alle de rare ting, som fremtiden kunne bringe, men når det kom til stykket, fik man ikke oversat ambitionerne til lovtekst.

Men det er slut nu. Et “digitalt disruption team” med base i Statsministeriet skal ifølge et nyt radikalt forslag kunne udfordre – eller disrupte – lovgivningen på tværs af ministerierne.

Enheden er en del af Radikale Venstres finanslovforslag. Her skriver man, at:

  • Teamet skal bestå af unge, digitale native med fod på mulighederne i digitaliseringen.
  • Teamet skal have carte blanche til at disrupte den offentlige service på en lang række områder til gavn for borgere og virksomheder.

Aldrig har det været nemmere at komme i dialog med politikerne på Christiansborg end i dag. Tidligere kunne du ikke få nogen til at tale it, men i dag er det blevet klart for politikerne, at der er it i alting, og at it handler om alt.

Ejvind Jørgensen
Formand, Dansk It's tænketank Danmark 3.0

“Målet er at få forankret digitaliseringen på højeste niveau i Statsministeriet. Og så få lavet nogle projekter, som rydder ud i al den lovgivning, som spænder ben for, at Danmark får realiseret sit enorme digitale potentiale,” siger erhvervsordfører Ida Auken.

Inspireret af Fogh
Meget af inspirationen er hentet i den task force, som Anders Fogh Rasmussen (V) nedsatte kort efter, at han overtog regeringsmagten i 2001. Og som førte til fødslen af blandt andet NemId.

“Jeg ved, at man eksempelvis i Skatteministeriet slås med lovgivning helt tilbage fra 40’erne, som forhindrer nye, mere intelligente løsninger. Men som samfundet er skruet sammen i dag, er der ikke nogen, der har ansvar for at rydde op i den gamle lovgivning,” siger Ida Auken.

Et konkret eksempel på, at en disruptiv tilgang til lovgivningen kan gøre en forskel, ser hun på sundhedsområdet.

“Eksempelvis ligger man i sundhedsvæsenet inde med en masse værdifuld data, som i dag ikke bliver brugt på den rigtige måde. Og jeg ved godt, at man tidligere med forskellige initiativer har forsøgt at løfte området, men fordi en ny task force ville komme fra Statsministeriet, ville det have en helt anden kraft,” siger hun.

DI støtter oprydning i lovjunglen
En af dem, der var en del af Foghs task force i 2001, er branchedirektør i DI Digital, Adam Lebech. Dengang var han embedsmand med tjeneste under daværende departementschef i Finansministeriet Karsten Dybvad.

Og han støtter det radikale forslag om en central oprydning i lovjunglen.

“En sådan central forankring af digitaliseringen ville være yderst værdifuld for samfundet. Jeg vil rose regeringen for i forvejen at have fokus på digital vækst blandt andet gennem Produktionspanel 4.0, som skal føre frem til et stort digitaliseringsudspil fra Troels Lund Poulsen (V) til foråret. Og tager man også anbefalingen til sig om en ny task force i Statsministeriet, vil Danmark stå ekstremt stærkt i fremtiden,” siger han.

Adam Lebech peger på skattevæsenet og politiet som to områder, der har brug for et ansigtsløft. Men i alle ender af den offentlige sektor er der brug for nytænkning. Og, understreger han, det samme gælder i forhold til erhvervslivets rammebetingelser.

“Afskrivningsreglerne for eksempelvis teleinfrastruktur er så forældede, at det bremser nye teknologiske investeringer i mobilmaster og fibernet. Teknologien udvikler sig i dag så stærkt, at afskrivningerne ikke kan følge med,” siger han.

Digitalisering er blevet populært
En anden central udfordring er at få lavet en plan for, hvordan Danmark uddanner og tiltrækker de 19.000 it-specialister, som erhvervslivet ifølge regeringens egen vurdering vil mangle i 2030. Og her flugter Ida Auken og branchedirektør Adam Lebechs ønsker med de tanker, som strategidirektør i softwarefirmaet cBrain Ejvind Jørgensen tidligere har gjort sig.

Ejvind Jørgensen er formand for Dansk It’s tænketank Danmark 3.0, som det seneste års tid har engageret en lille snes topchefer fra det offentlige og private i at kigge på, hvad der skal til for at gøre lovgivningen digitaliseringsparat.

En af nøgleanbefalingerne er, at der er behov for en helt ny og mere smidig tilgang til, hvordan lovgivning udvikles, og at kun statsministeren vil kunne sikre opbakning fra ministerier og embedsmænd til at gå nye veje.

“Danmark har alle forudsætninger for at drage fordel af den digitale tsunamibølge, som i disse år skylder ind over samfundet. Højt uddannelsesniveau, høj teknologipenetration, lav magtdistance og en omstillingsparat befolkning. Og derfor er det enormt positivt, at der nu også fra politisk side kommer opmærksomhed på emnet,” siger han.

I godt 25 år har han arbejdet med digital og it-teknologisk interessevaretagelse. Og han oplever, at interessen i disse år er større end nogensinde før.

“Aldrig har det været nemmere at komme i dialog med politikerne på Christiansborg end i dag. Tidligere kunne du ikke få nogen til at tale it, men i dag er det blevet klart for politikerne, at der er it i alting, og at it handler om alt,” siger han.

Rejsekort som skrækeksempel
Han understreger, at det ikke er nok, at en ny disruptiv task force udelukkende rydder op i lovgivningen.

“Vi skal gentænke hele tilgangen til lovgivningen. Og spørge os selv, hvordan man lovgiver Danmark som moderne d-land,” siger han.

Et d-land skal ses som alternativ til den traditionelle skelnen mellem i- og u-lande. Og selv om begrebsliggørelsen tigger om eksempler til at underbygge forståelsen, er det ifølge Ejvind Jørgensen den forkerte vej at gå.

“Jeg mener, at debatten er for alvorlig til at udpege konkrete eksempler på ting, der skal gøres anderledes. Risikoen er, at vi hurtigt strander i enkeltsagerne. Det er i stedet et spørgsmål om, hvordan vi som samfund kan omfavne teknologien og lære at tænke radikalt anderledes,” siger han.

Og indvilliger så alligevel i at give et konkret eksempel:

“Da man lavede rejsekortet, baserede man det på amternes gamle tarifsystemer, som er enormt komplekse. Det gjorde man vel at mærke, selv om amterne på det tidspunkt var blevet nedlagt. Jeg mener i stedet, at man skulle være gået en anden vej og spurgt, hvad det er, at vi vil opnå med rejsekortet. Og så opbygge løsningen derfra,” siger han.

V: Vi kan bruge kræfterne bedre
Da Lars Løkke Rasmussen (V) sidste uge gik på talerstolen foran godt 300 deltagere i Googles konference om eksponentielle teknologiers betydning for fremtidens samfund, afviste han et konkret forslag om at udnævne en særlig minister med ansvar for digitalisering.

Det har ikke været muligt at få statsministeren til at forholde sig til det radikale forslag om en ny task force i Statsministeriet.

Men ifølge Venstres erhvervs- og it-ordfører Torsten Schack Pedersen kan regeringen bruge sine kræfter på bedre vis.

“Vi er enige i, at digitalisering er et helt centralt emne. Det er derfor, at vi laver en fællesoffentlig digitaliseringsstrategi, som sørger for at få digitaliseringen ud i alle hjørner af samfundet. Og det er også derfor, at vi nedsatte Produktionspanel 4.0,” siger han og fortsætter:

“Vi er altså enige om opgaven. Men vi vil helst bevare øjnene på bolden frem for at lave endnu en enhed, som kan forholde sig til eksisterende problemer.”

Men argumentet er jo, at en ny enhed netop skulle adskille sig ved at være centralt placeret og dermed få en større gennemslagskraft?

“Digitaliseringsstyrelsen er jo allerede forankret under Finansministeriet, så det er ikke, fordi at vi har parkeret emnet i et fjernt hjørne af embedsværket. Vi er enige i, at det er en central udfordring, men tvivler på, at man løser noget ved at installere nye folk på nye kontorer,” siger Torsten Schack Pedersen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00