Ny EU-udenrigsminister skal ikke spørge om lov

TOPJOB: EU’s nye udenrigschef skal kunne vinde tillid og selv turde træde i karakter, hvis Unionens rolle på den internationale scene skal leve op til sit potentiale. Det mener tidligere dansk topdiplomat, der selv var med til at bygge Unionens udenrigstjeneste op.

EU's nuværende udenrigschef, Catherine Ashton (t.v), kan blive afløst af den italienske udenrigsminister Federica Mogherini (t.h.), hvis EU-cheferne kan blive enige ved et topmøde på lørdag.
EU's nuværende udenrigschef, Catherine Ashton (t.v), kan blive afløst af den italienske udenrigsminister Federica Mogherini (t.h.), hvis EU-cheferne kan blive enige ved et topmøde på lørdag.Foto: Rådet for Den Europæiske Union
Rikke Albrechtsen

BRUXELLES: Spørgsmålet om, hvem der skal være EU’s ansigt udadtil de næste fem år, har vist sig at være en varm kartoffel.

En højtstående repræsentant, som virkelig skal kunne operere, kan ikke i en krisesituation hele tiden være bundet af, at hun skal tilbage og spørge om lov. Hun må kunne opbygge en tillid, som gør, at hun får en vis autonomi i den måde, hun opererer på.

Poul Skytte Christoffersen
Tidligere EU-topdiplomat

Kandidater som Italiens Federica Mogherini, Polens Radoslaw Sikorski, Bulgariens Kristalina Georgieva og Hollands Frans Timmermans har været under luppen og har fået deres erfaring, holdninger og politiske ståsted gransket for at se, om de kan være det kort, der får EU’s store jobkabale til at gå op.

På lørdag skal statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og hendes kolleger mødes i Bruxelles for tredje gang på tre måneder for at forsøge at pege på én af dem eller en helt femte som EU’s næste udenrigschef.

Øretævernes holdeplads
Ifølge den danske EU-veteran Poul Skytte Christoffersen, der i 2010 blev særligt udpeget til at hjælpe med at stable den nye Fælles Udenrigstjeneste på benene, er det bestemt ikke lige meget, hvilke kvaliteter EU’s næste topdiplomat besidder.

Fakta
Det laver EU's udenrigschef
Jobbet som såkaldt højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik blev i sin nuværende form skabt med Lissabon-traktatens ikrafttrædelse i 2009. Det særlige ved stillingen er, at den europæiske udenrigschef både fungerer som viceformand i EU-Kommissionen og som topfigur for Unionens diplomatiske gren, Den Fælles Udenrigstjeneste, der tæller cirka 6.000 ansatte i Bruxelles og ude i verden.
Jobbet består blandt andet i at repræsentere Unionen i forhandlinger med tredjelande eller i internationale fora som for eksempel FN. Desuden leder udenrigschefen EU's udenrigsministerrådsmøder og er med til at udvikle og gennemføre EU's udenrigspolitik.
Den næste højtstående repræsentant skal tiltræde jobbet d. 1. december.

Den britiske baronesse Catherine Ashton, der blev den første til at lede EU's nye Fælles Udenrigstjeneste, har mødt stor kritik for at være for usynlig, for fraværende og for ikke at sikre EU den rolle i verden, som hører med til at repræsentere 500 millioner borgere og det meste af et kontinent.

For Poul Skytte Christoffersen er det alfa og omega, at EU’s næste superdiplomat  - med den officielle titel af højtstående repræsentant for udenrigs- og sikkerhedspolitik - er en person, som kan vinde EU-landenes tillid, så de tør lade hende agere på deres vegne ude i verden.

"En højtstående repræsentant, som virkelig skal kunne operere, kan ikke i en krisesituation hele tiden være bundet af, at hun skal tilbage og spørge om lov. Hun må kunne opbygge en tillid, som gør, at hun får en vis autonomi i den måde, hun opererer på," siger Poul Skytte Christoffersen, der trækker på 40 års erfaring i og omkring EU-systemet, og som d. 1. august gik på pension fra stillingen som Danmarks ambassadør i Belgien.

Hellere persontæft end erfaring
Han gør klart, at det også kræver en person, der forstår sig på store administrative systemer og som kan delegere ansvar og opgaver, hvis den 6.000 mand høje diplomatiske tjeneste skal fungere.

Det er også vigtigere, at der findes en god leder og diplomat, end én med årevis af international erfaring.

"For mig at se, behøver du ikke at have været udenrigsminister i 100 år for at kunne klare det job. Det er mere de personlige evner, som er vigtige. At kunne inspirere og skabe tiltro i andre folk til, at man kan spille en nyttig rolle," siger han.

Dobbelt-hat 
Samtidig understreger han noget, som dansk minister efter dansk minister også har efterlyst.

Nemlig at udenrigschefen i langt højere grad skal være i stand til at bære begge de kasketter, som kommer med posten.

Den ene som EU's diplomatiske chef med ansvar for sikkerhedspolitikken og kontakten til omverdenen. Den anden som viceformand i en EU-Kommission, der bestyrer en række programmer rettet mod lande uden for EU - herunder verdens største udviklingsbistandsbudget.

Her har der efter Poul Skyttes Christoffersens mening langt fra været nok koordination.

"Det er nok den største mangel lige nu. Det er en opfordring ikke bare til den nye højtstående repræsentant men også til Kommissionen. For den mangel på samarbejde, der har været i en række tilfælde, gør, at vi ikke får det ud af Den Fælles Udenrigstjeneste, som vi bør have," siger han.

Blik for mulighederne
EU's udenrigschef skal også have øje for, hvordan EU bedst kan melde sig på banen ude i verden.

Her peger Poul Skytte Christoffersen på den tidligere spanske EU-topdiplomat Javier Solana, der bestred en lignende udenrigspolitisk rolle, før den nuværende diplomattjeneste kom op at stå. Han var ekspert i at få plantet EU-flaget ude i verden, særligt når det brændte på.

"Han lod aldrig en god krise gå til spilde. Han havde altid en idé om, hvordan EU kunne spille en rolle ved for eksempel en civil eller militær mission eller mindre ting, som gjorde, at EU var til stede i en række situationer," siger han om Solana, der havde erfaring som tidligere generalsekretær for NATO at læne sig opad.

Lad EU tage skraldet
Samtidig afliver Poul Skytte Christoffersen den gængse påstand i EU-kredse om, at EU's udenrigs-arm altid vil være lidt slap, fordi selvbevidste nationer som Storbritannien, Frankrig og Tyskland altid først og fremmest vil føre deres egen udenrigspolitik og derfor ikke støtter en stærk politisk stemme fra Bruxelles.

Ifølge den tidligere topdiplomat vil det komme, hvis der sætter sig en kompetent og handlekraftig person på posten.

"Jeg er ikke enig i vurderingen af, at især de store lande ikke er interesseret i en stærk og velfungerende udenrigstjeneste, fordi det giver mere plads til dem selv. Lige nu er det sådan, fordi der ikke er andre, der gør noget. Derfor bliver det et spørgsmål om hønen eller ægget," siger han.

Han mener, at det tværtimod kan være gavnligt for EU-lederne, fordi de kan få Unionen til at træffe nogle af de beslutninger, som ville være upopulære på den indenrigspolitiske bane.

"Nogle gange er det også rart at have andre til at gøre det, man ikke selv kan," siger Poul Skytte Christoffersen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Poul Skytte Christoffersen

Seniorrådgive, Macroadvisory Partners og European Policy Centre
cand.polit. (Københavns Uni. 1973)

0:000:00