Ny måling: Vælgerne vil have karakterkrav

Danske skoleelever skal opfylde et karakterkrav, hvis de vil i gymnasiet.

Det mener et flertal af vælgerne ifølge en ny måling foretaget af Norstat for Altinget.

Hele 55 procent vil nemlig gerne indføre et karakterkrav, mens 35 procent er imod forslaget. 10 procent svarer 'ved ikke'.

Det billede afspejles også i Folketinget, hvor et flertal af partierne vil have et karakterkrav. Det er kun Enhedslisten og Alternativet, der er imod idéen om et krav og har forladt forhandlingerne om en ny gymnasiereform.

Læs også: Her er partiernes krav til en ny gymnasiereform

Men selvom de tilbageværende partier er enige om, der skal indføres et krav, så er netop karakterkravet en af de største knaster ved gymnasieforhandlingerne. Forligspartierne kan nemlig ikke blive enige om, hvor højt kravet skal være.

Ifølge Altingets uddannelsesredaktør, Erik Bjørn Møller, har det hidtil været en del af køreplanen, at gymnasieforhandlingerne skulle lukkes i dag, torsdag  - men der er ikke meget, der tyder på, at der senere i dag ligger en bred aftale klar, der også omfatter karakterkrav, siger han. For her står parterne tilsyneladende lige så langt fra hinanden, som de har gjort, lige siden den tidligere regering sidste forår måtte opgive at komme i hus med en bred gymnasiereform.

Læs også: Overblik: Sådan vil regeringen ændre gymnasiet

"Partiernes ultimative holdninger til karakterkravene kan umiddelbart gøre det svært at se for sig, at der om nogle timer ligger en bred gymnasieaftale, der også omfatter nye karakterkrav,” siger Erik Bjørn Møller og fortsætter:

”På det punkt står parterne stejlt i hvert sit hjørne. Karakterkravene er jo blevet hele omdrejningspunktet i debatten om gymnasiet og handler om meget mere end bare lige faglighed.”

Vælgerne er også splittede
Spørger man Socialdemokraterne, SF og Radikale skal skoleelever have bestået grundskolen med 02 i dansk og matematik, hvis de vil fortsætte deres skoleliv på en gymnasial uddannelse. Regeringen og Konservative hæver karakterbarren og vil have et krav på 4 i dansk og matematik.

Læs også: Løkke: Karakterkrav til unge er rimeligt

Højdespringerne er Liberal Alliance, der vil have 7, og Dansk Folkeparti, der vil have et gennemsnit på 6.

Med andre ord er forligskredsen meget splittet. Og det er vælgerne også.

41 procent vil nemlig have et karakterkrav på 02, mens 40 procent vil have et på 4. Der er dog ikke nogen særlig stor opbakning til forslaget om et krav på 7, som kun 7 procent peger på. 

Svært at forudse resultatet
Gymnasieforhandlingerne har været præget af at være et hermetisk lukket forhandlingsmiljø, hvor meget få oplysninger er sivet ud, lyder det fra Erik Bjørn Møller. Derfor kan det være svært at forudse, hvad der kommer til at ske:

"Nogle snakker om, at man måske lander et forlig i aften, andre peger på, at forhandlingerne måske alligevel kan fortsætte i næste uge. Herudover kan det selvfølgelig ikke udelukkes, at regeringen opgiver det brede kompromis og laver en smal aftale, som man tidligere har truet med," siger han.

Han tilføjer, at der også er muligheden for at lave en aftale uden karakterkrav og udskyde det stridspunkt til efter et folketingsvalg.

Læs også: Her er reaktionerne på gymnasieudspillet

Problemet er dog, at ingen af de nævnte løsninger er særligt optimale, lyder det. En udskydelse af karakterkravene vil reelt betyde, at det bliver sværere at komme ind på en erhvervsuddannelse end en gymnasial uddannelse, da erhvervsuddannelserne i dag har et karakterkrav på 02.

"Den store udfordring på hele ungdomsuddannelsesområdet er jo netop, at vi de kommende år får behov for mange flere faglærte. Derfor er der et markant behov for at få mange flere unge til at søge ind på erhvervsuddannelserne i stedet for det almene gymnasium, og det er svært at se for sig uden indførelse af karakterkrav til gymnasiet," siger Erik Bjørn Møller.

S: Acceptabelt med karakterkrav på 02
Det er nødvendigt med et karakterkrav for gymnasiet, lyder det fra Socialdemokraternes undervisningsordfører, Annette Lind.

”Man skal have et godt fagligt udgangspunkt med i rygsækken, når man skal fortsætte på en ungdomsuddannelse,” siger hun og peger på, at det er acceptabelt med krav på 02.

Annette Lind mener nemlig, at et karakterkrav kan ramme skævt, hvis det er for højt.

”Derfor ønsker vi et karakterkrav, der er sidestillet med de krav, der er på erhvervsuddannelserne. Det skal være samme vilkår,” siger hun og fortsætter:

”Med et karakterkrav på 02 viser man, at man har bestået i dansk og matematik, og det er fint for os.”