Ny prognose: Dansk økonomi i fremgang

FREMGANG: Efter finanskrisen er den danske økonomi tilbage på rette spor og vil i de kommende år blive endnu stærkere, spår EU-Kommissionens forårsprognose. Se nøgletallene her. 

Den går den rigtige vej for dansk økonomi, viser en ny prognose fra EU-Kommissionen.
Den går den rigtige vej for dansk økonomi, viser en ny prognose fra EU-Kommissionen.Foto: Colourbox
Cecilie Gormsen

Dansk økonomi fortsætter med at gå i den rigtige retning, og forventningen er endda, at den vil blive yderligere styrket i de kommende år. Det viser Europa-Kommissionens forårsprognose, der blev offentliggjort tirsdag.

Væksten i Danmarks bruttonationalprodukt forventes at stige med 1,8 procent i år og til 2,1 procent i 2016, lyder prognosen.

Se nøgletallene fra prognosen herunder.

(artiklen fortsætter under tabellen)

Økonomisk prognose 2011 2012 2013 2014 2015 2016
BNP-vækst (% på årsbasis) 1,2 -0,7 -0,5 1,1 1,8 2,1
Inflation (% på årsbasis) 2,7 2,4 0,5 0,3 0,6 1,7
Arbejdsløshed (%) 7,6 7,5 7,0 6,6 6,2 5,9
Vækst i privat forbrug 0,2 0,4 0,0 0,5 1,8 2,1
Vækst i offentligt forbrug -1,4 -0,2 -0,5 1,4 0,9 0,2
Offentlig gæld (i % af BNP) 46,4 45,6 45,0 45,2 39,5 39,2

Der er lavet en økonomisk prognose for samtlige 28 EU-lande, og det generelle billede er optimistisk. Billig olie, billig euro og vækst i verden får EU-Kommissionen til at se lysere på fremtiden, end den har gjort de seneste år med økonomisk krise. 

Ikke overraskende er Grækenland stadig det store smertensbarn, men kigger man på det generelle billede, mener EU-Kommissionen, at den økonomiske genrejsning går den rigtige vej. 

I den nye prognose ligger den forventede vækst over det, Kommissionen selv spåede for bare tre måneder siden. Kommissionen skønner, at væksten i år i hele EU ender på 1,8 procent i år og 2,1 procent næste år.

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00