Ny syltekrukke bekræfter, at regeringen er ude af stand til at træffe beslutninger

Med daglige tweets fra Donald Trump og en britisk regering i alvorlig krise har man næsten ikke mærket agurketiden denne sommer.

Danske politikere har vi ikke set meget til. Både stats- og udenrigsministeren har besøgt rytterne i Tour de France, mens to af Folketingets mest markante personligheder, Pia Kjærsgaard (DF) og Pernille Skipper (Ø), har forsikret danskerne om, at de ikke er en del af eliten. I hvert fald ikke på den dårlige måde.

Men i ly af sommerferien har regeringen også sparket en svær sag til hjørne og dermed bekræftet forårets indtryk af den vel nok mindst handlekraftige regering i nyere tid.

Netop mens danskerne var ved at koble campingvognen på krogen, udsendte erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) en lakonisk pressemeddelelse om, at “regeringen igangsætter udvalgsarbejde om mulig dansk deltagelse i EU’s styrkede banksamarbejde”.

På almindelig dansk betyder det, at regeringen har opgivet at træffe beslutning om at gå med i EU’s bankunion.

I stedet skal sagen parkeres i en syltekrukke i to år - altså til efter næste folketingsvalg.

En særlig langsom syltekrukke
Reelt er der ikke bare tale om en syltekrukke, men nærmere om fermentering, hvor råvarerne bliver sat til at gære helt uden ilt.

Sagen er nemlig, at spørgsmålet om fordele og ulemper ved Danmarks deltagelse i bankunionen blev beskrevet grundigt i en næsten 200 sider lang rapport i foråret 2015. Rapporten blev skrevet af en arbejdsgruppe med deltagere fra flere ministerier og Nationalbanken. Det er præcis den samme gruppe, som nu skal skrive endnu en rapport om præcis det samme emne.

Ganske vist har briterne i mellemtiden besluttet sig for at forlade unionen - men allerede i 2015 stod det helt klart, at Storbritannien ikke ville melde sig ind i bankunionen.

Alligevel skal arbejdsgruppen altså bruge to år på arbejdet - lige så lang tid det skal tage for EU og Storbritannien at forhandle hele den komplekse Brexit-løsning.

Kommer Nordea til København?
Det er en beslutning, der potentielt kan komme til at koste Danmark dyrt.

Den skandinaviske storbank Nordea er i fuld gang med svære overvejelser om at flytte sit hovedkvarter. I dag ligger det i Stockholm, men banken overvejer at flytte til enten København eller Helsinki.

Det sker samtidig med, at den ene bank efter den anden flytter fra London på grund af Brexit. Derfor er der med regeringens egne ord “øget interesse for at placere finansielle aktiviteter i Danmark”.

Der er med andre ord mange penge og arbejdspladser på spil, hvis Danmark kan vinde kampen om Nordea.

Banken har gjort det klart, at en af de vigtigste faktorer er, at banken gerne vil høre hjemme i et land, der deltager i EU’s bankunion.

Bankunionen er kort sagt et fælles tilsyn, der skal hindre enorme banker i at komme i så store problemer, at det kan true økonomien i et eller flere EU-lande. Den består af et fælles tilsyn, fælles regler for bankerne og en fælles ordning for afvikling af usunde banker.

Selv om Danmark og Sverige ikke er med i den fælles valuta, euroen, kan begge lande godt melde sig ind i bankunionen - men i begge lande tøver politikerne med at gøre det. Finland er med i euroen og er dermed automatisk med i bankunionen.

De økonomiske vismænd har for længst slået fast, at de betragter det som en fordel for Danmark at være med i bankunionen. Det var også konklusionen i den rapport, den daværende SR-regering fik i 2015, og et stort flertal i Folketinget går ind for at deltage.

Vi venter på en stærkere regering
Så man kan roligt spørge, hvad vi venter på, når nu Nordea står og tripper for at finde et nyt hovedsæde, og finansfolk oven i købet samtidig flygter fra London?

Svaret er enkelt: Vi venter på en stærkere regering.

Liberal Alliance, der fra sin spæde start har været tæt forbundet med den stærkt EU-skeptiske Saxo Bank, er modstander af at deltage i bankunionen. Argumentet er, at Danmark ikke skal hæfte for andre landes fallerede banker. Samtidig er Dansk Folkeparti stærk modstander af bankunionen, og partiet vil med sikkerhed kræve en folkeafstemning om spørgsmålet.

Det slagsmål vil hverken V eller K ofre kræfter på - derfor syltekrukken.

Bankerne kan smelte ned - igen
Paradoksalt nok kan det betyde, at Danmark ikke selv fører noget tilsyn med landets næststørste bank, hvis den vælger at placere sit hovedkvarter i Helsinki.

Og omvendt: Hvis Nordea alligevel bosætter sig i København og mod forventning skulle komme i problemer, ja, så står Danmark alene med ansvaret for at redde stumperne.

Sådan et scenarium virker helt usandsynligt, men det er værd at huske på, at den danske banksektor var meget tæt på at bukke under i 2008.

Den eneste grund til at Danmark undgik en meget alvorlig økonomisk nedsmeltning var en meget handlekraftig VK-regering, der i nogle hektiske døgn arbejdede dag og nat for at opfinde den bankpakke, som forhindrede katastrofen.

I dag er handlekraften afløst af en regering, der sætter et udvalg til at bruge to år på at foretage den samme analyse, som den afleverede for to år siden.

Et forsigtigt gæt er, at konklusionen bliver den samme.

Jakob Nielsen er chefredaktør på Altinget.

Følg Jakob Nielsen på Twitter her