Nye regler skal forhindre ghettogymnasier

INTEGRATION: Nye regler skal sikre en bedre fordeling af etnisk danske elever og elever med indvandrerbaggrund på landets gymnasier, bebuder undervisningsministeren. Radikale bakker op.

Fremover skal nye gymnasieelever også fordeles efter deres etniske baggrund.
Fremover skal nye gymnasieelever også fordeles efter deres etniske baggrund.Foto: Colourbox
Erik Bjørn Møller

Fra næste skoleår skal nye elever i gymnasiet i langt højere grad fordeles efter integrationsmæssige hensyn.

For at sætte ind mod udviklingen af ghettogymnasier lægger undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) nu op til en markant ændring af reglerne for, hvordan eleverne skal fordeles, så de nye regler træder i kraft fra næste skoleår.

Fremover skal de lokale fordelingsudvalg, der fordeler de nye gymnasieelever, ikke blot skele til elevernes transporttid fra hjemmet til gymnasiet som i dag – men også til pædagogiske og ikke mindst integrationsmæssige hensyn, understreger undervisningsministeren i et nyt svar til Radikales ungdomsuddannelsesordfører, Lotte Rod.

"Bedre diversitet i elevsammensætningen"
”Vi skal kunne forhindre ghettogymnasier, og det kræver blandt andet, at fordelingsudvalgene lokalt forpligtes på at sikre en anden fordeling end i dag, herunder får redskaberne til det,” skriver ministeren i svaret.

Jeg er bekymret for, at vi ellers udvikler os til et reservat-samfund, hvor vi bliver mere og mere bange for hinanden og for dem, der ikke ligner os selv.

Lotte Rod
Ungdomsuddannelsesordfører for Radikale

Hun vil derfor indkalde partierne bag aftalen om gymnasieforliget til forhandlinger om de nye principper for fordeling af eleverne. De nye regler skal ifølge ministeren blandt andet ”sikre en bedre diversitet i elevsammensætningen på skolerne – ikke mindst hvad angår sproglig/kulturel baggrund – end det er tilfældet i dag,” lyder det fra Ellen Trane Nørby.

Hun mener samtidig, at der er behov for at gøre op med princippet om, at fordelingssystemet for gymnasieelever skal være det samme over hele landet.

Problemstillingen er blevet højaktuel
Fremover bør der være mulighed for, at de enkelte fordelingsudvalg lokalt tager ”udgangspunkt i de konkrete behov” – for eksempel for at ”tilgodese en diversitet i elevsammensætning” eller understøtte særlige indsatsområder på skolen, oplyser undervisningsministeren.

Allerede ved indgåelsen af gymnasieaftalen før sommerferien bebudede hun, at hun ville indkalde partierne for at få fastlagt de nye principper.

Siden er problemstillingen blevet højaktuel, efter at det for nylig vakte stor opsigt og debat, at Langkær Gymnasium i Aarhus er begyndt at opdele klasserne efter etnicitet for at undgå, at de 20 procent etniske danske elever, der netop er startet på skolen, flytter væk.

Hos Radikale opfatter ungdomsuddannelsesordfører Lotte Rod ministerens svar som ”en invitation til os.”

Nogle vil blive sure
”Vi ønsker, at vores gymnasier skal være mere blandede, for det er så vigtigt, at vi lærer hinanden at kende, så vi grundlæggende har tillid til hinanden. Jeg er bekymret for, at vi ellers udvikler os til et reservat-samfund, hvor vi bliver mere og mere bange for hinanden og for dem, der ikke ligner os selv,” siger Lotte Rod.

Derfor skal de nye kriterier også omfatte etniske og sociale forhold, understreger hun.

”Og jo, der er helt sikkert nogle, der vil blive sure – uanset deres etnicitet. Men i dag kan der jo også være elever, der er sure over, at de ikke kommer ind på det ønskede gymnasium,” siger Lotte Rod.

Også Socialdemokraternes undervisningsordfører, Annette Lind, ønsker en afklaring af, ”hvordan man kan fordele, så det bliver bedre løsninger for flere."

”Men det er vanskeligt og komplekst, for der er mange ting, der har indflydelse på hinanden. Det er næsten ligesom at lave kommunal fordeling. Det vil komme til at gå ud over nogen og være til fordel for andre,” siger Annette Lind.

Stor forskel på by og land
Med opgøret med princippet om, at fordelingen skal foregå efter ens regler over hele landet, imødekommer undervisningsministeren også synspunkterne i rektorernes forening, Danske Gymnasier. Her har formand Anne-Birgitte Rasmussen påpeget, at det er vigtigt med lokale løsninger, fordi udfordringen på gymnasierne i de store byer er en anden end på landgymnasierne.

”Det vil være fornuftigt med nogle decentrale løsninger, så de lokale fordelingsudvalg kan fordele eleverne ud fra de udfordringer, der er lokalt,” har hun tidligere sagt.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anne-Birgitte Rasmussen

Fhv. rektor, Københavns åbne Gymnasium
cand.scient. i matematik og fysik (Københavns Uni. 1984), MPG (Copenhagen Business School)

Annette Lind

Generalkonsul, Flensborg, fhv. MF (S)
lærer (Nørre Nissum Seminarium 1994)

Ellen Trane Nørby

Fhv. minister & MF 2007-22 (V), byrådsmedlem, Sønderborg
cand.mag. i kunsthistorie (Københavns Uni. 2005)

0:000:00