Nye tider: Ngo’er skal konkurrere om milliardstøtte

STØTTE: Det er slut med sikre bevillinger for danske udviklings- og nødhjælpsorganisationer. I stedet vil regeringen konkurrenceudsætte ngo-støtte for en milliard kroner. Men det er risikabelt, mener ekspert.

Danske udviklings- og nødhjælpsorganisationer kan ikke længere vide sig sikre på at få støtte fra staten til deres arbejde i verdens fattigste lande.

19 organisationer som Red Barnet, Mellemfolkeligt Samvirke og Care får hver især i dag relativt faste beløb på finansloven til udviklings- og nødhjælpsarbejde. Nogle får trecifrede millionbeløb årligt, mens andre får mindre end 10 millioner kroner.

Men i løbet af 2017 bliver ngo-støtte for ca. en milliard kroner konkurrenceudsat for første gang nogensinde.

Det vil føre til et færre antal partnere i 2018. Måske endda nogle nye partnere og dermed en anden fordeling af pengene, slår udviklingsminister Ulla Tørnæs fast:

"Konkurrenceudsættelse er grundlæggende et sundt princip, når vi bruger skatteborgernes penge. Det fremmer, at vi får mest muligt for pengene, og at vi sikrer gennemsigtighed, om hvordan pengene bruges. Det gælder i udviklingsarbejdet såvel som i andre dele af den offentlige sektor," skriver hun i en kommentar til Altinget. 

Regeringen er lige på trapperne med en "ny og gennemgribende strategi for udviklingssamarbejdet og den humanitære indsats", som ministeren udtrykker det. Derfor er der behov for at gentænke samarbejdet med ngo’erne:

"Danske ngo’er spiller en helt central rolle for dansk udviklingssamarbejde, og det skal de blive ved med. Men der, hvor der er sammenfald mellem ngo’ernes arbejde og danske prioriteter, skal vi styrke samarbejdet. Konkurrenceudsættelsen er en fair og gennemsigtig måde at gøre det på," skriver Ulla Tørnæs og tilføjer:

"Det giver ngo’erne mulighed for at vise og blive vurderet på, hvordan deres arbejde spiller ind i den nye strategi."

Derfor laver Udenrigsministeriet en åben ansøgningsrunde for ca. en milliard kroner, som svarer til det, der i dag kanaliseres gennem danske ngo’er.

"Men min klare forventning er også, at danske ngo’er vil fortsætte med at bruge deres unikke evner og bidrag til at ændre folks liv i verdens fattige lande. Og vi fastholder en række andre støttemuligheder for at sikre netop det," lyder det fra ministeren.

I dag får de fleste organisationer ét beløb på finansloven, som for en stor del af dem hvert fjerde år kan gå lidt op eller ned, alt efter hvordan de har klarer sig i Udenrigsministeriets bedømmelse af dem.

Frygter ensretning

Under SR-regeringen blev antallet af organisationer på finansloven udvidet med blandt andet Adra og Verdensskove, mens den faste støtte til organisationer som Mellemfolkeligt Samvirke og Ibis går flere årtier tilbage.

Derfor er konkurrenceudsættelsen et "helt klart" nybrud i dansk udviklingsbistand, mener seniorforsker Lars Engberg Pedersen fra DIIS. Men det er yderst risikabelt:

”Det kan betyde mindre mangfoldighed og innovation, når der bliver færre organisationer, der samtidig ser ud til at skulle gå mere i takt med de politiske prioriteter. Man kan frygte, at ngo’erne ender med at blive en slags serviceleverandører for Udenrigsministeriet,” siger han og fortsætter:

”Jeg er også bekymret for, hvor mange ressourcer der nu skal bruges på at lave ansøgninger i stedet for at lave udviklingsarbejde. Det kommer til at presse administrationsomkostningerne op."

I 2015 blev der dog skåret ca. 300 millioner i de samlede ngo-bevillinger i forbindelse med regeringen milliardbesparelser på udviklingsbistand – men besparelsen bliver nogenlunde ligeligt fordelt mellem ngo'erne.

Fint at ryste posen

Laust Leth Gregersen er formand for Globalt Fokus, en paraplyorganisation for de danske udviklings- og nødhjælpsorganisationer. Han mener, at det kan være sundt at se på ngo-støtten igen.

”Vi får en strategi, der ser ud til at anerkende civilsamfundets rolle og særlige position. Det er det vigtigste. Så kan man kalde det konkurrenceudsættelse eller gentænkning – det er sundt nok en gang imellem.

Men Laust Leth Gregersen vil først se kriterierne for at søge en ny omgang støtte, før han vil komme med sin endelige vurdering.

”Det er dog centralt, at vi bevarer vores uafhængighed og ikke bliver en slags underleverandør til Udenrigsministeriet. Men når man har sammenfaldende prioriteter, hvad enten det er civilsamfundet, virksomheder eller lignende, er det sund fornuft at fokusere dér,” siger han og fortsætter:

”Der bør dog ligge en bred politisk opbakning bag de politiske mål, så de er langtidsholdbare, og vi dermed kan repræsentere hele Danmark.”

New Public Management-æra

Vedtagelsen af den udviklingspolitiske og humanitære strategi blev udsat efter den nye regeringsdannelse, men der forventes at kunne indgås et politisk forlig i løbet af januar.

Enhedslistens udviklingsordfører, Christian Juhl, kalder det starten på en ny New Public Management-æra for støtten til de danske organisationer.     

”Det vil medføre centralisering og ensretning af ngo’er. Vi har haft stor gavn af ngo’ernes mangfoldighed. Folk kommer til at hoppe og springe efter de penge, de kan få, i stedet for at holde fast i deres egne styrker,” siger han.

Nyt pres

Helle Munk Ravnborg, forkvinde for Mellemfolkeligt Samvirke og forsker ved DIIS, frygter, at det vil gå ud over den innovation, som organisationerne ifølge hende har stået for.

”Civilsamfundet er særligt vigtigt, når det handler om at finde ud af, hvad der rører sig ude i verden blandt såvel civilsamfundsaktører som almindelige mennesker – det handler om, hvordan man ændrer strukturerne, så de fungerer til flertallets bedste. Vi skal løbe foran, udfordre systemet og strukturerne og spotte nye tendenser," siger hun og fortsætter:

"Risikoen er, at man ved at fastlægge organisationernes arbejde gennem udbud og koble bevillingerne til danske politiske prioriteter stækker vores nyskabende kraft, fordi vi skal løbe i en bestemt retning.”

Voksende bureaukrati

Hun frygter, at der lægges op til en slags ”kontrakttænkning” med organisationer – ”og så må vi håbe, at der er klarhed over kriterierne for opgaverne, og at det er kompetente og uvildige folk, der bedømmer buddene,” siger hun.

”Endelig er det vigtigt at have øje for, at rapporterings- og vurderingsarbejdet ikke lægger beslag på så mange menneskelige ressourcer, at det kommer til at skygge for det egentlige arbejde, som såvel civilsamfundsorganisationerne som de bistandsfaglige medarbejdere i Udenrigsministeriet er sat i verden for at udføre,” siger Helle Munk Ravnborg og tilføjer: ”De seneste års udvikling har forstærket grobunden for denne bekymring.”

Udenrigsministeriet forventer at sende de nye rammer for ngo-støtten i høring snarest, når den nye udviklingspolitiske og humanitære strategi er på plads. 

Forrige artikel Billedserie: Obama takker af efter 8 år Billedserie: Obama takker af efter 8 år Næste artikel Kun 18 EU-borgere har fået hurtigere adgang til dagpenge Kun 18 EU-borgere har fået hurtigere adgang til dagpenge