Nyrup: Folketingets Europaudvalg får manipulerede oplysninger om finansskat

"Man tager stilling på baggrund af forkerte tal og forkerte referencer. Hvorfor i alverden siger man ikke, hvordan det forholder sig? Hvad skal man bruge den her manipulation til?"

Tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) er stærkt bekymret over de oplysninger, Folketinget har fået som grundlag for at tage stilling til den finansskat, der lige nu er et af de vigtigste emner i EU. Over for Altinget.dk giver Nyrup udtryk for sin frustration over, at debatten foregår på baggrund af "en manipuleret gengivelse af EU-Kommissionens rapport" om sagen.

Finansskatten har opbakning fra socialdemokrater overalt i Europa, men også fra borgerlige ledere som Tysklands kansler Merkel og Frankrigs præsident Sarkozy, den østrigske og belgiske regering - og fra et bredt flertal i Europa-Parlamentet.

Til manges overraskelse har den danske regering derimod modsat sig en finansskat i EU-regi med den argumentation, at det kan koste 440.00 arbejdspladser i EU. En argumentation, regeringen har hentet fra Kommissionens evalueringsrapport:

Jeg har bemærket, at de argumenter, ministrene bruger, minder meget om dem, man hører fra finanssektoren. Det er stærkt bekymrende, hvis der er en sammenhæng mellem det, finanssektoren render rundt og påstår, og det, politikere føler sig fristet til at genbruge. Jeg er meget ked af det, for det burde jo være sådan, at de vurderinger, man giver i Folketingets Europa-udvalg, afspejler de reelle vurderinger i EU-Kommissionens rapport.

Poul Nyrup Rasmussen
Tidligere statsminister og tidligere formand for de europæiske socialdemokrater

"Men hvorfor fortæller man ikke ærligt, at Kommissionen i virkeligheden konkluderer det stik modsatte: Nemlig at det er en brugbar skat, der er egnet til at begrænse spekulationen, og som giver en stor indtægt til landene?" spørger Nyrup, der indtil november 2011 var formand de europæiske socialdemokrater, PES.   

Skyder på Vestagers argumentation
Det er ikke mindst økonomiminister Margrethe Vestager (R), der har turneret rundt med argumenteret om, at en finansskat risikerer at koste 440.000 jobs, herunder 5.000 i Danmark:

"Det scenarium er beskrevet på side 43 i Kommissionens rapport. Men det kan ikke nytte, man bare plukker en enkelt side ud. Hvis man læser rapporten i sin helhed, vil man se, at nogle af ministrenes argumenter er direkte fejlagtige  i forhold til, hvad Kommissionen konkluderer. En sådan manipulation hører ingen steder hjemme," siger Nyrup.

Gør ulempen 10 gange så stor
Der er ifølge Nyrup mindst fire grunde til, at det er fordrejet at tage EU-Kommissionen til indtægt for påstanden om, at en sådan skat kan koste op mod en halv million arbejdspladser:

"For det første forudsætter scenariet med de 440.000 tabte jobs en finansskat på 0,1 procent. Men den skat, Kommissionen selv foreslår på spekulationspapirer og højfrekvens-handler, som der spekuleres heftigt i, er kun på 0,01 procent. Man regner altså på en skat for hele finanssektoren, der er ti gange så høj som det aktuelle forslag."

Glemmer indtægterne
Den tidligere statsminister supplerer straks med en række yderligere argumenter for, at EU-Kommisisonens holdning er blevet mistolket:

"For det andet er det mest hensigtsmæssigt at lave en finansskat, der friholder brug af kreditkort, kassekreditter, lønoverførsler og lignende. Jeg har selv foreslået en finansskat, der kun rammer selve finanssektoren. Laver man en skat målrettet finanssektoren, kommer man ned på en så lille effekt i forhold til væksten, at virkningen næsten ikke er til at få øje på."

"For det tredje forudsætter rapportens meget specielle modelberegninger, at finansmarkedet har en såkaldt "rationel adfærd", der automatisk fører frem til ny ligevægt - det har den seneste finanskrise og alle dem, der gik forud, mildt sagt dokumenteret ikke holder. Modellens begrænsninger erkender man da også selv i rapporten."

"For det fjerde omtaler man slet ikke, at der kommer et meget stort provenu ved en finansskat. Selv hvis bare skatten indføres i eurozonen, kan provenuet blive mellem 60 og 100 mia. euro. Den indtægt kan bruges til at lukke budgethuller, så man undgår nedskæringer og afskedigelser, ligesom provenuet kan bruges til at sætte gang i investeringerne og i væksten," siger Poul Nyrup Rasmussen.

Han tilføjer:
"Man kan sige sig selv, at en mand som Sarkozy ikke går ind for en skat, der vil skabe 440.000 flere arbejdsløse i Europa. Det er jo helt ude i skoven."

Velkendt trick
Argumentet fra den danske regerings side har været, at en finansskat kun kan gennemføres globalt. Altså ikke kun i EU, men i hele verden.

"Men dét argument har altid kendetegnet de folk på finansmarkedet, der er modstandere af skatten," siger Nyrup og drager en parallel til en anden af sine andre mærkesager:

"Argumentet om tab af arbejdspladser brugte de også, da vi gennemførte reguleringen af kapitalfonde. Jeg husker det så tydeligt. Alle ved, at kravet om en global skat er det samme som at sige, at skatten aldrig bliver til noget, for der vil altid være et eller andet skatteparadis, der ikke er med i en sådan ordning."

Ifølge Nyrup har Europa i andre sammenhænge ingen problemer med at gå forrest:
"Det der med at Europa ikke kan gå foran, kunne man jo ligeså godt anvende på klimaet - men det er det trods alt kun de færreste, der mener. Lad os nu starte i Europa, tage førertrøjen. Når vi har gennemført den, vil diskussionen blive en helt anden i G20."

Spekulanterne vil flytte
Poul Nyrup Rasmussen er helt på det rene med, at en finansskat vil få en pæn del af transaktionerne til at flytte ud af EU:

"Ja, der er nogle spekulanter, der vil flytte - og det kan vi leve med. Det interessante her - og det fortæller man heller ikke Europaudvalget - er jo, at Kommissionen selv regner med, at 70 procent af spekulationshandlen forsvinder ud af Europa.

"Lord Turner fra det britiske finanstilsyn har med rette kaldt disse spekulant-transaktioner for "socialt nytteløse". Dem kan vi godt undvære. Og alligevel får vi et provenu på mellem 60 og 100 mia. euro, hvis skatten bare indføres i eurozonen."

"De sunde banker og finansinstitutter vil blive tilbage og servicere borgerne og investeringer og virksomheder - finanssektoren vil igen blive realøkonomiens tjener, efter i mange år at have været dens herre. Og det er vel i grunden ikke så galt."

Effektive lobbyister
Poul Nyrup Rasmussen er ikke i tvivl om, at meget af modstanden mod finansskatten er orkestreret af finansverdenens lobbyister:

"Man kan se på høringssvarene til Kommissionens rapport, at finansverdenens lobbyister virkelig har været på spil. Jeg kan genkende mønstret fra mit arbejde med kapitalfonde, hvor lobbyisterne også var meget aktive."

Efter argumentationen at dømme har lobbyisterne ikke talt for døve ører, påpeger Nyrup:

"Jeg har bemærket, at de argumenter, ministrene bruger, minder meget om dem, man hører fra finanssektoren. Det er stærkt bekymrende, hvis der er en sammenhæng mellem det, finanssektoren render rundt og påstår, og det, politikere føler sig fristet til at genbruge," siger Nyrup og fortsætter:

"Jeg er meget ked af det, for det burde jo være sådan, at de vurderinger, man giver i Folketingets Europaudvalg, afspejler de reelle vurderinger i Kommissionens rapport."

Hjælpen til bankerne
Finansskatten er blevet en realpolitisk mulighed i EU, efter omfanget af gældskrisen og bankernes risikable udlån er blevet afdækket. Det har ført til enorme hjælpepakker til bankerne i mange EU-lande. Den regning må finanssektoren være med til at samle op, mener Nyrup: 

"I Kommissionens rapport skriver man rent ud, at staterne har garanteret for 6.400 mia. euro på at redde bankerne, siden finanskrisen begyndte i 2008. 6.400 mia. euro! Det svarer til 39 procent af EU's bruttonationalprodukt."

"I 2008 og 2009 har Europa rent faktisk brugt 17.250 milliarder danske kroner på at redde bankerne. Samtidig oplyser Kommissionen, at finanskrisen har kostet vore samfund i Europa et potentielt væksttab på -4,3 procent i 2009, -3,6 procent i 2010 og -3,0 procent i 2011."

Bankerne medskyldige i krisen
Nyrup henviser igen til Kommissionens rapport, der direkte peger på bankernes ansvar:
 
"Man konstaterer i rapporten, at hjælpen til bankerne bærer en stor del af skylden for de offentlige underskud og er en barsk byrde for fremtidige generationer. Derfor mener Kommissionen, det er rimeligt, at finanssektoren bidrager til, vi kommer ud af den krise, de selv har været med til at skabe."

"Det mener jeg også - og det ville være befriende, hvis den danske regering også mente det. Tænk engang: Vore samfunds borgere i Danmark og i hele Europa, lønmodtagerfamilier og selvstændige - som intet ansvar har for den største finanskrise siden 2.verdenskrig - har allerede betalt 2 gange herfor. Gennem højere arbejdsløshed og gennem et massivt forbrug af skatteyderpenge til at holde liv i bankerne og deres hedgefonde."

Lav offentlig høring
Poul Nyrup Rasmussen håber, at den danske regering vil genoverveje sin modstand mod finansskatten. Men frem for alt lægger han vægt på, at diskussionen fremover kommer til at foregå på "et ordentligt grundlag":

"Jeg er bekymret for en situation, hvor den danske regering og Folketinget kommer til at tage en beslutning, der hviler på forkerte forudsætninger. Man må i det mindste give Folketinget et ærligt billede af, hvad Kommissionen skriver," siger Nyrup og tilføjer:

"Hvorfor tager man ikke en offentlig høring, så alle synspunkter og ekspertvurderinger kan komme frem, også dem, der er uenige med regeringen."  

Her giver det danske formandskab en særlig forpligtelse, mener Nyrup:
"Det siger sig selv, at det er særlig vigtigt, at grundlaget er ordentligt i en situation, hvor Danmark har formandskabet i EU."

"Jeg mener, at finansskatten giver et meget stærkt europæisk perspektiv for almindelige mennesker - det handler jo også om, at pligter og rettigheder ikke kun gælder for 3F'eren , metalarbejderen og SOSU-assistenten - men også for finansfolk og spekulanter."