WASHINGTON DC - Der er ikke mange uden for våbenorganisationen "The National Rifle Association" (NRA)'s rækker, der vil sige det åbent, men virkeligheden taler sit eget sprog: Præsident Obama kommer ikke igennem Kongressen med de skrappeste, og dermed vigtigste, dele af det udkast til ny våbenlov, som han fremlagde for befolkningen og politikerne på Capitol Hill i denne uge.

Uanset at et flertal af vælgerne støtter store dele af lovforslaget, især de tiltag, som retter sig mod en obligatorisk registrering af og kontrol med, hvem der køber de mange våben, som flyder rundt på det private marked i USA.

Obama opfordrer til handling
Præsidenten forslog mandag sammen med sin vicepræsident, Joe Biden, i alt 23 dekreter, som han agter at gennemføre uden Kongressens godkendelse, herunder bedre baggrundstjek og kontrol ved salg. Men det mest radikale: Forbuddet mod salg af angrebsvåben til private, herunder salg af halvautomatiske geværer eller angrebsvåben, kan ikke gennemføres uden om
de folkevalgte politikere.

Derfor opfordrede Obama også i stærke vendinger - og med en række direkte henvisninger til tragedien i Newtown, Connecticut, hvor 26 mennesker, herunder 20 små skolebørn, blev dræbt i en skolemassakre før jul - til at politikerne nu går i aktion:

"Kongressen må handle. Kongressen må handle snart. For hver dag, der går, uden at vi gør noget, vil antallet af ofre for den væbnede vold stige," lød det fra præsidenten, der ud over forbuddet samt opstramningen af kontrol med købernes baggrund også ønsker at reducere antallet af patroner i et magasin, så det højst kan indeholde 10 patroner.

Virkeligheden taler sit eget sprog: Præsident Obama kommer ikke igennem Kongressen med de skrappeste, og dermed vigtigste, dele af det udkast til ny våbenlov, som han fremlagde for befolkningen og politikerne på Capitol Hill i denne uge.

Annegrethe Rasmussen
Udenrigskorrespondent i Washington DC

Læren fra Bill Clinton
Tilbage i 1994 indførte præsident Bill Clinton et forbud mod visse automathåndvåben, i alt 19 forskellige typer, der mestendels blev brugt i militæret. Forbuddet var imidlertid begrænset til 10 år og blev ikke fornyet af Kongressen i 2004 under præsident Bush. Og mange demokrater er fortsat overbevist om, at forbuddet var en kraftig medvirkende årsag til, at partiet tabte kontrollen med Repræsentanternes Hus ved midtvejsvalget i 1994 få måneder senere.

Og det er just denne frygt, angsten for vælgernes dom, der vil stikke en kæp i hjulet på det nye forsøg, vurderer mange analytikere. Ingen politikere ønsker at miste sit sæde, og angsten for vælgernes dom skal ses i en kontekst af en særdeles effektiv lobbyindsats fra den magtfulde NRA, der med sine 4,3 millioner medlemmer er en af Washingtons mest indflydelsesrige lobbyvirksomheder.

Obama er en elitær hykler
Som Wayne LaPierre, organisationens "Executive Vice President", formulerede det i et brev rundsendt til medlemmerne i denne uge: "Det handler ikke om at beskytte dine børn. Det handler ikke om at stoppe kriminalitet. Det handler om at forbyde jeres våben. Punktum!"

Samtidig med brevet udsendte NRA en uhørt skarp video med et direkte personangreb på præsidenten, som blev kaldt for en "elitær hykler", fordi han har bevæbnede agenter fra Secret Service til at beskytte sine to døtre på deres privatskole i Washington, samtidig med at han har givet udtryk for, at han selv er "skeptisk" over for ideen om bevæbnede vagter på alle skoler; en ide, som NRA er fortaler for ud fra devisen om, at det eneste effektive middel mod en "ond mand med et skydevåben" er en "god mand med et skydevåben."

NRA: Vi er truede og udsat for bagvaskelse
LaPierre er også gået til angreb på Obamas chefforhandler, vicepræsident Biden, og har anklaget ham for at lyve om behovet for en åben diskussion, før regeringen fremsatte sit forslag om at begrænse adgangen til visse våbentyper:

"Den nationale tilsynsmyndighed har været til møde i Det Hvide Hus, og det er blevet solgt til offentligheden som en 'åben diskussion" om, hvordan man kan forbedre skolernes sikkerhed," lyder det indledningsvist i LaPierres brev, der fortsætter:

"Men det var en beskidt løgn. De lyttede ikke til våbenejernes bekymringer... Det eneste, Barack Obama, Joe Biden og deres forbuds-allierede bureaukrater i Kongressen ønsker, er at bebrejde dig, bagvaske dig, mobbe dig og strippe dig for de friheder, som du har ifølge forfatningen."

NRA mener, at mediernes behandling af organisationen har været "en lang og ond tirade af bagvaskelse."

"Vi er blevet kaldt terrorister og det, der er værre. De har givet os skylden for handlinger foretaget af voldelige kriminelle og galninge. Vores liv er blevet truet," siger direktøren, der har fortalt til de amerikanske medier, at flere kendte erhvervsledere fra våbenindustrien har følt sig så truede efter Newtown-massakren, at de har følt sig nødsaget til selv at have bevæbnede vagter som beskyttelse døgnet rundt.

At skyde sig selv i foden
NRA's voldsomme udfald og mediekampagne har medført vrede i både Det Hvide Hus og i Kongressen. Jay Carney, Obamas talsmand, kaldte i et pressemøde i denne uge den førnævnte video for "et ufatteligt lavpunkt af nedrighed," og selv republikanske kommentatorer mente, at organisationen med videoen har gjort sig skyldig i "overkill":

"De er gået i en fælde her. Almindelige amerikanere vil have ret til at bære våben, men de er ikke modstandere af bedre baggrundstjek og mere kontrol med våbensalg; mange støtter også en afvikling af salget af halvautomatiske skydevåben. NRA fremstiller her præcist sig selv om en samling fanatiske mænd, der går til angreb på selve præsident-institutionen på en uværdig måde," lød det f.eks. fra den republikanske strateg Margaret Hoover til CNN onsdag.

Udkastet til våbenloven skal nu diskuteres i Kongressen, og det er endnu uvist, hvornår et eventuelt kompromis vil kunne findes. Men uanset hvilke tiltag der bliver enighed om, vil USA fortsat være det land på kloden med flest tilgængelige håndvåben. Det anslås, at der findes over 300 millioner af slagsen.

23 dekreter, der kan gennemføres nu
Imens kan præsidentens egne dekreter - de 23 tiltag - iværksættes øjeblikkeligt, uanset at republikanerne har beklaget sig over, at præsidentens dekreter underminerer den demokratiske politiske beslutningsproces.

Dekretet indebærer bl.a. et påbud til føderale agenturer om at bidrage med oplysninger til  indførslen af et nyt nationalt baggrundskontrol-system; en føderal opfordring til delstaterne om at dele oplysninger fra deres baggrundstjek; at styrke håndhævelsen af ​de eksisterende våbenlove; at give bedre muligheder for læger og hospitaler, når det gælder indberetninger til myndighederne om mentalt ustabile patienter, der ejer våben; en forbedring af de eksisterende beredskabsplaner for skoler og højere læreanstalter; igangsættelse af en national dialog om vilkårene for mentalt syge amerikanere samt udnævnelsen af en direktør for "The Bureau of Alcohol, Tobacco, Firearms and Explosives," en svækket føderal institution, der på papiret er præsidentens mest magtfulde redskab, når det gælder håndhævelsen af nationens våbenlove.

ATF har imidlertid ikke haft nogen egentlig direktør under præsident Obamas præsidentskab, fordi udnævnelsen har været blokeret af Senatet.

Annegrethe Rasmussen er udenrigskorrespondent i Washington DC.