Østeuropæisk bekymring: Kvaliteten af mad varierer fra øst til vest

INGREDIENSER: Flere lande i Østeuropa ser eksempler på, at kvaliteten af produkter solgt i deres butikker er dårligere end i Vesteuropa, selvom varerne ligner hinanden. EU-Kommissionen ser nu på sagen.

Foto: Colourbox
Kasper Kaasgaard

I EU’s indre marked kan varer handles frit på tværs af landegrænser. Men hvad gør man, hvis man ikke er tilfreds med kvaliteten af de varer, der handles?

Den situation står en gruppe østeuropæiske lande i. De oplever nemlig, at deres borgere kan købe produkter af samme navn og mærke som i Vesteuropa, men med andre, billigere ingredienser på etiketten.

Ungarns og Slovakiets myndigheder har sammenlignet fødevareprodukter og fundet en række eksempler på forskelle. Med udgangspunkt i de undersøgelser, tog landenes fødevareministre mandag emnet op med deres europæiske kolleger.

”At garantere kvaliteten af identiske fødevarer, der bevæger sig frit på det europæiske marked, er en principiel sag i forhold til at opfylde forbrugernes forventninger,” står der i det materiale, som Ungarn og Slovakiet sammen havde sendt forud for et møde i Ministerrådet.

Medlemslande og kommissionen er nødt til at arbejde sammen på dette område. Vi vil arbejde for at sikre, at forbrugere bliver beskyttet på samme måde i alle medlemslande.

Verâ Jourová
EU-kommissær for forbrugerbeskyttelse

Billige substitutter
Slovakiske myndigheder har kigget nærmere på 22 madvarer af forskellig typer – eksempelvis mejeriprodukter, kødprodukter og diverse drikkevarer. Ud af de 22 har de fundet store forskelle i 10 af produkterne sammenlignet med varer, der bliver solgt under samme navn i vesteuropæiske butikker.

I tre af produkterne blev der fundet mindre forskelle, mens ni produkter viste sig at være identiske. Det fremgår af materialet at ungarske myndigheder nåede frem til lignende fund i deres undersøgelser.

Det drejer sig eksempelvis om, at produkter solgt på det de østeuropæiske markeder har et lavere indhold af kød, eller at smør er skiftet ud med billigere alternativer som palmeolie.

Ungarn og Slovakiet mener, at producenterne gør det med fuldt overlæg og i ond tro. Landene vil have EU-Kommissionen til at overveje, om der kan laves lovgivning på området.

Kommissionen i kovending
Det er ikke første gang, emnet er på dagsordenen i Bruxelles. Så sent som i maj 2016 præsenterede Tjekkiet en lignede undersøgelse i Ministerrådet.

I den forbindelse meddelte kommissionen, at den ville se nærmere på emnet og opfordrede andre lande til at lave og præsentere lignende undersøgelser, hvad Ungarn og Slovakiet altså nu har gjort.

I 2011 afviste kommissionen ellers, at problemet skulle have hold i virkeligheden.

Siden da er der sket et dramatisk skift i kommissionens holdning. På baggrund af rapporten fra Ungarn og Slovakiet udtalte kommissæren for forbrugerbeskyttelse, Verâ Jourová, der – ikke uvæsentligt – er fra Tjekkiet:

”Forskelle i kvaliteten af madvarer af samme mærke mellem forskellige medlemslande er vildledende, uacceptabelt og uretfærdigt over for forbrugerne. Jeg vil gøre mit bedste for at stoppe det,” har kommissæren sagt til Reuters.

Opfordrer flere til at melde ind
Efter mandagens møde gentager hun, at EU-Kommissionen tager emnet alvorligt, omend retorikken er blødt en smule op.

”Europæiske forbrugere må ikke blive vildledt. Det handler om fairness. Medlemslande og kommissionen er nødt til at arbejde sammen på dette område. Vi vil arbejde for at sikre, at forbrugere bliver beskyttet på samme måde i alle medlemslande,” siger Verâ Jourová i et skriftligt svar til Altinget.

På mødet præsenterede hun, hvad EU-Kommissionen vil gøre fremadrettet. Jourová opfordrede landene til at sende kommissionen beviser på, at det foregår. Det samme gælder forbrugerorganisationer. Derudover vil hun rejse problematikken på et møde med en række forbrugerbeskyttelsesmyndigheder 16. marts.

Svær problematik
Det er ikke forbudt at have to produkter, der markedsføres under samme navn med forskelligt indhold, så længe oplysningerne i indholdsfortegnelsen er korrekte. Ofte kan sådanne forskelle forklares med, at producenter tilpasser deres produkter til, hvad befolkningen i forskellige regioner foretrækker.

Det er forklaringen fra producenterne, snarere end at eventuelle forskelle skyldes økonomiske hensyn.

Og det er svært at modbevise, siger Christel Schaldemose (S), der sidder i Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse i Europa-Parlamentet.

”Hvis det kan dokumenteres, at produkterne har lavere kvalitet, og at det handler om penge, så er det fuldstændig uacceptabelt, at man markedsfører et produkt som værende identisk med et, man kan købe et andet sted i Europa under samme navn,” siger hun.

Med henvisning til, at producenter skal have mulighed for at tilpasse smagen til regionale præferencer, mener hun ikke, der skal lovgives på området. Oplysning er i stedet vejen frem.

”Man kan komme et stykke ved at skabe opmærksomhed og ved at tvinge virksomhederne til at forholde sig til at erkende offentligt, om de gør det eller ej, og hvad forklaringen er på det,” siger Christel Schaldemose.

Landbrugs- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) deltog ikke i mandagens møde i Bruxelles på grund af en rejse til Japan.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christel Schaldemose

Spidskandidat til Europa-Parlamentet (S), MEP (S)
cand.mag. i historie (SDU 2002)

Vera Jourová

Næstformand, EU-Kommissionen (værdier og gennemsigtighed)
cand.jur. (Charles Uni. 2012)

0:000:00