Opbakning til højere Nordsøbeskatning

Ifølge målingen mener hver anden dansker, at overskuddet fra Nordsøolien bør beskattes mere end i dag. Modsat er 33 procent imod det, mens 17 procent svarer "ved ikke".

Og det resultat vækker meget stor glæde hos Socialdemokraternes Pernille Rosenkrantz-Theil, som tidligere har slået fast, at partiet ønsker, at de midler, der kommer ud af Nordsøolien, fordeles anderledes.

"Jeg synes da, det er dejligt at have opbakning til sine standpunkter," siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

S: Det er danskernes olie
Og hun finder det på ingen måde overraskende, at der er en stor principiel opbakning til at se nærmere på nordsøbeskatningen.

"Det er jo helt naturligt, at vi får så meget som overhovedet muligt ud af de ressourcer, vi har i Nordsøen. Det er trods alt danskernes olie, så selvfølgelig skal vi have så meget gavn af den, som vi overhovedet kan få," siger hun.

Rosenkrantz-Theil understreger, at regeringens igangværende serviceeftersyn af beskatningsforholdene netop har til hensigt at se på, om man kan finde en mere rimelig fordeling af de ressourcer, som kommer op af Nordsøen.

Det er klart, at når der er stor folkelig vilje til at se på de forhold, som er for beskatningen af Nordsøolien, så har det også en politisk betydning. Nu ser vi, hvad serviceeftersynet bringer, og så er det vores ønske, at vi kan komme ud på den anden side af den proces, hvor vi får større gavn af vores fælles ressourcer.

Jesper Petersen
Politisk ordfører, (SF)

"Serviceeftersynet er lavet på en måde, så vi står ved den Nordsøaftale, som er indgået, det er klart. Men vi skal have set på, hvilke metoder vi kan bruge til at få mere til vores alle sammens kasse inden for aftalen. Og her er målingen en stor støtte til vores standpunkt frem mod forhandlingerne," siger hun.

SF: Rygstød til forhandlingerne
Den vurdering er man enig i hos SF.

"Det er helt åbenlyst, at danskernes fælleskasse får for lidt ud af de naturressourcer, vi har. Vi betaler simpelthen for meget som samfund for at få hentet olien op," siger partiet politiske ordfører Jesper Petersen.

Han mener, målingen er et "rygstød" til diskussionerne efter serviceeftersynet.

"Det er klart, at når der er stor folkelig vilje til at se på de forhold, som er for beskatningen af Nordsøolien, så har det også en politisk betydning. Nu ser vi, hvad serviceeftersynet bringer, og så er det vores ønske, at vi kan komme ud på den anden side af den proces, hvor vi får større gavn af vores fælles ressourcer," siger han.

K: Aftale står fast
De Konservative deler dog ikke ligefrem begejstringen. Partiets klima- og energiordfører Mike Legarth mener, det er misvisende at spørge principielt til vælgernes holdning til Nordsøbeskatningen, da der ikke er mange, som kender til den aftale, som er indgået, og de enormt store investeringer, der er foretaget på baggrund af den.

Han understreger, at Nordsøaftalen ikke er til diskussion.

"Der er indgået en kontrakt, og der aftaler man betingelserne for en årrække. Og vi som Konservative vil aldrig være med til at ændre på kontraktlige forhold med tilbagevirkende kraft," siger Mike Legarth.

Der står i kommissoriet for eftersynet af Nordsøaftalen, at eventuelle ændringer vil ske inden for aftalen. Betyder vælgernes holdning noget?

"Den beskatning, der i øvrigt er med andre former for beskatning af undergrunden, den er vi åben for, at der bliver lavet et eftersyn af. Men jeg har fået ministerens ord på, at vi retter os efter Nordsøaftalen - og der kommer ikke en ny debat, før AP Møller Mærsk melder ud, at de er klar til at ændre i aftalen, og det har de sagt, at det er de ikke," siger Mike Legarth.