Overblik: Forstå dramaet om landbrugspakken

I mere end en uge har debatten om regeringens landbrugspakke raset. Tirsdag er der først eksperthøring og senere samråd i Folketinget, hvor miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) skal redegøre for pakkens miljøregnskab. Få overblik over sagen her:

1. Hvad er landbrugspakken?
Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative blev kort før jul enige om en landbrugspakke med 30 initiativer, der skal hjælpe fødevareerhvervet. Aftalen betyder, at randzonerne afskaffes, at landmænd får lov til at gødske mere, og at der planlægges en helt ny miljøregulering.

2. Hvorfor påvirker landbrugspakken vandmiljøet?
Det danske vandmiljø har i mange år været plaget af iltsvind. Det dårlige vandmiljø skyldes blandt andet, at urenset spildevand fra boliger og overskydende gødning fra markerne siver ud i vandmiljøet. Siden 1985 har man med forskellige planer forsøgt at mindske forureningen. Blandt andet har man indført randzoner og såkaldte gødningsnormer, der har sat begrænsninger på, hvor meget gødning landbruget må bruge.

Landbrugspakken påvirker vandmiljøet, fordi man med aftalen både afskaffer randzoner og gødnings-normer.

3. Hvorfor skal landbruget gøde mere?
Gødningsnormerne har betydet, at alle landmænd af hensyn til vandmiljøet har skullet gødske mindre end det niveau, som er mest optimalt for planternes vækst. Landbrugets egne beregninger viser, at det krav koster landbruget op til 1,8 milliarder kroner om året i tabt indtjening. Derfor har landbruget i årevis kæmpet for at få lov til at bruge mere gødning.  Det giver landbrugspakken dem nu lov til.

4. Hvordan skal landbruget så reguleres?
I stedet for randzoner og gødningsnormer vil partierne bag landbrugspakken indføre en ny såkaldt målrettet regulering. Det indebærer, at man differentierer miljøkravene efter, hvor de enkelte landbrug ligger. Ligger en mark tæt på sårbar natur, skal der stilles skrappe miljøkrav, mens landbrug på såkaldte robuste jorde skal have lempeligere krav.

Den målrettede regulering bliver bakket op af de fleste partier og af førende eksperter.

5. Hvad er miljøproblemet i landbrugspakken?
Med landbrugspakken giver man med det samme landbruget lov til at gødske mere, mens den nye, målrettede regulering først indføres om nogle år. Den røde opposition mener derfor, at pakken giver et miljøunderskud de første år, mens Eva Kjer Hansen fremhæver, at den nye regulering vil gavne naturen, når den bliver indført.

6. Hvorfor indfører man ikke den nye regulering med det samme?
Den nye regulering er vanskelig at lave og er derfor ikke klar endnu. Blandt andet skal det kortlægges præcist, hvilke landbrug der ligger i sårbare naturområder.

Herefter skal der tages stilling til, hvordan landbrugene i de sårbare områder skal reguleres, så man får den ønskede miljøeffekt, ligesom der skal tages stilling til, hvordan de ramte landmænd eventuelt skal kompenseres.

7. Hvad går eksperternes kritik på?
Flere eksperter har kritiseret miljøministeren for at have pyntet på landbrugspakkens miljø-regnskab, så pakken giver et grønt overskud fra første år.

Forskerne påpeger for det første, at pakken isoleret set giver et grønt underskud i de første år, og at det fremlagte overskud kun skyldes, at man indregner de såkaldte baseline-effekter, som ikke har noget med pakkens initiativer at gøre. Baseline beskriver de miljøgevinster, der opstår af sig selv – f.eks. når landbrugsjord sløjes til fordel for byudvikling.

For det andet kritiserer forskerne, at baseline-effekten for 2016 er fremkommet ved også at indregne effekterne fra de tre forudgående år. På den måde pustes miljøgevinsten for 2016 kunstigt op, mener forskerne.

En af forskerne, professor Jørgen E. Olesen, har dog understreget, at selv om pakken går i miljøminus i de første år, så vil pakken give grønt overskud, når den nye regulering er indført.

8. Hvad er oppositionen vred over?
Partierne i rød blok er for det første utilfredse med pakkens subtans: De mener, at pakken i de første år forringer vandmiljøet.

For det andet mener partierne – i forlængelse af forskernes kritik – at miljøministeren har misinformeret Folketinget og offentligheden ved at give indtryk af, at pakkens miljøregnskab er grønt også i de første år.  

9. Hvad gør Konservative?
Konservative er med i aftalen, men efter forskerne har rejst deres kritik, har Konservative kritiseret, at de under forhandlingerne ikke fik at vide, hvordan baseline-regnestykket var blevet til, og at partiet derfor troede, at pakken også i de første år var grønnere, end den egentlig er. Konservative har derfor forlangt nye kompenserende miljøtiltag. 

Konservative har dog sagt, at de stadig vil stemme for landbrugspakken, når den endeligt vedtages torsdag, ligesom partiet afviser at ville vælte Eva Kjer.

10. Hvad har EU med sagen at gøre?
Danmark skal overholde EU’s vandrammedirektiv, der pålægger landene at forbedre vandmiljøet. Det er i strid med direktivet at vedtage planer, der forværrer tilstanden i vandmiljøet. EU holder derfor øje med, om miljøregnskabet viser plus eller minus.

Danmark har allerede fået en dom ved EU-domstolen for at have været forsinket med vandindsatsen.

11. Hvad siger Eva Kjer Hansen?  
Eva Kjer Hansen skal både på tirsdagens høring og på det efterfølgende samråd give sit syn på sagen, men indtil nu har hun fastholdt, at det er i orden at indregne baseline-effekten, fordi den har betydning for den samlede miljøtilstand. Hun peger blandt andet på, at den tidligere regering også indregnede baseline i vandplanerne.
Eva Kjer Hansen fastholder også, at landbrugspakken samlet set gavner både landbrug og miljø, når den nye regulering er indfaset.