Overblik: Her er efterårets store EU-slag

OVERBLIK: Der er lagt i kakkelovnen til et efterår med sværdslag om Brexit, fri bevægelighed og grænsekontrol i Bruxelles gennem det næste halve år.

Foto: Colourbox
Rikke AlbrechtsenKristoffer KvalvikCecilie Gormsen

Sammenstød mellem øst og vest om vandrende arbejdskraft
Det store slag om arbejdskraftens fri bevægelighed er under opsejling, når EU-landene i løbet af efteråret stikker hænderne i indtil flere hvepseboer. Nye regler om udstationering og opdatering af samarbejdet om social sikring på tværs af grænserne prikker til konflikterne mellem de lande, der henholdsvis eksporterer og importerer arbejdskraft fra resten af Unionen.

Den danske regering har allerede meldt sig på barrikaderne. Den er imod et forslag om at øge muligheden for at tage dagpenge med til et andet EU-land fra tre til seks måneder. Til gengæld arbejder den hårdt på at finde ørenlyd for et krav om indeksering af børnechecken, så den matcher leveomkostningerne i det land, barnet opholder sig i.

Over for det står en række østeuropæiske lande stejlt på, at de ikke vil godtage diskrimination af deres udrejste borgere.

På listen over sprængfyldte politiske sager på arbejdsmarkedsområdet er også Kommissionens forslag om øremærket forældreorlov til mænd, som både parlamentarikere og EU-ministre tager hul på til efteråret. Her er det dog ikke hinanden, de er sure på, men mere EU-Kommissionen, som i manges øjne har været alt for ambitiøse ved at foreslå tre måneders betalt orlov til mænd.

17. november er der socialt topmøde i Göteborg, hvor EU-cheferne får mulighed for at sige hinanden nogle borgerlige ord om, hvilken vej sagerne skal gå. 

Brexit-forhandlingerne
Storbritanniens farvel til Unionen kommer til at trække store veksler på samarbejdet i det kommende halve år. Efter de to første forhandlingsrunder i juni og juli ser planen for forhandlingerne sådan ud.

·       Tredje runde af Brexit-forhandlingerne startede 28. august

·       Fjerde runde starter 18. september

·       Femte runde starter 9. oktober

Derefter skal EU-chefforhandler Michel Barnier afgøre, om der er kommet godt nok skub i skilsmisseforhandlingerne til, at han kan anbefale at tage hul på den såkaldte anden fase, der drejer sig om det fremtidige samarbejde mellem EU og briterne.

Den vurdering skal han give EU-cheferne, når de mødes i Bruxelles til topmøde 19.-20. oktober. Ellers skubbes beslutningen, til de kommer tilbage til byen i december.

Du kan finde en tidslinje over Brexit-forløbet her.

Får Danmark stort EU-agentur?
Danmark kastede sig tidligere på året ind i konkurrencen om at blive det nye hjem for Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) og de medfølgende cirka 900 arbejdspladser.

Hvis alt går efter planen, håber regeringen, at agenturet flytter til den danske hovedstad, når det efter Brexit skal forlade London i 2019. Før sommerferien fik regeringen opbakning i Finansudvalget til at bruge 49 millioner kroner på at reservere erhvervskomplekset Copenhagen Towers i Ørestad frem til årsskiftet for at trække agenturet til hovedstaden. Samtidig har regeringen officielt tilbudt EU at betale 20 års udgifter til husleje, ejendomsskatter, el, vand og varme for agenturet.

18 andre europæiske regeringer håber dog også at få lov til at huse EMA, så konkurrencen er hård, og efteråret byder på en intens charmeoffensiv fra de forskellige lande, imens beslutningen bliver behandlet i EU.

Kalenderen er som følger:

·       30. september: EU-Kommissionen offentliggør sin vurdering af de forskellige nationers bud på både EMA og Den Europæiske Bankmyndighed, EBA, som også skal have nyt hjem.

·       17. oktober: EU’s europaministre diskuterer Kommissionens liste.

·       19.-20. oktober: Ved efterårstopmødet i Bruxelles vil nogle stats- og regeringschefer måske også føle sig kaldet til at give deres besyv med om sagen.

·       14. november: De 27 EU-medlemslande mødes, stemmer og afgør, hvor de to agenturer skal ligge.

Hvad sker der med grænsekontrollen
EU-Kommissionen meddelte i maj, at Danmark sammen med Østrig, Tyskland, Sverige og Norge inden 12. november skal ophæve den midlertidige grænsekontrol.

Danmark har haft grænsekontrol siden 4. januar 2016, og den er flere gange blevet forlænget med tilladelse fra EU.

Udlændingeminister Inger Støjberg har dog sagt, at hun ikke ser for sig, at grænsekontrollen ophæves lige med det samme, og en permanent grænsekontrol er en af Dansk Folkepartis helt store mærkesager. Det bliver derfor interessant at følge, om Danmark kommer til at tage kampen op med EU om endnu en gang at forlænge grænsekontrollen, når den ellers udløber til november.

Migration
Det svære arbejde med at få EU-landene til at enes om et nyt asylsystem fortsætter i efteråret. Herunder reformen af den såkaldte Dublin-forordning, der afgør, hvilket land der er ansvarlig for at behandle en asylansøgers sag.

Der er syv stykker lovgivning i spil, der også dækker blandt andet fingeraftryksregister, modtageforhold og genbosættelse. Men det er ideen om obligatorisk omfordeling af flygtninge som en del af et fremtidigt Dublin-system, som virkelig splitter landene.

Derfor vil alles øjne være rettet mod Luxembourg 6. september, hvor EU-Domstolen afgør den sag, som regeringerne i Ungarn og Slovakiet har rejst mod EU-Kommissionen for at få undersøgt, om det overhovedet ligger inden for EU-lovene at påtvinge lande at tage flygtninge.

Selv om Danmark står uden for EU-samarbejdet på flygtningeområdet på grund af retsforbeholdet, har vi alligevel valgt at hægte os på Dublin-samarbejdet. Derfor vil vi være bundet af den aftale, de øvrige lande finder frem til, hvis vi fortsat ønsker at kunne sende asylansøgere tilbage til andre lande. 

Strøm på energidagsordenen
Med USA ude af den globale klimaaftale er presset på Europa for at iklæde sig den grønne førertrøje vokset. En række forslag på EU-skoleskemaet i efteråret er afgørende for, om Unionen kan beholde sin troværdighed i forhold til en grøn omstilling.

På klimaområdet er det blandt andet det sidste nøk i reformen af EU’s kvotehandelssystem, der skal på plads. Men også forslaget om at regulere sektorerne uden for systemet, der sætter nationale mål for udslipsreducering i blandt andet landbruget og byggeriet, skal finde sin form.

På energiområdet er det den såkaldte ren energi-pakke, der er i højsædet.

Pakkens otte forslag, der blandt andet drejer sig om vedvarende energi og energieffektivisering, bliver i fagkredse beskrevet som de vigtigste energipolitiske skridt i et årti. Derfor kommer der også til at være stor bevågenhed, når de alle kommer til afstemning i Europa-Parlamentet i løbet af efteråret. 

Det digitale Europa
Esterne, som dette efterår sidder i førersædet i EU’s Ministerråd, har sat det digitale øverst på dagsordenen. Det betyder, at e-handel, geoblokering, copyright, e-sundhed, privacy og cybersikkerhed kommer i fokus, ligesom de forbereder en såkaldt Tallinn-deklaration om e-regeringsførelse for at få gjort kontakten mellem borgere og myndigheder mere digital.

De ser også frem til at sætte skub på det forslag om fri dataflow over grænserne, som EU-Kommissionen forventes at komme med efter sommerferien, og som esterne ser som EU’s ”femte frihed” sammen med personer, varer, kapital og tjenesteydelser.

Derudover vil Estland presse på for at gennemføre reformerne af reglerne for ophavsret og audiovisuelle medier og invitere til et stort digitalt topmøde 29. september.

Skub på forsvarssamarbejdet
På forsvarsområdet vil spørgsmål om styrkelse af EU-landenes militære kapacitet og det nys vedtagne udvidede militære samarbejde være i højsædet. I juni besluttede EU-cheferne at oprette et mere permanent forsvarssamarbejde, i EU-slang kaldet PESCO, der vil tillade alle lande, der ønsker det, at gå sammen på området.

Særligt Frankrigs nye præsident, Emmanuel Macron, lægger stor vægt på, at der bliver sat gang i samarbejdet.

Der skal nu sættes kød på planerne frem mod EU-chefernes decembertopmøde i Bruxelles.

EU’s fremtid
EU-Kommissionen satte tidligere på året gang i diskussionen om EU’s fremtid efter Brexit. Gennem en række såkaldte refleksionspapirer om eurozonen, det sociale EU, forsvar, globaliseringen og EU’s budget har kommissærerne i løbet af foråret spillet bolden over til EU-landene.

Spørgsmålet fra Kommissionen er, om de vil have mere eller mindre samarbejde eller beholde status quo på de enkelte områder.

Det skal EU-cheferne svare på senest ved deres topmøde i december.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00