Overblik: Her er trepartsaftalen om flygtninge

Regeringen og arbejdsmarkedets parter nåede torsdag aften til enighed om en ny trepartsaftale om integration på arbejdsmarkedet.

Målet er, at flere flygtninge skal i job, og aftalens omdrejningspunkt er etableringen af en ny integrationsuddannelse. Det umage par LO og Dansk Arbejdsgiverforening sendte i sidste uge et fælles forslag om netop en integrationsuddannelse til beskæftigelsesministeren, og det er de kommet igennem med.

Den nye aftale forpligter dog ikke arbejdsgiverne til at oprette et vist antal plads til de mange tusinde flygtninge, der er kommet til Danmark.

Den nye aftale består af 32 initiativer:

Bedre brug af asyl- og overgangsfasen
1. Bedre og mere ensartet screening af flygtninges formelle og uformelle kompetencer. Screeningen skal blandt andet indeholde uddybende oplysninger om sprog, uddannelse og erhvervserfaring.

2. Brugen af de eksisterende muligheder for formel kompetencevurdering af flygtninge og familiesammenførte med en erhvervskompetencegivende uddannelse skal så vidt muligt anvendes allerede inden overgangen til kommunen
med henblik på at bringe den enkeltes kompetencer hurtigt i spil på det danske arbejdsmarked.

3. Når den enkelte flygtning skal boligplaceres, skal mulighederne for beskæftigelse være et helt centralt hensyn blandt de forskellige hensyn, der lægges til grund.

4. Flygtninge med et reelt jobtilbud boligplaceres som udgangspunkt i den kommune, hvor arbejdspladsen ligger.

5. Bedre overgivelse af oplysninger om den enkelte flygtnings kompetencer fra asylcentret til kommunen med henblik på, at kommunen kan forberede indsatsen, allerede når kommunen får besked om, at en asylansøger får asyl.

6. Ensretning af danskundervisningen i overgangsfasen fra asylcenter til kommune, så der sikres en ensartet kvalitet og volumen i undervisningen i denne periode.

Flygtninge skal mødes som jobparate
7. Flygtninge og familiesammenførte i integrationsprogrammet skal fremover som udgangspunkt mødes som jobparate og dermed møde et klart krav om, at de skal arbejde og forsørge sig selv og deres familie. 

8. Kommunerne skal have mulighed for at fritage flygtninge og familiesammenførte midlertidigt fra krav om at tjekke jobopslag og opdatere cv på Jobnet.

Integrationsprogrammet intensiveres og fokuseres på job
9. Integrationsprogrammet intensiveres og gøres mere målrettet, så det understøtter den kortest mulige vej i beskæftigelse.

10. Kommunerne forpligtes til at tilbyde deltagere i integrationsprogrammet en tidlig og intensiv virksomhedsrettet indsats, der påbegyndes hurtigst muligt, efter kommunen har overtaget integrationsopgaven.

11. Aktivitetsparate flygtninge (ikke-jobparate) får mulighed for at starte den virksomhedsrettede indsats i et særligt forforløb med henblik på at finde, tilpasse og gennemføre forløb i virksomhedspraktik eller løntilskud med henblik på senere ordinær beskæftigelse. 

12. Alle flygtninge og familiesammenførte vil – ligesom i dag – have pligt til at deltage i den virksomhedsrettede indsats og skal sanktioneres økonomisk ved ulovlig udeblivelse herfra.

En mere erhvervsrettet danskundervisning
13. Danskundervisningen skal understøtte den virksomhedsrettede indsats, og flygtninge skal i videst muligt omfang arbejde og forsørge sig selv. Kommunen har ansvaret for danskundervisningen, og det skal sikres, at undervisningen tilrettelægges fleksibelt og blandt andet kan foregå uden for arbejdstiden.

14. Danskundervisningens indhold og tilrettelæggelse moderniseres og gøres mere arbejdsmarkedsrettet, så flygtninge og familiesammenførte får de nødvendige danskkundskaber, der understøtter de grundlæggende sproglige krav i job.

15. Større virksomheder, der ansætter flygtninge og familiesammenførte enten ordinært, i virksomhedspraktik, løntilskud eller andre oplæringsstillinger, skal have mulighed for selv at organisere og etablere danskundervisningen på arbejdspladsen.
Pengene til danskundervisning skal følge den enkelte flygtning.

16. Danskundervisning på virksomhederne skal leve op til en række krav om kvalitet, opfølgning, tilrettelæggelse i forhold til den enkeltes forudsætninger og behov mv. 

17. Samtidig skal der sikres større progression og tilstræbes mindre fravær på danskuddannelsen, så kursisterne i højere grad gennemfører de enkelte moduler og består de afsluttende danskprøver.

En styrket virksomhedsservice
18. Kommunerne skal som en integreret del af deres servicekoncept for virksomheder, jf. beskæftigelsesreformen, gennemføre en opsøgende virksomhedsindsats med henblik på at medvirke til at sikre flere ordinære jobs og virksomhedsrettede forløb også til flygtninge og familiesammenførte. 

19. Målet er, at flere flygtninge og familiesammenførte hurtigst muligt skal i job eller uddannelse. Det kræver ikke mindst en markant styrkelse af den virksomhedsrettede indsats. Aftaleparterne er enige om, at indsatsen skal være på niveau med de mest effektive kommuners indsats.

20. Som led i den tværkommunale virksomhedsservice skal kommunerne sikre, at virksomheder, der ønsker at rekruttere enten til ordinær eller støttet beskæftigelse, har mulighed for at modtage en koordineret service samt information herom på tværs af kommunegrænser.

21. Virksomheder og arbejdstagerorganisationer kan indgå aktivt i rekrutteringen af frivillige mentorer til Virksomhedspartnerskabet ”Sammen om integration” med henblik på at støtte flygtninge i virksomhedsforløb og derigennem bringe dem tættere på arbejdsmarkedet. 

Ny integrationsgrunduddannelse
22. Regeringen og arbejdsmarkedets parter er enige om at tilslutte sig LO og DA’s forslag om etablering af en ny toårig integrationsgrunduddannelse (IGU).

Den nye grunduddannelse skal sikre mulighed for arbejde og opkvalificering for flygtninge og familiesammenførte, hvis kvalifikationer og produktivitet endnu ikke står mål med kravene på det danske arbejdsmarked.

- Målgruppen for at påbegynde en IGU er flygtninge og familiesammenførte til flygtninge mellem 18 og 40 år.

- Der indføres en IGU-skoleydelse, som IGU-eleven modtager under opkvalificering, der finder sted i arbejdstiden. Skoleydelsen svarer til integrationsydelsen, hvor der tages højde for, om eleven er forsørger.

Kompetenceafklaring til beskæftigelse
23. Der udvikles et nyt landsdækkende jobrettet værktøj til kompetenceafklaring, der stilles til rådighed for landets kommuner.

24. Værktøjet skal bidrage til, at de metoder, der anvendes til jobrettet kompetenceafklaring i integrationsindsatsen, i højere grad systematiseres og ensartes på tværs af kommuner.

25. Arbejdsmarkedets parter skal inddrages i udviklingen af kompetenceafklaringsværkstøjet og bidrage til, at det kan anvendes til at matche den enkeltes kompetencer til arbejdsmarkedet og konkrete jobåbninger.

Serviceeftersyn af jobpakker
26. Overenskomstparterne på de enkelte brancheområder skal inden sommeren 2016 gennemføre et serviceeftersyn af de eksisterende jobpakker for at se, om der er behov for at justere og eventuelt udvikle nye målrettede forløb.

Målrettede veje ind på arbejdsmarkedet
27. Der skal gennemføres en informationsindsats over for kommunerne om mulighederne ved brug af branchepakker i den lokale beskæftigelsesindsats over for flygtninge og familiesammenførte, bl.a. ved formidling af gode eksempler.

28. Der skal efter behov udvikles nye supplerende AMU-branchepakker, der matcher de lokale beskæftigelsesbehov for målgruppen.

29. Regeringens nedsatte ekspertudvalg om bedre veje til en ungdomsuddannelse vil komme med anbefalinger til, hvordan de forberedende uddannelsestilbud (tilbud mellem folkeskole og ungdomsuddannelse) kan fokuseres og målrettes, så de i højere grad også kan matche flygtninge og indvandrere med ringe danskkundskaber

Mere gennemsigtighed i reglerne
30. Regeringen og arbejdsmarkedets parter vil drøfte, hvordan man i fællesskab kan styrke vejledning om forskelsbehandlingslovens bestemmelser inden sommeren 2016.

31. Arbejdsmarkedets parter høres om de initiativer, der sættes i værk på baggrund af arbejdsgruppens arbejde.

32. Regeringen og arbejdsmarkedets parter vil drøfte, hvordan indsatsen for at blive selvstændig kan forbedres, sådan at flygtninge og familiesammenførte, der har evnerne til at etablere sig som selvstændige, nemmere kan opfylde de krav, som myndighederne stiller mv., uden at det stiller andre grupper på det danske arbejdsmarked ringere.

Se hele aftalen her.

Kilde: Beskæftigelsesministeriet