Overblik: Se de 16 nye vækstinitiativer

Regeringen har tirsdag landet en ny vækstaftale med 16 initiativer, der skal gavne væksten og udviklingen i hele Danmark. Det sker med støtte fra Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative. 

Der er afsat cirka 800 millioner kroner frem til 2019, og den samlede aftale indeholder følgende initiativer:

Nedsættelse af færgetakster
Færgetaksterne sættes ned for passagerer og biler med videre til og fra øer. Dette skal øge turismen og fremme helårsbeboelse på øerne. Der afsættes 48 millioner kroner i 2016 og 95 millioner kroner årligt fra 2017 og frem.

Bredbåndspulje
Der afsættes 200 millioner kroner til at oprette en forsøgsordning med en statslig bredbåndspulje, der skal forbedre bredbåndsdækningen i områder, især uden for byerne, der ikke har adgang til basale bredbåndsforbindelser.

Lempet elafgift for forlystelser
Der afsættes 30 millioner kroner årligt fra 2017 til lavere elafgift for forlystelse. Det vil betyde, at en lang række virksomheder med forlystelsesaktiviteter vil få en lempelse af elafgiften med cirka 88 øre per kWh for procesforbrug. Dette skal reducere forlystelsesparkernes omkostninger og dermed styrke vilkårene for turisme. 

Erhvervspartnerskab
Som opfølgning på Produktionspanelets anbefalinger igangsættes et partnerskab, der skal øge indsatsen for at udbrede ny automatisering og digitalisering og anden ny produktionsteknologi til flere små og mellemstore virksomheder. Der afsættes mellem ti og 11 millioner årligt frem mod 2019.

Målrettet erhvervsindsats i områder præget af stærk tilbagegang
Formålet med indsatsen, der ligger ud over den almindelige regionale erhvervsindsats, er at understøtte rammerne for en selvbåren lokal erhvervsudvikling i områder, der har oplevet stærk tilbagegang. Konkrete indsatser kan vedrøre erhvervsudvikling, uddannelse, beskæftigelse med videre. Der afsættes ni millioner kroner i 2016 og fem millioner kroner årligt i 2017-2019.

Grundforløbsafdelinger på erhvervsuddannelser
Hvis der er for langt til en erhvervsuddannelse, er der risiko for, at unge enten flytter eller ikke får en uddannelse. Derfor afsættes en pulje på 7,5 millioner kroner, der kan medfinansiere etableringsomkostninger til satellitafdelinger, som eventuelt kan placeres i tilknytning til øvrige uddannelsesmiljøer i områder, hvor eleverne har forholdsvis langt til den nærmeste erhvervsskole.

Kostafdelinger under erhvervsuddannelsespraktik
For at give virksomhederne i landdistrikter bedre muligheder for at tiltrække elever gives der mulighed for, at elever i virksomhedspraktik kan bo på kostafdelinger i tyndt befolkede områder med tilskud. Der oprettes en pulje på cirka fem millioner kroner årligt, der forventes årligt at understøtte 125 elevers praktik.

Dækning ved praktik i det tyske nærområde
Mens det kan være svært at finde nok praktikpladser i Danmark, er situationen omvendt i Tyskland. Som forsøg skal elever, der har svært ved at finde en praktikplads i det dansk-tyske grænseland og Lolland-Falster, derfor som forsøg gives samme dækning af boligudgifter med videre ved praktik i det tyske nærområde, som allerede i dag gives til elever, der har over 2,5 timers samlet rejsetid fra dansk bopæl til en udenlandsk praktikplads.

Der afsættes samlet seks millioner kroner i 2016-2019.

Forsøg med fjernundervisning i folkeskolen
Der igangsættes forsøgsordninger mellem flere skoler med fjernundervisning af elever i udvalgte fag med henblik på at identificere potentialer og barrierer. Der afsættes 1,5 millioner kroner i 2016 og en million kroner i 2017.

Landdistriktsvækstpiloter
Der afsættes ti millioner kroner årligt i 2016-2019 til en landdistriktsvækstpilotordning. Gennem ordningen gives tilskud til små og mellemstore virksomheder i landdistrikter, som ønsker at ansætte en medarbejder med en videregående uddannelse i op til to år til et innovationsprojekt. 

Succesfuldt iværksætteri via rådgivning
Der afsættes fem millioner kroner årligt i 2016-2019 til udviklings- og sparringsforløb og en ramme på fem millioner kroner årligt i Vækstfonden til investeringer i perspektivrige virksomheder, der har gennemgået et sparringsforløb.

Privat NemID til virksomheder
Initiativet vil blandt andet gøre det muligt for virksomheder, hvor der er én person, som tegner virksomheden, at anvende sit private NemID på vegne af virksomheden, så virksomhedenes arbejde lettes. Derudover vil det blive muligt at tilpasse NemKontos selvbetjeningsløsning, så virksomhedsejere kan administrere virksomhedens NemKonto med deres private NemID.

Der afsættes to millioner kroner årligt i 2016-2018 samt en million kroner i 2019 .

Nordisk Folkecenter for Vindenergi i Thy
Der afsættes en million kroner årligt i 2016-2019 til Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Thy. Det skal bidrage med at formidle viden om vedvarende energi både nationalt og internationalt samt gennemføre udviklingsopgaver i samarbejde med små og mellemstore virksomheder.

Målrettede PSO-lettelser
Som en del af vækstaftalen fra 2014 blev det besluttet at gennemføre såvel generelle som målrettede lempelser af PSO-betalingen. Der blev afsat 100 millioner kroner årligt i 2017-2020 til yderligere målrettede PSO-lempelser for el-intensive virksomheder. Der har siden åbnet sig mulighed for at udvide modtagerkredsen for den målrettede lempelse til at omfatte alle virksomheder, som kan dokumentere, at de opfylder EU-Kommissionens kriterier for støtte (handels- og el-intensitet). For at muliggøre, at udvidelsen kan igangsættes allerede i 2016, afsættes der ti millioner kroner i år.

Ændring af restaurationsloven
Partierne bag vækstaftalen foreslår, at modernisere restaurationsloven, så unge fra 15år må arbejde på serveringssteder, hvor der sælges mad og alkohol, som for eksempel familierestauranter og caféer. I dag skal man være 18 år.

Arkæologiske udgravningers indvirkning på nybyggerier
Der igangsættes et arbejde med at afdække, om det er muligt at reducere den enkelte virksomheds mulige udgifter til arkæologiske undersøgelser, for eksempel via en forsikringsordning. Forudsætningen for udredningsarbejdet er dog, at en fremtidig finansieringsmodel opretholder bygherrernes økonomiske incitament til at projektere byggeriet, således at flest mulige fortidsminder bevares i jorden.

Læs hele vækstaftalen her.