Overblik: Sådan vil regeringen ændre gymnasiet

DOKUMENTATION: Regeringen foreslår et karakterkrav på 4 i dansk og matematik for at komme i gymnasiet. Samtidig vil regeringen gøre matematik på minimum B-niveau obligatorisk for alle elever på stx og hhx. Se regeringens forslag her. 

Foto: Stig Nørhald/Scanpix
Cecilie Gormsen

Regeringen har onsdag fremlagt sit forslag til, hvordan gymnasieuddannelser skal ændres. Udspillet hedder Fra elev til studerende – klædt på til videre uddannelseuddannelser, og her foreslår regeringen blandt andet et karakterkrav på 4 i dansk og matematik, hvis man vil i gymnasiet. 

Udspillet er første skridt mod en ny gymnasiereform, og målet er, at gymnasierne fremover skal gøre de unge klar til videre uddannelse, modner dem og sikrer, at de kan indgå på fremtidens omskiftelige arbejdsmarked.

Med udspillet ønsker regeringen at styrke de gymnasiale uddannelser inden for fem temaer:

Målrettet indgang til de gymnasiale uddannelser
- Der indføres et adgangskrav på 4 i dansk og matematik for de fire gymnasiale uddannelser stx, hhx, htx og hf. Elever, som ikke opfylder adgangskravet, skal kunne optages ved at bestå en faglig optagelsesprøve i dansk og matematik suppleret med en samtale.

- Kravet indfases over tre år, så unge der søger ind i 2017 og 2018 skal leve op til et adgangskrav på 2. Først i 2019 gælder kravet på 4.

- Optagelse på eux-forløb kræver præcis som i dag 2 i dansk og matematik.

- Grundforløbet forkortes og fokuseres på at introducere eleven til studieretningernes fagområder og deres videreuddannelsesperspektiv. Der indføres obligatoriske evalueringssamtaler for at støtte elevernes afklaring og indsigt i egne muligheder.

- Karakterer fra interne afsluttende prøver i grundforløbet tælles med på elevernes eksamensbevis.

- De gymnasiale uddannelsers profiler tydeliggøres, så både forskellene og ligeværdigheden mellem uddannelserne bliver mere synlige. Blandt andet skal uddannelsernes navne forenkles, samarbejdet på tværs af uddannelserne styrkes og den geografiske fordeling af de nuværende gymnasiale udbud vurderes.

- Eux'en, som kombinerer erhvervsuddannelse med en gymnasial eksamen, fastholdes.

Fokuserede studieretninger med fremtidsperspektiv
- For at skabe et mere ensartet og overskueligt udbud af studieretninger indføres centralt fastlagte studieretninger tilpasset de videregående uddannelser. Antallet af studieretninger begrænses til 18 studieretninger i stx, 13 studieretninger i hhx og 18 studieretninger i htx.

- For at skabe et ensartet fagligt niveau på tværs af studieretninger skal hver studieretning som udgangspunkt have to centralt fastlagte fag på A-niveau eller et fag på A-niveau og et fag på B-niveau.

-Der sker et fagligt og niveaumæssigt løft af naturvidenskab og matematik, blandt andet ved at gøre matematik på mindst B-niveau obligatorisk for de fleste elever på stx og hhx og ved at gøre naturvidenskabeligt valgfag på B-niveau obligatorisk for de fleste i stx.

- Karakterer fra gymnasial supplering (GSK) skal fremover indregnes i eksamensgennemsnittet, når studenter søger optag på en videregående uddannelse.

Styrket faglighed og almendannelse
- De gymnasiale uddannelsers tilgang til almendannelse og studieforberedelse moderniseres, blandt andet ved at sætte mål for elevernes innovative, digitale, globale og karrieremæssige kompetencer.

-Den faglige fordybelse styrkes, og samspillet mellem fagene forenkles ved nytænke Studieområdet (SO) på hhx og htx og afskaffe Almen Studieforberedelse (AT) på stx.

- Det niveaumæssige løft af matematik ledsages af en mere virkelighedsnær og relevant undervisning i faget, hvor samarbejdet med andre fag øges. Desuden nedsættes en matematikkommission, som skal give input til at styrke faget og matematiske kompetencer bredt i uddannelsessystemet.

- Fremmedsprogene styrkes, blandt andet ved at skabe bedre rammer for faglig fordybelse for de elever, som ønsker en stærk sproglig profil, ved at nytænke sprogundervisningen og ved at styrke fokus på elevernes kommunikative kompetencer i sprogfagene.

- Der iværksættes også en national sprogstrategi.

- Der indføres nye prøveformer, som i højere grad skal afprøve de faglige kompetencer, som er nødvendige for, at eleverne i fremtiden kan tage en videregående uddannelse. Snyd ved prøverne skal forebygges, blandt andet ved at indføre en mundtlig prøve i studieretningsprojektet (SRP).

Moderne hf med en klar profil
- Den toårige hf-uddannelse får en ny og stærk faglig og professionsorienteret profil målrettet erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne, som uddannelsen giver adgang til.

- Hf-uddannelsen får flere timer i dansk og matematik, uddannelsen opdeles i semestre, og der indføres fagpakker specifikt målrettet forskellige erhvervsakademi- og professionsbachelorområder. 

- Adgang til universitetsuddannelser kan opnås gennem en overbygning på op til et halvt år på hf-enkeltfag.

- Der indføres et adgangskrav på 4 i både dansk og matematik.

- Elever, som kommer direkte fra 9. eller 10. klasse og ikke opfylder adgangskravet, skal kunne optages ved at bestå en faglig optagelsesprøve i dansk og matematik suppleret med en samtale.

- Ansøgere, der ikke kommer direkte fra 9. eller 10. klasse, skal ikke op til en prøve, men kan optages efter en standardiseret vurdering af deres personlige og faglige forudsætninger for at bestå en hf-uddannelse. Har vedkommende 4 fra sin afgangsprøve, optages man direkte.

Nationale mål og styrket kvalitetsudvikling
- Der fastsættes tre nationale mål for de gymnasiale uddannelser:

  1. Gymnasieskolerne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan
  2. En større andel af eleverne skal påbegynde en videregående uddannelse
  3. Trivslen i de gymnasiale uddannelser skal styrkes

- Tilsynet med uddannelserne målrettes de tre nationale mål, og skolernes bestyrelser forpligtes på at drøfte skolens resultater og kvalitetsarbejde årligt. Skolerne får lettere adgang til centrale data, der kan bidrage til den løbende kvalitetsudvikling. 

- For at IT kan spille en mere aktiv rolle i udvikling af undervisningen og i skolernes kvalitetsudvikling, udvikles der fælles IT-standarder, så digitale platforme og studieadministrative systemer kan arbejde sammen.

Læs hele udspillet her.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00