Overblik: Sådan vil regeringen opruste Forsvaret

FORSVARSUDSPIL: Regeringen vil hæve forsvarsbudgettet med over 20 procent. Få overblik over forslagene her.

Foto: /ritzau/Henriette Dæhli
Cecilie Gormsen

Regeringen vil over de næste seks år hæve forsvarsbudgettet med over 20 procent.

Det står klart, efter statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) onsdag har præsenteret sit udspil til et nyt forsvarsforlig.

"Prisen for fred og sikkerhed er steget," siger Lars Løkke Rasmussen og fortsætter:

"Det samlede trusselsbillede er mere alvorligt end på noget tidspunkt efter den kolde krig."

Regeringen lægger op til at øge forsvarsbudgettet over de næste seks år. Det substantielle løft, som er et NATO-krav, indfases gradvist frem mod 2023, hvor Forsvarets årlige bevilling vil være styrket med 4,8 milliarder kroner. Det vil give et samlet forsvarsbudget på cirka 27 milliarder kroner, hvilket er en stigning på mere end 20 procent i forhold til i dag.

Mia. kr. 2018 2019 2020 2021 2022 2023
Bevillings-løft 0,8 0,8 1,7 1,9 2,8 4,8

Herunder kan du se hovedpunkterne i regeringens forsvarsudspil:

Ny brigade
Regeringen ønsker at styrke Forsvarets evne til at bidrage til kollektiv afskrækkelse og forsvaret af NATO gennem opstilling af en brigade med nye, slagkraftige enheder og styrkede kapaciteter, herunder kampvogne, jordbaseret luftværn, panserværn og yderligere artilleri.

Danmark vil i 2024 dermed kunne udsende godt 4.000 soldater i en slagkraftig og selvstændig enhed med egen kommando, kampvogne og artilleri, efterretningsenheder og logistik.

Regeringen ønsker et stærkt og effektivt forsvar med endnu større fokus på de operative kapaciteter, og derfor er målsætningen at gennemføre en ny organisering af Forsvaret i en mere enkel og operativ struktur.

Udrustning
Regeringen vil udruste Søværnets fregatter med både kortrækkende og på sigt også længere-rækkende missiler (SM2 og SM6), som forsvar mod fjendtlige fly og flere typer af missiler.

Derudover vil regeringen udruste Søværnets fregatter med sonar og anti-torpedo-system og de maritime helikoptere med dyppesonarer og torpedoer til at deltage i anti-ubådskrigsførelse.

Samtidig skal Forsvarets og Hjemmeværnets evne til at mobilisere cirka 20.000 soldater styrkes, og det samme skal evnen til opstillingen af en supplementstyrke med cirka 4.000 soldater fra reserven.

Ny antiterrorstyrke og den nationale sikkerhed
Regeringen vil styrke Forsvarets evne til at bidrage til den nationale sikkerhed gennem følgende tiltag:

- Opstilling af en let infanteribataljon på 500 mand, hvoraf dele kan indsættes med meget kort varsel til støtte for politiet og til løsning af blandt andet beskyttelses- og bevogtningsopgaver.

- Forsvaret skal have en helikopter på højt beredskab dedikeret til Politiets Aktionsstyrke.

- Der skal opstilles flere specialoperationsstyrker og yderligere et vagthold hos Livgarden, der med meget kort varsel kan træde til som støtte for politiet, hvis det måtte blive nødvendigt.

- Fortsat bistand fra Forsvaret og Hjemmeværnet til grænsekontrollen ved den dansk-tyske grænse.

- Fortsat bidrag fra Forsvaret med for eksempel flyovervågning til den fælles europæiske håndtering af migrationspresset i Middelhavsområdet.

- Det statslige redningsberedskabs operative robusthed skal som en del af forsvarsforliget styrke styrkes blandt andet i form af mere personel.

- Hjemmeværnet fastholdes som en frivillig militær beredskabsorganisation til støtte for Forsvarets opgaveløsning samt samfundets samlede beredskab. 

Flere værnepligtige
Regeringen ønsker en mere tidssvarende værnepligt, og til det foreslår regeringen følgende initiativer:

- Indholdet af den værnepligtige basisuddannelse målrettes konkrete bevogtnings- og sikringsopgaver.

- Antallet af værnepligtige øges med cirka 500 årligt, herunder antallet af værnepligtige ved Livgarden og i det statslige redningsberedskab.

- Værnepligtige skal ikke tvangsindkaldes, så længe mindst 90 procent af Forsvarets årlige behov kan tilgodeses ved indkaldelse af frivillige.

- Der skal afsættes dedikerede ressourcer til at oplyse om og markedsføre værnepligten.

- Den nuværende værnepligtslængde fastholdes, og det samme gælder den høje grad af frivillighed, som Forsvaret har i dag.

Et styrket cyberforsvar
Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden. Det er både godt for borgere, virksomheder og det offentlige, men det betyder samtidig, at Danmark er sårbar over for cyberangreb.

Derfor foreslår regeringen følgende:

- Bedre beskyttelse mod avancerede cyberangreb blandt andet ved en udbygning af sensornetværk.

- Etablering af et situationscenter, der skal medvirke til at skabe bedre overblik over truslerne.

- En styrkelse af den forebyggende indsats i forhold til blandt andet virksomheder og offentlige institutioner.

- En styrkelse af Forsvarets Efterretningstjenestes arbejde i forhold til påvirkningsoperationer, herunder gennem udbygning af Forsvarets Efterretningstjenestes analytiske kapacitet.

Internationale missioner
- Regeringen ønsker gradvist at forøge den økonomiske reserve til internationale operationer for at give Danmark et større handlerum til at kunne stille med bidrag til internationale indsatser i lyset af det alvorlige trusselsbillede.

- Dansk forsvar skal fortsat deltage aktivt i internationale operationer som led i blandt andet terrorbekæmpelse, kapacitetsopbygning og håndtering af irregulære migrationsstrømme.

Tilstedeværelse i Arktis
Klimaforandringer og den forøgede aktivitet i Arktis nødvendiggør ifølge regeringen en øget tilstedeværelse og overvågning. Derfor foreslår regeringen følgende:

- At videreføre Arktis-aftalen fra 2016 i den kommende forligsperiode, så Forsvarets tilstedeværelse, overvågning og redningsindsatser fortsat styrkes.

- At afsætte ressourcer til forureningsbekæmpelse i de grønlandske farvande samt til oprydning efter tidligere amerikansk militær tilstedeværelse i Grønland.

- At styrke mulighederne for grønlandske unge til at aftjene værnepligt i Danmark og på Søværnets skibe i Nordatlanten.

- At tilbyde grønlandske 9. klasseelever at komme i erhvervspraktik i regi af Arktisk Kommando.

Veteranpolitik
Regeringen foreslår at gøre midlertidige initiativer på veteranområdet permanente og samtidig videreføre den øvrige indsats på veteranområdet.

- Udvælgelsen af soldater forud for udsendelse i internationale missioner skal styrkes yderligere.

- Forskningen i regi af Veterancentret skal styrkes, så veteranindsatsen fortsat udvikles på grundlag af solid faglighed, systematiseret erfaringsindhentning og en evidensbaseret tilgang med fokus på at sikre en effektiv og helstøbt indsats til gavn for veteraner og deres pårørende.

- Disse tiltag kommer oveni regeringens veteranpakke fra september 2017, der har fokus på at nedbringe sagsbehandlingstid og styrke sagsbehandling af veteranernes arbejdsskadesager.

Se hele udspillet her.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Claus Hjort Frederiksen

Fhv. MF (V), fhv. minister og partisekretær
cand.jur. (Københavns Uni. 1972)

Lars Løkke Rasmussen

Udenrigsminister, MF (M), politisk leder, Moderaterne, fhv. statsminister
cand.jur. (Københavns Uni. 1992)

0:000:00