Partier tvivler på ny nationalpark

Både SF og Venstre vakler i troen på det forslag til nationalpark Kongernes Nordsjælland, som de nordsjællandske borgmestre præsenterede kort før jul.

Fra Venstre går kritikken på, at andelen af private arealer i nationalparken er meget lille.

"Når det kun er knap 2.000 hektar, så må man spørge sig selv, om det overhovedet giver mening at lave en nationalpark. Nationalparkmidler skulle jo gå til at få lodsejerne med også, og det er stort set ikke lykkedes," siger miljøordfører Henrik Høegh (V).

Derfor skal man ikke uden videre forvente, at Venstre vil acceptere forslaget, lyder det, selvom Henrik Høegh understreger, at han endnu ikke har gjort sin stilling endeligt op.

Vi har ikke endeligt besluttet os, men det ser ikke så godt ud lige nu. Vi vil gerne have en nationalpark, men det skal også give mening.

Lisbeth Bech Poulsen (SF)
Miljøordfører

"Der er ikke meget mening i det, hvis man kun kan få det til at køre, fordi alle har kunnet sige fra, med det resultat at det ikke er særligt sammenhængende. Så vi siger ikke bare "go" herfra, og det kan godt være en mulighed, at vi helt dropper det," siger Henrik Høegh. 

Grøn kritik
I december præsenterede de nordsjællandske borgmestre et markant udvandet bud på nationalparken Kongernes Nordsjælland. I forhold til det kuldsejlede bud fra 2012 er arealet skrumpet betragteligt fra næsten 40.000 hektar til nu at udgøre godt 24.000 hektar. Årsagen er hovedsageligt, at de private arealer nu udgør knap 2.000 hektar, hvor det tidligere forslag har lydt på omkring 15.000 hektar (se fakta til højre).

DN og Friluftsrådet har kritiseret forslaget skarpt og peget på, at de få private arealer gør, at Nationalparken fremstår fragmenteret og uden noget synderligt stort naturindhold.

"Jeg ser ikke forslaget som en nationalpark," sagde direktøren for natur og plan i DN, Michael Leth Jess, til Altinget i december.

Ved den lejlighed udtrykte Radikale også skepsis over for det nordsjællandske forslag.

SF er skuffet
SF's miljøordfører, Lisbeth Bech Poulsen, mener, at forslaget fra Nordsjælland er skuffende.

"Jeg kan godt forstå, at man er utilfreds med det. Det er et ret usammenhængende forslag, og det er rigtigt ærgerligt, at der ikke er flere lodsejere, der har villet være med," siger hun.

SF vil dog ikke afskrive forslaget endnu, og Lisbeth Bech Poulsen håber på, at den skepsis blandt lodsejerne, som forslaget er udtryk for, kan blive vendt, som tiden går. Hun mener, at man fra Christiansborg kan lappe på forslaget, forstået på den måde, at man eksempelvis kan udlægge nogle af de statslige arealer til urørt skov.

"Og så kan der måske være nogle muligheder i det grønne danmarkskort, hvor kommunerne måske kan finde nogle måder at gøre det mere sammenhængende," siger Lisbeth Bech Poulsen og fortsætter:

"Så vi har ikke endeligt besluttet os, men det ser ikke så godt ud lige nu. Vi vil gerne have en nationalpark, men det skal også give mening."

Borgmester: Rigtigt meget natur i forslaget
Det er Helsingørs borgmester, Benedikte Kiær (K), der er formand for den gruppe af borgmestre, der står bag forslaget i Nordsjælland. Hun ærgrer sig over den skepsis, som er opstået i kølvandet på forslaget.

"Jeg forstår virkelig ikke, hvis man hellere vil have ingenting, end noget der er et godt udgangspunkt. Der ligger rigtigt meget natur i den her nationalpark. Jeg mener ikke, at det er en tynd kop te," siger Benedikte Kiær.

Anerkender du ikke, at når der er få private arealer, så går det ud over sammenhængen?

"Jeg havde da gerne set, at de strøg, der binder områderne sammen, havde været bredere. Det kan det bare ikke komme til endnu, fordi lodsejerne har sagt nej," siger Benedikte Kiær.

Flere vil komme til
Hun forsvarer forslaget med, at det samlede areal for nationalparken i Nordsjælland er det næststørste blandt de fem, og så mener hun ikke, at andelen af private arealer er synderligt meget lavere end i de andre parker. Derudover lyder det, at der er helt naturlige grunde til, at man netop i Nordsjælland har mange offentlige arealer.

"Vi har et andet udgangspunkt end de andre, for der er altså en grund til, at det hedder Kongernes Nordsjælland. Nordsjælland har først været kirkens, og siden kongens sted. Derfor er der bare enormt mange statsarealer heroppe, og ikke så mange private lodsejere," siger Benedikte Kiær.

Borgmesteren appellerer til, at forligskredsen slår koldt vand i blodet, fordi hun håber på, at der kommer flere private arealer med henad vejen.

"Jeg forventer, at der kommer flere til med tiden. Der er nogle lodsejere, der har tilkendegivet, at de gerne lige vil se parken blive etableret først. Så man kan se, at det kommer til at gå, som vi har sagt," siger Benedikte Kiær.

DF: Fred være med det
Dansk Folkeparti bakker Helsingørs borgmester op. Det vigtigste er ifølge miljøordfører Pia Adelsteen, at lodsejerne er med på forslaget.

"Man kan ikke plastre hele Danmark til med grøn natur, uden at lodsejerne skal have noget at skulle have sagt. Og så længe de er med på det, så fred være med det," siger hun.

Skal naturindholdet ikke også være på et bestemt niveau?

"Jeg synes, at det er ganske glimrende, hvad man er kommet med fra Nordsjælland. Hvis borgmestrene synes, det er fint, så fred være med det. Så kan man godt kalde det en nationalpark," siger Pia Adelsteen.

Tidligere har Folketingets partier sendt en nationalpark i graven. I 2012 droppede forligskredsen således Nationalpark Skjern Å, hvor årsagen dengang var, at Dansk Folkeparti mente, at modstanden fra lodsejernee var for stor.