Kommentar af 
Paula Larrain

Paula Larrain: Drop det politiske begreb "ikke-vestlig"

KLUMME: Danmarks Statistik er med til at skævvride udlændingedebatten med sin unikke opdeling af "vestlige" og "ikke-vestlige" indvandrere. Desværre bruger både medier, politikere og offentlige myndigheder begreberne helt ukritisk, skriver Paula Larrain.

I Danmark regnes man som chilener ikke som en del af den 'vestlige kulurkreds', skriver Paula Larrain.
I Danmark regnes man som chilener ikke som en del af den 'vestlige kulurkreds', skriver Paula Larrain.Foto: Elvis Gonzales/Scanbox
Paula Larrain
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Indvandringsfjendske medier bygger som oftest deres skræmmebilleder på statistik. Som for eksempel i Den Korte Avis, hvor man finder følgende overskrift i dommedagsstørrelse:

"Ikke-vestlige indvandrere dominerer: Nu udgør danskerne kun en brøkdel af den samlede befolkningstilvækst."

Faktuelt er der ikke noget at komme efter. Artiklen og påstanden bygger på tal fra Danmarks Statistik, og uden at have gået dem efter i sømmene ser påstanden rigtig nok ud. Billedet til artiklen er af muslimske kvinder i burka. Så er vi i hvert fald ikke i tvivl om, hvor Den Korte Avis vil have opmærksomheden rettet hen. Læs: De fremmede (muslimerne) er ved at overtage Danmark med alle deres børn og deres tørklæder!

Den Korte Avis' læsere er næppe klar over, at definitionen bag sådan en statistik også rummer de mange tusinde indvandrere i Danmark, som stammer fra det absolut vestlige Latinamerika. Eller for den sags skyld Japan, Kina, Indien, Vietnam osv.

De oversætter med hjælp fra billedet "ikke-vestlig" til at være "muslimsk" og altså i deres øjne en modsætning til den danske kultur - og svært integrerbare, ifølge de bekymrede, hvis man har fulgt med i de seneste 20 års indvandrerdebat.

For nylig fandt jeg nemlig ud af, at jeg åbenbart  af Danmark regnes for at være en ikke-vestlig indvandrer. 

Paula Larrain

Kun lidt over halvdelen af de såkaldt ikke-vestlige indvandrere kommer fra de lande, som Danmark har fået flest indvandrere fra: Tyrkiet, Irak, Bosnien-Hercegovina, Iran, Syrien, Libanon, Pakistan, Afghanistan og Somalia.

Resten, altså knap halvdelen, kommer fra 150 andre lande. Måske en lille smule svært at generalisere over. Hvorfor man simpelthen skal lade være.

Jeg mener, at integrationen går rigtig godt i Danmark, og jeg undrer mig over, at ingen politikere vil tage æren for den succeshistorie. 

Paula Larrain

Integration er en personlig proces og selvom det kan være sjovt at lege med statistik, så kan de rene tal konverteret til et værdiladet begreb som "ikke-vestlig" føre til direkte fejlslutninger af, hvordan det faktisk går i Danmark.

Påstanden om, at integrationen skulle gå dårligt, er helt almindelig, selvom man ligeså godt kan påstå det stik modsatte. Og finde statistisk belæg for det.

Jeg mener, at integrationen går rigtig godt i Danmark, og jeg undrer mig over, at ingen politikere vil tage æren for den succeshistorie. Kriminaliteten er faldende og uddannelsesgraden stigende. For alle. Tænk, det synes jeg peger i retning af, at det egentlig går meget godt. På trods af al den ikke-vestlige indvandring.

Her er jeg nødt til at komme med en disclaimer. For nylig fandt jeg nemlig ud af, at jeg åbenbart af Danmark regnes for at være en ikke-vestlig indvandrer. Jeg er født i Chile, et vestligt samfund, der er bygget op af europæiske immigranter og som både kulturelt og politisk er tættere på Vestens nuværende politiske leder, USA, end Danmark er.

Chile er i dag også medlem af de riges klub, OECD. Min familie er vestlig og har altid været det. Derfor har jeg da også hele tiden regnet med, at jeg var en af de der vestlige indvandrere.

Min første reaktion på nyheden om min ikke-vestlighed var et mix af vantro og vrede. Jeg er IKKE ikke-vestlig! Er I derfor søde at lade være med at putte mig og mine efterkommere i sådan en bås?

I en tid, hvor udlændingedebatten er decideret giftig, er den snævrest mulige definition af den vestlige verden ikke neutral. Det er bestemt ikke ligegyldigt, hvordan man definerer et "dem" og "os".  Personligt føler jeg mig ekskluderet og dette på et falsk grundlag.

De her statistikker og den åbenlyse anvendelse af 'dem' er med til at understøtte højreekstremistiske propagandamedier, der gør, hvad de kan for at skræmme alt fra hattedamer i Nordsjælland til den yderste flække i Nordjylland, hvor de "ikke-vestlige" fremmede snart kommer. Uuuh.

Jeg kan med statistik belæg faktisk fortælle dem, at vi skam allerede er her.

I Danmarks Statistik har man på egen hånd besluttet at bruge begrebet "ikke-vestlig". Velvidende, at ordet konstant bliver brugt på en politisk ladet facon, og at opdelingen rummer klare begrænsninger.

På Danmarks Statistiks meget pædagogiske hjemmeside står:

"Begreberne "Indvandrere og efterkommere" samt "Vestlige og ikke-vestlige lande" er lavet i Danmarks Statistik. Disse grupperinger anvendes ikke i andre lande."

Nej, det gør de nemlig ikke. I dag er der almindelig konsensus om, at man som minimum tager nogle af de latinamerikanske lande med i definitionen. Hvis man overhovedet skal bruge dette højst diskuterbare begreb.

I Danmark vælger man at lægge sig op ad Samuel P. Huntingtons definition. Ja, det er ham den ultra-konservative, amerikanske politolog, der har skrevet "The Clash of Civilizations".  Jo flere i dem-kategorien, jo vildere et gys, tænker jeg.

Det er naturligvis ikke derfor, Danmarks Statistik har valgt definitionen.

I al fairness skal det understreges, at der ikke ligger nogen politisk motivation bag opdelingen. Man har udelukkende besluttet sig for disse kriterier, så man ikke skal bruge for meget krudt på at tilpasse dem til nyere tid. Altså, for den statistiske letheds skyld, afslører et hurtigt lille interview:

"Vi har kørt med den definition siden 2002. Før da havde vi en opdeling baseret på FN's opdeling af lande i to grupper: De udviklede og de mindre udviklede lande. Det holdt FN op med på et tidspunkt og der har vi valgt at videreføre den gamle definition," fortæller Henrik Bang, chef for Danmarks Statistiks kontor for Befolkning og Uddannelse:

Er det ikke netop en gammel måde at se verden på? 
"Det er selvfølgelig en gammel definition, og den kan vi også overveje at lave om, men vi har vurderet, at det var bedst at beholde den for at kunne sammenligne og følge en udvikling over en lang årrække. Hvis man flytter rundt på landene, så mister man kontinuitet. Vi er godt klar over, at opdelingen har en svaghed."

Hvordan har I det med, at jeres statistik bliver brugt i en kontekst, hvor man i virkeligheden mener "muslimsk" og ikke blot "ikke-vestligt"?
"Vores statistik bliver brugt på mange forskellige måder og det er vi ikke herrer over. Vi er ikke forelsket i begreberne vestlig og ikke-vestlig. Hvis man kunne finde en anden betegnelse, så er vi klart åbne for forslag", siger Henrik Bang.

Skal vi ikke hjælpe Danmarks Statistik med at finde en anden betegnelse?

Nå ja, tænker du sikkert. Hvad betyder det dog? Er det ikke bare tal?

Gid det var så vel. Det er for det første ikke bare tal, men mennesker det handler om. For det andet er hele  politikområder som integrationsindsatsen bygget på den her grove generalisering. Man går i Systemdanmark  åbent ud fra, at folk fra ikke-vestlige kulturer har sværere ved at integrere sig, selvom integrationen i den grad er individuel og kun for enkelte grupper foregår i flok og med besvær.

For eksempel kan et spansktalende barn ikke få modersmålsundervisning, hvis forældrene er fra Mexico, men gerne hvis forældrene er fra Spanien.

Er man barn fra Mexico er man tosproget og af systemet oplevet som et problem, der ikke skal støttes i andet end dansk. Integration er påkrævet og politikerne holder aktivt øje med dig.

Men taler man nøjagtigt samme sprog som barn af spaniere, ja, så er det helt ok med kommunalstøttet modersmålsundervisning. Forskellen på spansk i Spanien og spansk i Mexico er betragteligt mindre end forskellen på nordsjællandsk og nordjysk.

At rubricere Spanien som vestlig og Mexico som ikke-vestlig giver zero mening på alle tænkelige planer.

Med andre ord, nej, det er ikke bare tal og det er ikke ligegyldigt, hvilke ord, man bruger i Danmarks Statistik og dermed i alle danske statsinstitutioner og videre ukritisk i danske medier.

I Norge lader man til at være mere bevidst om, hvad begreber skaber. Her har Statistisk Sentralbyrå undladt at rubricere indvandrere efter andet end geografi og regioner.

Det er ikke så svært. Så kan brugerne selv definere, om de synes indvandrere fra dette eller hint land, er vestlige eller ej.

Under alle omstændigheder er det vigtigt, at nyhedsmedierne holder op med at bruge indvandringsstatistikkerne ukritisk til at forklare noget som helst om de individer, der er kommet hertil af vidt forskellige årsager og med vidt forskellige baggrunde - og som tackler mødet med danskerne på hver deres (vores) måde.

Eksempel på norsk udlændingestatistik. Hvor svært kan det være?

 

----

Paula Larrain er uddannet journalist og er bl.a. tidl . jourhavende på Berlingskes udlandsredaktionen, diplomatisk korrespondent og senere nyhedsvært på TV-Avisen. Hun i dag selvstændig medierådgiver, medietræner, moderator, foredragsholder og klummeskribent.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00