Pensionsskat redder Corydon år efter år

ANALYSE: I stort set hele regeringens levetid har høje indtægter fra beskatning af danskernes pensionsopsparinger bragt det offentlige underskud langt under det forventede. Med et enkelt års undtagelse følger de ministerielle fejlskøn et fast mønster.

Finansminister Bjarne Corydon (S) starter året som pessimist og bliver så gradvis mere optimistisk. I hvert fald i sine forventninger til den offentlige økonomis bundlinje.
Finansminister Bjarne Corydon (S) starter året som pessimist og bliver så gradvis mere optimistisk. I hvert fald i sine forventninger til den offentlige økonomis bundlinje.Foto: Stig Stasig
Kim RosenkildeMorten Hauge Larsen

Med et valg under hastig opsejling kan regeringen lune sig ved, at i hvert fald ét økonomisk nøgletal overrasker positivt.

For første gang siden 2008 er der udsigt til, at Danmark kommer ud af 2014 med overskud på de offentlige finanser.

Så sent som op til finanslovsforhandlingerne i august forventede regeringen, at året ville ende med et underskud på 22 milliarder kroner. Blot fire måneder senere er det vendt til en forventning om et overskud på godt 34 milliarder kroner.

Et så stort spring i prognoserne for den offentlige økonomis bundlinje ligner en historisk undtagelse. Det er i hvert fald ikke set de seneste fem år, viser en gennemgang af Finansministeriets budgetoversigter, som Altinget har foretaget.

Fakta
Pensionsafkastskat

Afkastet af pensionsselskabernes investering af danskernes pensionsopsparinger beskattes med 15,3 procent.

Afkastet i et normalår forudsættes at være fem procent for aktier og syv procent for obligationer. Et 'normalår' vil indtægterne være på mellem 25 til 30 milliarder kroner.

Skatteministeriet udregner skøn for årets afkast blandt andet på baggrund af Finansministeriets skøn for renteudviklingen.

 
Pensionsafkastskatten betegnes ofte som PAL-skatten med henvisning til loven om pensionsafkast.

Kilde: Skatteministeriet

Med offentlige indtægter og udgifter på omkring 1.000 milliarder kroner er der ikke noget odiøst i, at prognoserne for årets resultat svinger med adskillige milliarder kroner på få måneder.

Men ikke engang inden for et helt år har Finansministeriet siden 2010 revideret sin prognose for det offentlige underskud så radikalt, som det er sket på et enkelt kvartal dette efterår.

Pensionsfinte pynter
Typisk skyldes springene i regeringens prognoser, at der er betydelig udsving i forventningerne til indtægter fra især nordsøolien og beskatning af danskernes pensionsopsparinger. Og netop udviklingen i pensionsskatten er den store joker i de seneste måneders udvikling.

For det første har regeringen opjusteret skønnet for indtægterne fra skatten på afkastet af pensionsopsparingerne med 22 milliarder kroner. Det er den såkaldte pensionsafkastskat (PAL-skat), som nu forventes at bidrage med historiske 57 milliarder kroner til statskassen.

For det andet har skattereformen fra 2012 med omlægningen af kapitalpensionen skabt helt ekstraordinære indtægter både i år og sidste år. I august forventede man en ekstra indtægt herfra på 30 milliarder kroner i 2014. Nu lyder skønnet pludselig på 55 milliarder kroner.

Med aftalen om Pensionspakken fra oktober forlænges regeringens 'pensionsfinte' med et år. Det forventer at give 15 milliarder kroner i 2015.

Årets overskud på de offentlige finanser er på den måde først og fremmest et resultat af, at regeringen har fremrykket skatteindtæger fra pensionsopsparinger fra udbetalingstidspunktet til indbetalingen.

Var det ikke sket, ville årets resultat i stedet være et underskud på cirka 30 milliarder kroner og 65 milliarder i 2015.

Mønsteret går igen
Men selv når man ser bort fra disse helt ekstraordinære indtægter, er der fortsat et iøjnefaldende sammenfald mellem prognoserne for indtægter fra pensionsskatten og forventningen til det offentlige underskud.

Gennem de seneste fem år svinger de to ting i takt, og det efter et mønster, der synes at gentage sig år efter år. En ganske betydelig del af ændringerne i skønnene for det offentlige underskud kan tilsyneladende forklares med udsving i forventningen til indtægterne fra den såkaldte PAL-skat. (jf. graferne til højre).

Siden 2010 synes mønsteret ret entydigt at være, at regeringen i december fremsætter et skøn, hvor der forventes relativt lave indtægter fra PAL-skatten og dermed et ganske højt offentligt underskud. I løbet af året stiger forventningerne til PAL-skatten, mens det offentlige underskud bliver stadig mindre.

Når året er omme, har PAL-skatten overrasket så meget, at det forventede underskud gang på gang er blevet langt mindre end først antaget. Med undtagelse af udgangen på 2013 har det mønster gentaget sig siden 2010.

Forårets skræmmebillede
På den måde er det ikke kun Bjarne Corydon (S), der som finansminister starter året med et skræmmebillede på, hvor galt det vil gå med de offentlige finanser. Også hans forgænger, Claus Hjort Frederiksen (V), skød forbi i samme retning.

En forklaring kan være, at indtægterne fra PAL-skatten er notorisk svær at forudsige. Ikke mindst et helt år i forvejen. Når der er tale om beskatning af afkastet på investeringer af danskernes godt 3.000 milliarder pensionskroner, vil selv en lille renteændring få betydelige konsekvenser.

Tommelfingerreglen er, at en rentestigning på et procentpoint betyder mellem 24 og 30 milliarder kroner mere i indtægt til staten. Blandt andet på grund af aktiemarkedernes uforudsigelighed begynder pensionsselskaberne da også selv først at lave prognoser for årets afkastet ved udgangen af tredje kvartal.

Når der skydes forbi efter samme mønster år efter år, kan det hænge sammen med, at det ser bedre ud, hvis man starter pessimistisk og ender med at blive positivt overrasket frem for det modsatte.

Men som altid, når der er tale om ministerielle prognoser, er der også grund til at spørge sig selv, om der kan være andre politiske interesser på spil end blot at undgå at blive skuffet ved årets udgang.

Valgkampsprognose
De økonomiske skøn spiller ind i den årlige tilbagevendende statslige budgetproces. Her er en af Finansministeriets fornemmeste opgaver at holde hånd i hanke med de mange ønsker om at bruge penge i såvel ressortministerier, kommuner, regioner og ikke mindst blandt politiske forligsparter ved finanslovforhandlingerne.

Alt andet lige er det lettere for en finansminister at prædike mådeholdenhed over for Slotsholmens øvrige ministerier og ved økonomiforhandlinger med kommuner og regioner, når den offentlige økonomi er stram.

På samme måde forekommer det mindre økonomisk uansvarligt at åbne lidt op for gaveposen, når der synes at være styr på de offentlige finanser.

Man skulle måske tro, at finansmininster Bjarne Corydon her ved udgangen af året skulle være nogenlunde sikker på årets bundlinje. Men erfaringerne fra sidste år viser, at der kan ske meget efter nytår.

Fra december 2013 til maj 2014 måtte Corydon erkende, at der forsvandt 20 milliarder kroner fra PAL-skatten, og at årets underskud dermed blev væsentligt højere, end det så ud til, da hans regnedrenge gik på juleferie.

Vil regeringen være helt sikker på, at det solide overskud i 2014 kan bruges som argument i en valgkamp, skal der med andre ord trykkes på knappen i nogenlunde god tid, inden den næste budgetoversigt kommer på gaden til maj.

Dokumentation

Altinget har gennemgået Finansministeriets budgetoversigter siden 2010 for at kortlægge udviklingen i skønnene for det offentlige underskud (den offentlige saldo) og den såkaldte pensionsafkastskat (PAL-skat).

For begræsningens skyld er kun medtaget de skøn for de enkelte år, som de kommer til udtryk i budgetoversigten fra maj det foregående år frem til maj det efterfølgende år.

Der sker kun mindre revisioner af såvel den offentlige saldo som PAL-skatten fra oversigten i maj det efterfølgende år til det endelige regnskabstal i december (det efterfølgende år).

 

Udviklingen i den offentlige saldo fra 2010 til 2014
(2010-2013 er regnskabstal fra Danmarks Statistik. 2014 er Finansministeriets skøn)


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00