Per Stig Møller: Adam Holm viser dystert billede af Europa i ny bog

ANMELDELSE: Gennem ti tankevækkende samtaler med europæiske intellektuelle fra Rusland til Storbritannien, giver Adam Holm i bogen Endestation Europa et forstemmende billede af Europas tilstand, skriver Per Stig Møller.

Altingets vurdering: 5/6

Per Stig MøllerAf Per Stig Møller
Forhenværende udenrigsminister og formand for Konservative

Det europæiske tog slingrer mod sin endestation, og vi er hverken i gang med at rette det op eller med at lægge nye skinner ud.

Kun én af de ti interviewede i Adam Holms Endestation Europa, krigshistorikeren Antony Beevor, er glad for denne udvikling, for han har ganske enkelt mistet troen på dette Europa: ”I mine øjne er hele unionstanken en gigantisk illusion”, og EU's ulykke er først og fremmest euroen, der blev indført ”uden at den politiske union er på plads”.

Som den eneste af de interviewede borer han i, hvad det er, der er ved at gå galt i hele Europa: Det er den voksende ulighed, hvor ”det lille mindretal, der har høstet de store profitter, har det godt, mens alle andre bliver trængt dybere og dybere ned”. Synderen er kapitalismen, der er blevet for grådig, hvorfor den er i gang med ”at gøre det af med sig selv”. Hans analyse er der gode grunde til at tage alvorligt i hele det Europa, der står foran alvorlige indre og ydre problemer.

Putins Rusland 
Med dem beskæftiger de andre interviewede sig, og for de fleste af dem er det største ydre problem Putins Rusland. I den forbindelse er det især værdifuldt at læse interviewene med den hviderussiske nobelprismodtager Svetlana Aleksijevitj og den eksilerede, russiske forfatter Mikhail Sjisjkin.

De advarer os grundigt mod at være naive og for eksempel gentage 1938 ved at overdrage Ukraine til Putin, der beriger sig og blæser på det russiske folk ved at give det en fornemmelse af igen at være omgivet af fjender: ”Fremtidens russer forstår, fra han er gammel nok til at tale, at han skal slås, og at verden er et fjendtligt sted,” forklarer Aleksijevitj. Putin er en svindler, ”men en farlig svindler”, istemmer Sjisjkin, der påpeger, at på overfladen er Rusland nok forskelligt fra Sovjet-tiden, ”men i bund og grund er det de samme mekanismer”.

Visionsløse ledere
Europas indre problem er for dem alle de europæiske lederes visionsløshed, der bevirker, at de kun træffer kortsigtede beslutninger og ingen langsigtet strategi har for at bringe EU ud af krisen og ind i fremtiden.

Derfor vinder populisterne og det anti-europæiske højre frem, som sejrer ved folkeafstemningerne. Og her sætter svenskeren Göran Rosenberg fingeren på et ømt punkt, idet han påpeger, hvorledes disse afstemninger underminerer det repræsentative demokrati:

”En afstemning er karakteriseret ved, at man stemmer og bagefter går hjem til sofaen, mens man overlader ansvaret til de folkevalgte […] Det repræsentative demokrati forudsætter aktiv ansvarstagen. Populismen, enten den er højre- eller venstreorienteret, tager aldrig ansvar for de løsninger, den foreskriver. Det er uhyre letsindigt.”

Ja, for mens vælgerne på valgdagen drager deres valgte repræsentanter til ansvar for deres fejltagelser, har folket ingen at drage til ansvar, når folket tager fejl.

Europas kollaps?
Skal EU og demokratiet overleve, er det afgørende, at vi begynder at tage begge dele alvorligt.

Hvad EU angår, er mismodet udbredt. ”Jeg frygter faktisk et europæisk kollaps,” sukker Frankrigs førende intellektuelle, Bernard-Henri Lévy, hvis eneste håb synes at være Danmark. Og det er jo ikke så meget at have sit håb i, men Danmark er ”et land, jeg har stor respekt for, fordi I trods jeres lille størrelse og beskedne politiske magt, altid har signaleret, at I tager ytringsfrihed og folks ret til selvbestemmelse alvorligt”.

Lévy borer i Europas undladelsessynder i Mellemøsten og fordømmer præsident Obamas passivitet i Syrien. Europa har ikke støttet Mellemøstens demokratikræfter ordentligt: ”Vi har ladet islamismens fascistiske værdier vokse sig stærke og stadig mere uovervindelige på bekostning af de grupper, som vi burde identificere os med […] Jeg er ærligt talt temmelig pessimistisk i forhold til Nordafrika og Mellemøsten.”

For ham er løbet kørt. Helt kørt er det dog ikke for den forhenværende EU-parlamentariker og 68'er, Daniel Cohn-Bendit, der mener, at hovedproblemet i Mellemøsten kan løses, hvis der laves en aftale ”mellem sunni og shia, og mellem deres to protektorer og rivaler, Saudi-Arabien og Iran”.

En sådan har imidlertid meget lange udsigter, hvilket Cohn-Bendit er på det rene med, for ”den radikale religion, som hærger Mellemøsten og også viser sit hæslige ansigt hos os, forsvinder ikke i de næste mange år. Man kan måske sammenligne med vores egen 30-års krig” – eller med den fransk-engelske 100-års krig? Kun disse to retter blikket mod Mellemøsten som den store, ydre trusselsfaktor mod Europa. For de andre kommer truslen fra Rusland.

En nat uden daggry 
Og disse trusler kan vi i hvert fald kun møde ved at EU holder sammen, men her er den største trusselsfaktor de støt voksende opløsningstendenser inde i EU, som ikke har mestret flygtningeproblemet, ikke har løst euro-problemet, der har delt EU op i debitorer og kreditorer, som Beevor udtrykker det, ikke har adresseret den voksende ulighed og ikke har fundet ud af, ”hvordan vi håndterer globaliseringens udfordringer på en konstruktiv måde”, som Cohn-Bendit udtrykker det.

Som det vil være fremgået er det meget tankevækkende interviews med en række yderst relevante, europæiske intellektuelle, som Adam Holm har foretaget. Han har forsynet sin bog med et forord og et efterord, der ganske godt rammer dens dystre illusionsløshed med slutordene: ”Det er svært at se vejen frem, men måske er der trøst at hente i det gamle mundheld om, at natten altid er mørkest før daggry.”

Den afslutning får mig desværre til at tænke på den russiske lyriker Akhmatovas digt Requiem, der slutter med profetien: ”og en nat kommer/som er uden daggry”. Det er dog heldigvis stadig op til os selv at sørge for, at lysene ikke igen går ud i Europa.

Adam Holm: Endestation Europa. Omstigning til et kriseramt kontinent
Udgivelse: 9. marts 2017
163 sider. 229,95 kroner, Gyldendal

Forrige artikel Anmeldelse: Hvordan får vi flere til at lege med? Anmeldelse: Hvordan får vi flere til at lege med?