Peter Lund Madsen trækker K-kandidatur tilbage

KOMMUNALT: Peter Lund Madsen stiller alligevel ikke op for Konservative i Frederiksberg Kommune.

Peter Lund Madsen stiller alligevel ikke op for Konservative i Frederiksberg Kommune.
Peter Lund Madsen stiller alligevel ikke op for Konservative i Frederiksberg Kommune.Foto: Erik Refner/Scanpix
Kiki Qvistgaard

Kun tre dage efter, at Peter Lund Madsen offentliggjorde sit kandidatur for Konservative til kommunalbestyrelsen i Frederiksberg Kommune, har han nu meddelt, at han trækker sit kandidatur tilbage. 

Det skriver Politiken.

"Jeg havde aldrig, aldrig nogensinde forestillet mig det postyr, det ville medføre. Jeg havde forestillet mig at være menigt medlem af et byråd i min hjemby, men det her er så voldsomt, at det vil give mig meget stress på længere sigt," begrunder han.

Det er desuden kommet bag på Peter Lund Madsen, at han er blevet afkrævet at stå til ansvar for konservativ landspolitik. Han støtter ikke ubetinget op om sin partileder, justitsminister Søren Pape Poulsens, fængselspolitik, og derfor har han haft svært ved at forsvare den. 

Allerede dagen efter Peter Lund Madsen annoncerede sit kandidatur, meddelte hans arbejdsgiver DR, hvor han er vært på det ugentlige radioprogram 'Hjernekassen' på P1, at han ville få karantæne fra sit arbejde op til valget.

I lyset af hjerneforskerens beslutning om at trække sig fra kommunalpolitik skulle der dog ikke være noget i vejen for, at han kan fortsætte i sin stilling. 

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Peter Lund Madsen

Læge, hjerneforsker, videnskabsformidler
cand.med. (Københavns Uni. 1987), dr.med. (Københavns Uni. 1993)

Søren Pape Poulsen

Partiformand (K) & MF, fhv. justitsminister og borgmester, Viborg
kontorassistent-lære ved Grundfos, lærerstudier (Ribe Statsseminarium 1993-94), speditør (Grundfos 1992)

0:000:00