Polen slipper ud af EU’s demokratiske gabestok

Der er ikke længere overhængende risiko for brud på EU’s demokratiske spilleregler i Polen. Derfor anbefaler EU-Kommissionen nu at lukke den sag, der har verseret mod landet i seks år for udhuling af retsstaten og politisering af det juridiske system.

Fra han tiltrådte i efteråret, har den nye polske regeringsleder, Donald Tusk, forsøgt at overbevise EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen om, at han var fast besluttet på at få rettet op på den tidligere regerings kollisionskurs med Bruxelles.
Fra han tiltrådte i efteråret, har den nye polske regeringsleder, Donald Tusk, forsøgt at overbevise EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen om, at han var fast besluttet på at få rettet op på den tidligere regerings kollisionskurs med Bruxelles.Foto: Czarek Sokolowski/AP/Ritzau Scanpix
Rikke Albrechtsen

BRUXELLES: Den bliver kaldt EU’s atombombe og kan ende med, at et land får fjernet sin stemmeret for at være i karambolage med EU’s grundlæggende værdier. Efter seks års tovtrækkerier og et regeringsskifte er den bombe nu afmonteret, når det gælder Polen.

EU-Kommissionen anbefalede mandag at lukke den såkaldte artikel 7-procedure mod landet, der i 2017 blev startet mod den tidligere polske regering på grund af systematisk udhuling af retssystemet og politisering af dommerstanden.

Det sker, efter landets nye premierminister, Donald Tusk, og hans regering har arbejdet på at rulle de kontroversielle ændringer tilbage, så det polske retssystem kommer i en stand, der flugter med internationalt anerkendte normer som uafhængighed og respekt for magtens tredeling.

Formand for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, mener, at det markerer ”et nyt kapitel for Polen”.

”Jeg vil gerne lykønske premierminister Donald Tusk og hans regering med dette vigtige gennembrud. Det er resultatet af deres hårde arbejde og beslutsomme reformbestræbelser. Den igangværende genoprettelse af retsstaten i Polen er godt for det polske folk og for Unionen som helhed,” siger hun.

{{toplink}}
Læs også

Sagen mod Polen blev åbnet for mere end seks år siden, efter både rettighedsorganisationer og det internationale retssamfund havde blæst i alarmfløjten over den bekymrende udvikling iværksat af den tidligere regering under ledelse af det højrenationale parti, Lov og retfærdighed (PiS). Det skete, efter regeringen på få år havde fremsat og vedtaget en hel bunke nye love, der ændrede vilkårene for snart sagt alle retsinstanser i landet.

Fra Bruxelles’ side var det ikke kun et problem for de polske borgeres retssikkerhed. Det var også problematisk for borgere i resten af EU-klubben, der skal kunne stole på, at udleveringssager under Den Europæiske Arrestordre eller forældremyndighedssager på tværs af de europæiske landegrænser bliver behandlet af et fungerende retssystem, og at europæiske virksomheder er sikre på, at det indre markeds spilleregler også bliver håndhævet i Polen.

Siden da har Polen med jævne mellemrum skullet stå skoleret for de øvrige 26 ministre i EU-kredsen under proceduren for at forklare, hvordan et retsvæsen under politisk kontrol flugtede med kravet om uafhængighed.

Ministrene har dog afholdt sig fra at tage de næste skridt i artikel 7-processen, som i sidste ende kan betyde, at landet helt får frataget sin stemmeret i Ministerrådet. Det ville kræve enstemmighed blandt de øvrige EU-lande, og det har aldrig været sandsynligt, at det kunne opnås. Det skyldes blandt andet, at den ungarske regering hele tiden har gjort klart, at det ikke var noget, den kunne støtte.

0:000:00