Polioforeningen: KL skal ikke styre vederlagsfri fysioterapi

Af Janus Tarp

Formand for PolioForeningen og UlykkesPatientForeningen

Operationer og medicin er ikke løsningen for en stor gruppe af mennesker med for eksempel polio eller mén efter en ulykke, og så meget desto mere bekymrende er det, når kommunerne fra tid til anden ønsker at styre den vederlagsfri fysioterapi ud fra økonomske hensyn.

Vederlagsfri fysioterapi bliver ydet efter en lægefaglig vurdering af den enkeltes funktionsmæssige baggrund, og det er en vurdering, praksislægerne nu engang er bedst til.

KL i angreb på den vederlagsfri fysioterapi?

Regeringen og KL indgik i foråret en budgetaftale for 2018, og i aftalen er der lagt op til, at kommunerne får større indflydelse på den vederlagsfri fysioterapi.

I aftalen står der:
”Kommunernes regelforenklingsforslag: Der gennemføres en lang række regelforenklingstiltag samt udbredelse af frikommuneforsøg til landsplan", herunder:
"Vederlagsfri fysioterapi og ridefysioterapi: Regeringen vil arbejde sammen med KL for bedre styringsmuligheder under de forestående overenskomstforhandlinger i regi af Regionernes Lønnings- og Takstnævn, herunder i forhold til visitationen.”

I efteråret 2016 udkom der en evalueringsrapport vedrørende et frikommuneforsøg om vederlagsfri fysioterapi. Rapporten, der er udgivet af KL og det daværende Social- og Indenrigsministerium, konkluderer blandt andet:

”Generelt vurderer kommunerne, at forsøget ikke har haft en effekt på antallet af borgere, som har modtaget vederlagsfri fysioterapi. Der er en tendens til, at der er blevet tildelt flere holdydelser og færre individuelle ydelser under forsøget.”

På den baggrund, og fordi en lægefaglig vurdering ikke bør kunne påvirkes af økonomiske hensyn, kan vi kun opfordre til, at kommunerne ikke får held med deres planer, da der ikke er noget, der tyder på, at kommunerne hverken kan eller skal styre dette vigtige område.

Forslag til en ny ordning

Til efteråret skal regionerne og Danske Fysioterapeuter forhandle om blandt andet den vederlagsfri fysioterapi, og her virker det jævnfør forårets økonomiaftale til, at regeringen og KL vil arbejde målrettet efter at få større kommunal indflydelse på den vederlagsfri fysioterapi. Det er vi ikke trygge ved.

I stedet for at regeringen sammen med KL ved de kommende overenskomstforhandlinger forsøger at begrænse ordningen, så skulle man måske snarere overeje at udvide målgruppen, så endnu flere kan få glæde af ordningen? På lang sigt vil det nok vise sig at være en fornuftig investering, da antallet af for eksempel sygedage til gengæld ikke vil øges, men snarere falde, da folks helbred ikke forringes, men for manges vedkommende faktisk bedres.

Herudover foreslår vi, at der bliver mulighed for, at fysioterapeuterne i stigende grad får lov til at specialisere sig ude i praksis. Som det er i dag, modvirker overenskomsten specialisering, fordi blandt andet kontrolstatistikkerne lægger op til, at alle fysioterapeuter skal have patienter, hvis forløb koster cirka det samme. Da nogle typer patienter er mere behandlingskrævende end andre, hæmmer det specialiseringen. Der er kun for eksempel få tusinde rygmarvsskadede i Danmark, og her vil en høj grad af specialisering give mening.

Det er afgørende, at man kan specialisere sig både gennem uddannelse og ved at have tilstrækkelig patientvolumen inden for samme diagnose til, at man kan bruge og bevare de kompetencer, man har tilegnet sig.

Målet er det højest mulige funktionsniveau

Vederlagsfri fysioterapi er rettet mod mennesker med svært fysisk handicap og mennesker med progressive lidelser, og målet er, at de kan opretholde det højest mulige funktionsniveau.

Det er afgørende at huske på, at vederlagsfri fysioterapi er en sundhedsydelse, der gives til borgere, der ikke har andre muligheder for at få hjælp. De ønsker ikke at være en belastning for kommunens budgetter, men de har nu engang ikke selv valgt deres situation – og behandlingen er typisk afgørende for, at de kan bevare den førlighed, de trods alt har.