Politikere raser over epilepsihospital

På overfladen var der smil hele vejen rundt, efter det i sidste uge blev klart, at regeringen og Enhedslisten redder epilepsihospitalet Filadelfias økonomi de næste to år.

Men bag mediernes positive overskrifter om, at politikerne har sikret hospitalet 40 ekstra millioner, gemmer der sig en anden historie: Politikerne er vrede og har i realiteten nærmest sat hospitalet under administration.

I den endelige finanslovsaftale er der nemlig et kort afsnit om det fondsejede Filadelfia i Dinanalund. Her slår regeringen og Enhedslisten fast, at pengene kun bliver udbetalt på betingelse af, at hospitalet sammen med embedsmænd fra Sundhedsstyrelsen, Sundhedsministeriet, og de lægelige selskaber gennemgår alt i hospitalet fra beslutningsstruktur til økonomi- og aktivitetsstyring.

Under administration
Ifølge direktør i Dansk Sundhedsinstitut, Jes Søgaard er denne passus svær at misforstå.

"Filadelfia er vel nærmest sat under administration af dem, som skal betale, og som gerne ser mere fokus på effektivisering og økonomistyring," siger Jes Søgaard.

I embedsværket, regionerne og på Christiansborg er tålmodigheden med Filadelfias daglige ledelse meget tæt på at være brugt op. Hospitalets direktør er Flemming Christensen, der har en fortid som SF-borgmester i Vejle.

De har levet for fedt alt for længe, hvor de har ignoreret, at man andre steder i sundhedsvæsnet har måttet skære ned og effektivisere.

Politiker
Tæt på forhandlingerne

Kritikerne mener, at hospitalets økonomiske problemer for en stor dels vedkommende er selvforskyldte.

Hospitalet, der tilbyder alt fra udredning, behandling og ophold på epilepsi-området, har siden 2010 ikke kunnet blive enige med regionerne om den pris, regionerne skal betale for hospitalets ydelser.

Regionerne har derfor smækket kassen i, hvilket førte til at hospitalets ledelse i efteråret meldte ud, at 100 ansatte skal fyres, samt at de planlægger at lukke to afdelinger for psykisk og fysisk handikappede med epilepsi.

Hospitalet får med finanslovsaftalen langt fra dækket hele det underskud, som det står til at få i 2011. Men det er i høj grad hospitalsledelsens egen skyld, slår en politiker tæt på forhandlingerne fast.

"De har levet for fedt alt for længe, hvor de har ignoreret, at man andre steder i sundhedsvæsnet har måttet skære ned og effektivisere de seneste år. Det har de åbenbart helt afvist, og så bare produceret løs, mens forhandlingerne stod på," siger en politiker, der ønsker at være anonym.

Vedkommende mener ligesom en stribe andre politikere, som Altinget har talt med, at medierne udelukkende har bragt Filadelfias version af historien. Oppositionen har kaldt sundhedsminister Astrid Krag i samråd om sagen, men også internt i den tidligere regering, var man godt og grundigt trætte af Filadelfia.

Fælles for politikerne er dog, at de alle er overbeviste om, at man på Filadelfia generelt leverer god behandling og forskning på området.

Men med aftalen ser politikerne også frem til at få mere gennemskuelighed i Filadelfias økonomiske kredsløb, som hverken politikerne, Sundhedsministeriet eller regionerne har kunnet gennemskue.

Regioner skyder på ledelsen
Derfor var Danske Regioner også svært tilfredse, da det blev klart, at Filadelfia kommer under stramt opsyn.

"Der bør endvidere inddrages uvildig økonomisk og faglig ekspertise for at få lagt en fremtidig plan for Filadelfia, således at der fremover vil være fuld transparens i regnskab, budget og takstberegninger," sagde regionernes formand, Bent Hansen, i en pressemeddelelse som reaktion på finanslovsaftalen.

Her skyder han også direkte på sygehusets direktion.

"Endelig er det opfattelsen, at det vil være hensigtsmæssigt, at der umiddelbart tages skridt til en professionalisering af ledelsen", sagde Bent Hansen.

Han uddybede dog ikke, om han mener, at direktøren og andre i ledelsen skal fyres. Ingen fra Danske Regioner ønskede mandag at udtale sig i sagen.

Handikappede børn skræmmer politikere
Ud over at politikerne og embedsværket mener, at Filadelfias ledelse har været for stædige til at se de nye økonomiske realiteter i øjnene, er der også vrede over den massive dækning, som hospitalet har fået i medierne.

Filadelfia meldte ud, at de som følge af besparelserne ville lukke to afdelinger, som ifølge Epilepsiforeningen ikke findes andre steder i det danske sundhedsvæsen. Det førte til mange mediehistorier og ikke mindst stærke tv-indslag, der fortalte, at handikappede epileptiske børn bliver ladt i stikken.

Mediehistorierne har fået sundhedspolitikernes mail-bokse til at eksplodere med vrede mails fra tidligere patienter og forældre til indlagte børn, der bakker hospitalet 100 procent op. Og de politikere, som Altinget har talt med føler ikke, at de har kunnet gøre andet en at ryste op med penge til hospitalet.

Men hospitalets mediestrategi har blot øget vreden hos de politikere, der nu må til lommerne. Politikerne mistænker hospitalet for at vælge at spare, hvor det gør mest ondt for mest effektivt at vride armen om på politikerne.

"Vi kan ikke have et sundhedsvæsen, hvor man lukker øjnene for de økonomiske realiteter, og hvor man så forsøger at redde økonomien ved at lave et ramaskrig i medierne med at handikappede børn ikke længere har et sted at være," siger en politiker, der ikke skal nyde noget af at fremstå som den politiker, der ikke vil hjælpe de handikappede børn.

En anden politiker ønsker, at der med den stramme aftale bliver sendt et signal til andre foreningens- og fondsejede hospitaler.

"Ved at vi har sikret dem ekstra 40 millioner, så har deres kampagne jo delvist virket. Det er jo et uheldigt signal at sende til de andre hospitaler og institutioner af denne type. Med aftalen har hospitalet to år til at lave en lidt mere blød landing, af hensyn til patienterne. Men de andre dele af aftalen skal sikre, at en sådan manøvre ikke kan betale sig," siger politikeren.

Altinget har mandag den 21. november gentagne gange forgæves forsøgt få Filadelfias direktør, Flemming Christensen, til at kommentere kritikken.