Politisk ragnarok i Storbritannien sender Brexit ud i limbo

ANALYSE: Den britiske premierminister spillede højt spil og tabte sit flertal. Det betyder mere usikkerhed for både den britiske befolkning og for EU, der tripper for at komme i gang med Brexit-forhandlingerne.

Foto: Scanpix / Peter Nicholls
Rikke Albrechtsen

BRUXELLES: For anden gang på et år har en britisk premierminister måttet lære på den hårde måde, at det ikke er en god idé at sende befolkningen til urnerne for at få løst egne partipolitiske problemer.

Tidligere statsminister David Cameron satte briternes EU-medlemskab på højkant for at få ro på den euroskeptiske bagsmæk hos de britiske Konservative og tabte.

Nu har hans efterfølger, Theresa May, smidt et 12-mandaters forspring i det britiske Underhus på gulvet, fordi hun troede, hun ved at udskrive valg i utide kunne gøre selv samme hardline-EU-hadere mindre indflydelsesrige ved at styrke sit flertal.

Spillede og tabte
Hun håbede dermed at få en friere hånd i de forestående forhandlinger om den EU-exit, hendes forgænger overlod hende.

I stedet står landet nu i politisk flux. May har fredag ladet forstå, at hun går til Dronning Elisabeth og meddeler, at hun vil forsøge at danne en regering med det nordirske Democratic Unionist Party (DUP), der lige nøjagtigt giver et flertal i parlamentet.

Men det efterlader stadig et stort, fedt spørgsmålstegn over hendes egen fremtid som partileder og premierminister, efter hun gennem en katastrofal valgkampagne har smidt en 20 procentpoints føring i meningsmålingerne ud ad vinduet.

Katastrofal kampagne
I en rystende ringe valgkampagne er det lykkedes May at begå karakterselvmord ved at fremstå svag, ubeslutsom og visionsløs.

Hun har undveget tv-debatter, måttet trække politiske udspil tilbage, været ualmindelig kejtet i mødet med vælgerne og nægtet at fortælle, hvad hun vil med Brexit-forhandlingerne, på trods af at det var dem, hun hægtede hele sin valgkampagne op på.

Det var en præstation, der var milevidt fra den moderne no nonsense jernlady, som hun havde formået at brande sig selv som, siden hun satte sig på posten i juli sidste år.

Splittet politisk landskab
Tilbage står nu et politisk landskab splittet til atomer – i hvert fald efter normale britiske standarder.  

Euroskeptikerne i UK Independence Party er udslettet, og deres leder, Paul Nuttall, har trukket sig. Skotterne i SNP er gået tilbage, om end de beholder positionen som Skotlands største parti. Centerpartiet Liberaldemokraterne er gået tre mandater frem til 12 pladser i Underhuset, som ikke ser ud til at gøre stort fra eller til. Mens Labour har gjort et bemærkelsesværdigt comeback med en fremgang på 29 mandater, på trods af at et kollektivt kommentariat havde dømt Labour-leder Jeremy Corbyn ude.

 

Corbyn erklærede fredag morgen, at han vil forsøge at danne en minoritetsregering, hvilket dog er irrelevant, hvis Theresa May har nordirerne på sin side og dermed har flertallet til sin regering.

Ikke mindst i lyset af, at de nordirske republikanere i Sinn Fein af princip aldrig benytter sig af deres pladser i Underhuset, hvilket ved dette valg betyder syv tomme stole, som tæller yderligere i premierministerens favør.

Hvad er en ”hård” Brexit?
Det ændrer dog stadig ikke på, at det bliver en ekstremt skrøbelig regering med en meget lille fejlmargin.

Selv om DUP er en naturlig allieret af De Konservative, bliver det ikke en nem sengepartner. Ét er deres ekstremt moralkonservative ståsted på ting som abort og homoægteskaber, som ikke flugter med flertallet i Westminster.

Noget andet er, at det er et parti, der vil have sin egen dagsorden, når det kommer til Brexit-forhandlingerne, hvor udgangspunktet ifølge irske kilder primært går på, at de både vil blæse og have mel i munden. De støtter Konservative i linjen om en såkaldt ”hård Brexit”. Men de vil ikke acceptere genetablering af en grænsekontrol mod syd, eller at de skal ud af det indre marked, fordi det skaber uanede besværligheder for dets beboere, der lever i en handelsmæssig symbiose med de irske naboer på den delte ø.

Samtidig er der også den lille hage ved det, at der lige nu slet ikke er en regering i Nordirland, fordi et valg tidligere på året også her efterlod et mudret resultat uden en klar vinder.

Uvished om forhandlingerne
I Bruxelles tager man sig til hovedet over den usikkerhed, som valgresultatet lægger ned over de forestående forhandlinger om den britiske exit. De var planlagt til at starte omkring 19. juni, hvilket nu synes en lille smule utopisk.

Det ændrer dog ikke ved det tidspres, der hviler på parterne. Brexit-nedtællingen blev sat i gang 29. marts, da Theresa May aktiverede EU’s famøse udmeldelsesklausul, artikel 50. Dermed er uret sat til to år præcis.

Skal der ændres på det for at undgå, at briterne falder ud af samarbejdet i tilfældet af, at man ikke er nået til en aftale, skal det ske med fuld enighed blandt de 27 øvrige EU-lande.

Det vil for det første efterlade briterne i en sårbar forhandlingsposition. For det andet vil det give ballade i forhold til afstemningen til Europa-Parlamentet i maj samme år. Her vil man være tvunget til at indvælge et nyt hold britiske parlamentarikere, fordi briterne så forbliver fulde medlemmer af klubben med alle de rettigheder og pligter, der hører med.

Svag forhandler
Samtidig ruster EU-siden sig til, at forhandlingerne, som allerede var ekstremt indviklede, nu bliver endnu mere komplicerede med en svag leder for bordenden, der er gidsel af sin egen parlamentariske situation.

Til det skal lægges usikkerheden omkring Mays fremtid, og hvem der eventuelt måtte erstatte hende. Bliver det en leave-profil som nuværende udenrigsminister Boris Johnson, der har bygget hele sin karriere på at slå på Bruxelles, først som journalist og EU-korrespondent og senere som politiker, giver det sine helt egne udfordringer.  

Uanset hvem der skal sidde over for dem ved forhandlingsbordet, bliver det en skrøbelig regering, der kan falde ved det mindste pust. Det kan betyde endnu et nyvalg og endnu en portion politisk usikkerhed.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00