Portræt: Departementschef for Gud

Kirkeministeriets nye departementschef, Christian Dons Christensen, virker som et logisk valg som det ledende bindeled mellem Folkekirken og Slotsholmens Djøf-regime.

Han er søn af en biskop og en forhenværende kommunal- og amtsdirektør, har bestemte holdninger til Folkekirken og den kristne arvs plads i dagens Danmark og har selv siddet i menighedsrådet i et københavnsk sogn indtil for ikke så længe siden.

Selv afviser han dog, at den sti, han har fulgt, skulle være så givet.

“Når man har fået sådan en drømmestilling, vil man gerne forklare alting,” konstaterer Christian Dons Christensen, da han tager imod Altinget i det departementschefkontor i Kirkeministeriet, som han indtog 1. februar.

“Så griber man til den nemme løsning. ‘Han var sprogofficer i russisk, så han blev ambassadør i Ukraine. Hans mor var biskop, så han måtte blive departementschef i Kirkeministeriet.’ Men sådan er det jo ikke,” siger han.

“Det er det ikke. Alting ser mere planlagt ud i bakspejlet.”

Sine forældres søn
48-årige Christian Dons Christensen er født i København, men opvokset i Ribe i Vestjylland som søn af Elisabeth Dons Christensen, en gymnasielærer, der siden blev først præst og dernæst biskop, og Carl Henrik Dons Christensen, der gjorde Djøf-karriere i provinsen som først kommunal- og siden amtsdirektør i domkirkebyen og desuden selv var nevø til en velanset biskop.

Efter sin studentereksamen fra Ribe Katedralskole søgte Christian Dons Christensen i 1987 ind som sprogofficer på Hærens Specialskole, hvor han mellem de russiske gloser fandt tid til at gøre kur til sin daværende soldaterkammerat og nuværende kone, Anna Libak, der i dag er konstitueret chefredaktør på Berlingske og en aktiv samfundsdebattør.

Som Libak forrige år fortalte Kristeligt Dagblad om mødet mellem de dengang 18-19-årige turtelduer, der fandt sammen, efter Libak havde haft et kortvarigt forhold til en smart advokat, der kørte Porsche.

"Så stod Christian der i sin vindjakke fra Helly Hansen og stålbriller. Han var på alle måder kikset. Så da vi blev kærester, forbød jeg ham at sige det til nogen i lang tid," fortalte Libak Kristeligt Dagblad.

“Sagen var, at vi gik i uniform til hverdag, og han så glimrende ud i uniform. Det var weekenderne, der var et problem,” fortsatte redaktørhustruen over for Kristeligt Dagblad, der også havde talt med Dons selv:

"Vi kunne ikke holde hånd offentligt, for tænk sig, hvis vi mødte nogen fra din (Anna Libaks, red.) gymnasieklasse," fortalte Christian Dons, der siden fik både ny garderobe og kontaktlinser på kærestens opfordring.

I slaraffenland
Efter den to-årige sprogofficeruddanelse på det, der i dag hedder Forsvarsakademiet, blev Dons cand.scient.pol. med topkarakterer på Aarhus Universitet – en uddannelse, han imidlertid måtte afbryde, da Forsvaret gav ham en blå hjelm og udstationerede ham i Kroatien 1992-93 under Balkankrigene.

Via et højskoleophold på Askov og et kort visit i det daværende Indenrigsministerium endte Christian Dons Christensen i 1997 i Udenrigsministeriet, hvor han siden har gjort karriere.

“Udenrigsministeriet er et slaraffenland for folk, der gerne vil gøre noget meningsfuldt,” siger Christian Dons Christensen, da Altinget møder ham.

Og netop det med at gøre noget meningsfuldt er vigtigt for Christian Dons, der i tidernes løb har været både tillidsmand og engageret sig i så forskellige ting som studienævnet for statskundskab på Aarhus Universitet og menighedsrådet i Valby Sogn.

“Jeg kan ikke lade være at engagere mig i de sammenhænge, jeg nu engang indgår i. Hvis man skal være rigtigt højtsvævende, kan man vel sige, at jeg er en praktisk idealist i en kennedysk forstand,” forklarer Christian Dons og ler på en måde, der viser, at han godt ved, at han bevæger sig på kant med janteloven.

“Du skal finde en måde at gøre noget for dit samfund, derfra hvor du står. Gøre noget for sit land, ligesom Kennedy sagde. Det har altid motiveret mig til at gribe de muligheder, der har vist sig.”

Vidt omkring
I Udenrigsministeriet har den JFK-glade embedsmand Christian Dons beskæftiget sig med både Europa-politik, naboskabsprogrammet, Afghanistan, Pakistan og mange andre dele af verden, ligesom han har været udsendt til den danske Nato-repræsentation i Bruxelles og ambassaden i Moskva og i 2015 – efter næsten to årtier i Udenrigsministeriet – var han så steget så meget i graderne, at han blev udnævnt til dansk ambassadør i Kiev.

“Der er virkelig noget på spil i Ukraine for tiden – både for Ukraine og Danmark. Det er en brydningstid, og som Fukuyama (amerikansk statskundskabsguru og forfatter, red.) siger, så vil ukrainerne gerne 'til Danmark' – altså de vil gerne have et samfund som vores. Harmonisk og uden korruption. Det har jeg som ambassadør haft en enestående mulighed for at påvirke,” siger Christian Dons Christensen og fortæller, at han har det noget blandet med at forlade stillingen før tid.

Den nu forhenværende ambassadør tog sin dengang fem-årige datter med til Ukraine, men efterlod sin kone og de to ældre børn hjemme i villaen i Valby, hvilket han og hustruen har fortalt om i magasinet Vores Børn. Den nyudnævnte departementschef afviser dog, at han tager stillingen i København i et forsøg på at samle familien igen.

“Det er klart, at det ikke var en permanent løsning at være skilt ad, og det er da også dejligt, at familien nu er samlet igen og ikke først efter to, tre eller fire år, som jeg havde regnet med. Men det er ikke det, det handler om. Jeg fik simpelthen en mulighed, jeg ikke kunne sige nej til,” siger Christian Dons Christensen.

Med den nu forhenværende Ukraine-ambassadør i spidsen får det i offentligheden relativt undseelige Kirkeministerium en departementschef, der er ganske mediebevidst. Det var nu ikke det, interviewet med Vores Børn handlede om, siger han (“vi ville gerne udvide spillebanen for, hvordan man kan have et godt familieliv – og desuden var de mere interesserede i min kone”). Men som ambassadør i Ukraine har han meget aktivt brugt både medierne og sin egen person.

“Hvis man vil, så er der en scene, man som ambassadør kan stille sig op og bruge. Men så bliver man nødt til at sætte sig selv i spil. Det nytter ikke noget at holde for meget igen. For når en dansk ambassadør beder om et møde med chefen for skattevæsenet i Ukraine eller landbrugsministeren for at klage over et eller andet problem, som en anden dansk virksomhed oplever, så bliver der lyttet langt mere, fordi man har den stemme og autoritet ude i mediebilledet,” siger Christian Dons Christensen, der vandt årets ambassadør-tweet i 2016.

Den fortælling har selvfølgelig noget på sig
Er det så helt tilfældigt, at menighedsrådmedlemmet, der er søn af en biskop og en top-Djøf’er, ynder at engagere sig i civilsamfundet og gøre noget for sit land og er yderst bevidst om kirkens og kristendommens rolle i Danmark, ender som boss for bindeleddet mellem det kirkelige Frivilligdanmark og Forvaltningsdanmark, som det udspiller sig på Slotsholmen?

Nej.

“Den fortælling har selvfølgelig noget på sig,” erkender Christian Dons.

“Jeg får mulighed for at gøre det, jeg er god til: ledelse, forvaltning og krydsfeltet mellem politik og administration. Og jeg får mulighed for at gøre det ved noget, jeg holder meget af – nemlig kirken.”

“Min mor skiftede karrierespor i en ret sen alder, så jeg blev først præstesøn i en sen alder – da jeg næsten var flyttet hjemmefra. I det hele taget har det bare ikke været en givet sag, at jeg skulle ende her. Det er vel en kombination af tilfældigheder og et vist mål af dygtighed, held, mod, lyst og engagement, der fører hertil,” siger Christian Dons Christensen.

Han mener, at kirken spiller en vigtig rolle og bryder sig slet ikke om, at Altinget kalder hans nye departement for “undseeligt”.

“Kirke, stat og samfund har altid været en del af min horisont, og jeg er slet ikke bekymret for Folkekirkens fremtid. Jeg tror, at størstedelen af danskerne betragter kirken som et fundament, en ramme om de store begivenheder i vores liv. Dåb, begravelse, konfirmation, vielse og højtider. Kirken er et rum for højtidelighed og dybere sammenhæng, der er godt at have i jantelovens og leverpostejens land,” siger Christian Dons Christensen.

“Hvis man så helt bort fra den del af menneskelivet, ville alting blive rationelt og pragmatisk. Det tror jeg egentlig ikke, danskerne er interesserede i.”

Men der bliver jo færre og færre medlemmer af Folkekirken?

“Det er rigtigt, at der er en stigende gruppe i vores samfund, der ikke er medlem af Folkekirken. Sådan må det nu engang være, når vi bliver flere medborgere uden en folkekirkelig baggrund. Men der er stadigvæk tre ud af fire, der er medlem,” siger Christian Dons, der ikke bryder sig om opfordringer til udmelding af kirken.

“Det er klart, at der er kampagner fra Ateistisk Selskab. Det står dem jo frit for. Men jeg forstår egentlig ikke den slags offensive angreb på andres fællesskab.”

Han beder ikke selv aftenbøn, men bad fadervor med sin far, når han puttede ham som lille. En tradition, han har givet videre til sine egne børn.

“Mine børn lærer det grundlæggende om bibelhistorie. Det er nok ikke en specielt religiøs form for kristendom. Det er en jordbunden kristendom, som bygger på en taknemmelighed over, at man har fået livet i gave. Og at alle mennesker har fået den gave, og at der derfor skal være plads til alle,” siger Christian Dons Christensen.

“Men jeg undlader altid at begive mig ud i at forsvare min kristendom. Den har jeg bare.”

Er du religiøs?

“Det kommer an på, hvad du mener med religiøs? Ja, jeg er kristen. Det har jeg ikke noget problem med.”

Tror du på gud?

“Ja, jeg tror på gud.”

Den nytiltrådte departementschef tager en slurk kirkeministeriel betænkningskaffe og fortsætter så:

“Nu er det jo ikke en betingelse for at være departementschef i Kirkeministeriet, og du havde næppe spurgt en anden om det samme ... Men det gør ikke noget, at man arbejder for noget, der giver mening for en.”

“Men det er altså ikke Kirkeministeriet, der skal forkynde. Det tager Folkekirken sig selv af. Kirkeministeriet er mere et sekretariat, der sørger for, at administrationen og forvaltningen af Folkekirken foregår under ordnede forhold.” 

[Artiklen fortsætter efter videoen.]

Video: Kirkeministeriet er et vigtigt fundament for fællesskabet

Ordentlighed og abstrakt kunst
At Christian Dons Christensen er en ordentlig mand, der er garant for en veldreven butik, kan tidligere kolleger, som Altinget har talt med, bevidne. Og det får han brug for, når han med Slotsholmens mindste departement i ryggen skal sørge for, at der er styr på den otte milliarder store økonomi i Folkekirken. En Folkekirke, han ikke har instruktionsbeføjelser over.

Det hele skal dog ikke handle om ordentlighed, når Dons passer sin dont.

"Det kan måske godt være, at der er lidt slipsedreng over mig, og jeg kan godt kokettere med, at jeg er kedelig og konform. Men det passer jo ikke hundrede procent. Jeg sætter enorm pris på tilfældet. Når det kommer til stykket, er det det skæve og det sjove og det dybe og det mærkelige, det tilfældige, der gør det hele værd at leve det liv,” fabulerer Christian Dons, der blandt andet har oversat russisk skønlitteratur sammen med sin hustru, Anna Libak, der selv i Weekendavisen for år tilbage koketterede med, at det første, der mødte enhve,r der trådte ind i ægteparrets hjem, var “et kæmpestort maleri af to alt for nøgne kvinder i en rusten jernseng”.

“Det er for pokker ikke sjovt bare at skulle sidde bag et skrivebord hele sit liv,” fortsætter Christian Dons.

“At oversætte russiske krimier er ved gud ikke noget, man bliver rig af, men jeg kan godt lide, at der en gang imellem er plads til, at der sker noget nyt. Det kan godt være, at jeg ikke selv er den, der laver abstrakt kunst i min fritid – det er ikke altid fra mig, det kommer – men jeg kan lide at have det i mit liv. Jeg sætter enorm pris på, at folk omkring mig er skæve og tør være anderledes.”

Ordentlig med forskellige folk omkring sig har Christian Dons Christensen haft mulighed for at være i Kirkeministeriet siden 1. februar 2017, hvor han overtog sin nye tjans fra konstitueret departementschef Steffen Brunés. Den havde været ledig, siden Anne Kristine Axelsson stoppede i sommeren 2016.

Kirkeministeriet fyldte 100 år i 2016 og er med omkring 40 medarbejdere og et IT-kontor for Folkekirken af omtrent samme størrelse centraladministrationens mindste departement.

Video: Du vil blive overrasket over, hvor meget sjov og spas der er på Slotsholmen