Kommentar af 
David Trads

Trads: Præsident Trump vil ryste Danmark

KLUMME: Vi bliver nødt til at forberede os på, at USA's næste præsident kan komme til at hedde Donald Trump. Det får stor betydning for Danmark, der siden murens fald blindt har fulgt USA's politik, skriver David Trads.

Foto: Drew Angerer/Scanpix
David Trads

Journalist, forfatter, kommentator, foredragsholder

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Når Donald Trump i disse dage kåres til Republikanernes præsidentkandidat, vil kloden rykke så tæt på at få den vildeste, skøreste og farligste mand nogensinde i Det Hvide Hus.

Trump, som nogle kalder fascinerende og en ventil for massernes oprør mod globaliseringen, betragter jeg som det tætteste, vi i Vesten er på en demagog og en fascist som politisk leder. Værre end Viktor Orbán i Ungarn, Nigel Farage i Storbritannien, og hvem der ellers findes.

Og allerværst:

Trump er nu kun fire-fem procentpoint fra at indhente Hillary Clinton og blive den frie verdens leder. En mand uden den mindste politiske erfaring, og en mand, som dagligt i bogstaveligste forstand mobber sine modstandere, er så tæt på at vinde valget.

Det vil faktisk betyde alt – for det, som afgør vores lille lands udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik, er ikke, hvem der sidder i Statsministeriet i Prins Jørgens Gaard, men udelukkende den, som har sæde i Det Ovale Værelse i Washington D.C.

David Trads

Først troede det etablerede Amerika ikke på, at han havde en chance. Det havde han – for han smadrede al modstand fra sine partifæller. Nu håber Europa på, at han i det mindste enten ikke mener, hvad han siger, eller at embedsapparatet kan tøjle ham, hvis han skulle vinde.

USA's præsident betyder alt for Danmark
Jeg tror desværre, at han både mener, hvad han siger; at han agter at gennemføre, hvad han siger; og at han bestemt har en reel chance for at vinde præsidentvalget i november. Vi er simpelthen nødt til at begynde at forberede os på, at det utænkelige kan ske:

Vi er simpelthen nødt til at begynde at forberede os på, at det utænkelige kan ske: At USA's præsident snart hedder Donald Trump.

David Trads

At USA's præsident snart hedder Donald Trump.

Og hvad vil det så i givet fald betyde for Danmark?

Det vil faktisk betyde alt – for det som afgør vores lille lands udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik er ikke, hvem der sidder i Statsministeriet i Prins Jørgens Gaard, men udelukkende den, som har sæde i Det Ovale Værelse i Washington D.C.

Siden Murens Fald i 1989 og Sovjetunionens og Warszawa Pagtens opløsning i 1991 har Danmark nemlig blindt fulgt USA's politik. Uanset hvem der var præsident. Uanset hvem der var statsminister. Sådan er det bare. USA er med afstand vores vigtigste allierede.

Det begyndte, da George H. Bush i 1990 bad os bidrage til Golf-krigen – og lige siden har vi sagt ja til alt, hvad USA har bedt os om: Balkan, Afghanistan, Irak, Libyen, Islamisk Stat… Det modsatte gør sig også gældende – for når USA intet gør, er vi også passive.

Udenrigsministeriet prøver at lægge en plan
Derfor vil en præsident Trump ryste Danmark. Den retning, han vil gå – hvis vi altså skal tage det, han hidtil har sagt, for gode varer – er så langt fra de interesser, som er danske. Her er bare et lille udpluk af, hvad han har sagt om udenrigs- og sikkerhedspolitik:

  1. NATO er ’spild af penge’ – og noget, som ’Europa må tage sig af.’
  2. Det er ’en god ting’, at Storbritannien forlader EU – og ’flere bør gøre det samme.’
  3. Waterboarding er ’bare begyndelsen’ – for ’tortur er godt.’
  4. Islamisk Stat skal ’slås ned med alle midler’ – og ’atomvåben kan ikke udelukkes.’
  5. Alle internationale aftaler skal ’genforhandles’ – og andre lande ’skal lære at rette ind.’
  6. Muslimer skal ’afvises ved grænsen’ – og der skal ’bygges en høj mur mod Mexico.’
  7. Vladimir Putin er ’en fin fyr’ – og en ’klog leder' som bør ’beundres.’
  8. Tyrkiske Erdogan skal ’nok få styr på det’ – for ’tyrkerne er nogle dejlige folk.’

I Udenrigsministeriet på Asiatisk Plads og på den danske ambassade i Washington D.C. har nogle af vores dygtigste embedsfolk nøje noteret alle de meldinger ned, som Trump er kommet med. De kigger på deres notater med vantro. De prøver at lægge en plan.

Men som udenrigsminister Kristian Jensen har sagt – så direkte vores øverste diplomat nu kan – så er det ’nemmest, hvis Hillary Clinton vinder, for så ved vi, hvad vi får’. Med Trump ved vi desværre også en del – nemlig at kaos, uro, ustabilitet bliver dagens uorden.

---
David Trads har hver mandag klummen 'Hos Trads' i Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion










0:000:00