Debat

Professor: Gør noget ved alkoholens særstatus i dansk sundhedspolitik

DEBAT: Hvorfor er der ingen politikere, der gør noget ved den lempelige alkoholpolitik, spørger Signild Vallgårda, sundhedsprofessor på KU, der blandt andet peger på, at rygernes frihed i den grad er blevet indskrænket.

GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Signild Vallgårda
Professor i sundhedspolitiske analyser, Københavns Universitet

Når det gælder alkoholpolitikken, er Danmark anderledes end de andre skandinaviske lande, og tak for det, mener mange, men måske er prisen for høj. Selv ud fra liberale principper kan man forsvare en betydeligt mere restriktiv alkoholpolitik, end den som føres i Danmark.

Danmark overgår sine nabolande
Sammenlignet med Norge og Sverige er alkoholforbruget højt i Danmark. Alkoholsalget var i 2014 i Danmark 9,5 liter ren alkohol per person, mod 6,1 i Norge og 7,3 i Sverige. Salgstallene siger ikke nødvendigvis noget om forbruget, da alkohol indført fra udlandet og hjemmeproduceret alkohol ikke er talt med.

Et andet mål er antallet af personer, som behandles for alkoholrelaterede sygdomme. Mere end dobbelt så mange behandles for alkoholrelaterede leverskader i Danmark. Og tre til fire gange så mange dør af alkoholrelaterede årsager. I 2014 var det 24 per 100.000 i Danmark mod 6 i Norge og 8 i Sverige. Tal fra NOMESCO.

Fakta
Deltag i debatten!
Send en mail til [email protected]

Det er således ingen tvivl om, at den danske alkoholkonsumption har følger for dem, der drikker. Er man bogstavstro liberal, er det folks eget problem. Som John Stuart Mill skrev: ”Den enkelte borger er helt og holdent herre over sig selv, sin krop og sin bevidsthed.”

Kan skade andre
Der er dog en undtagelse fra dette princip, nemlig hvis man skader andre: ”Samfundet kan med andre ord kun gribe ind over for de af vores handlinger, som berører andre.”

Blandt de 15-16-årige drikker 92 procent af de danske, 57 procent af de norske og 65 procent af de svenske.

Signild Vallgårda
Professor, Københavns Universitet

Det gav et skub til rygekampagnerne, da man fandt ud af, at også passiv rygning var sundhedsskadelig. Staten kunne begrænse rygernes frihed til at ryge, fordi de med deres røg skader andre.

Hvordan kan det være, at skadesprincippet ikke i samme grad bliver bragt i spil i forbindelse med alkohol? Alkoholbrug kan skade andre på mange områder. I trafikken (hvor man dog har restriktioner), gennem voldelig adfærd i og uden for familien, kriminalitet og ikke mindst gennem omsorgssvigt af børn. Der er grunde nok til at gribe ind.

Mange liberale mener, som John Stuart Mill, at selvbestemmelsen kun gælder “voksne, modne mennesker og ikke børn og unge under myndighedsalderen. Mennesker, der stadig har brug for andres assistance, skal naturligvis beskyttes både mod deres egne handlinger og mod overgreb udefra.”

Mange unge drikker
Danske unge har et alkoholforbrug, som langt overstiger vore nabolandes. Blandt de 15-16-årige drikker 92 procent af de danske, 57 procent af de norske og 65 procent af de svenske.

Alkoholkonsumptionen falder blandt de unge i Danmark, men langsommere end i de andre lande. Danske unge har endda et langt højere forbrug af alkohol end ældre danske voksne. Det kan, selv med liberale øjne, ses som et omfattende omsorgssvigt, når det er så let for unge at få adgang til alkohol, at unge over 16 lovligt kan købe øl og vin, og at der sælges alkohol til fester på landets gymnasier.

Hvad er det, der gør alkohol så særligt i Danmark? Hvorfor skal man kunne købe alkohol alle ugens dage på de fleste tidpunkter af døgnet? Hvorfor kan man ikke gøre mere for at håndhæve forbuddet mod at udskænke alkohol til unge under 18, hvorfor skal 16-årige kunne købe øl og vin, hvorfor er afgifterne så lave?

Én mulig forklaring er, at mens rygning nu er en vane, som hovedsagelig findes blandt dem med kort uddannelse og lav løn, er alkoholforbruget højt også blandt midaldrende og ældre akademikere, som har en betydelig større indflydelse i samfundet. En anden forklaring kan være, at politikerne er under indflydelse af bryggerier og andre alkoholproducenter.

Jeg er med på, at det er langt sværere at lave begrænsninger i alkoholforbruget, så det ikke medfører skader på andre, end det er at begrænse passiv rygning, men måske kunne man lære lidt af de skandinaviske naboer for at beskytte børn, unge og voksne mod nogle af følgerne af andres alkoholforbrug. Og forhindre mindreårige i at skade sig selv.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Signild Vallgårda

Professor emerita, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet
Cand.mag. i historie og litteraturhistorie (Københavns Uni. 1983), dr.med. (Københavns Uni. 1992)

0:000:00