Professor: Højere pensionsalder er mere retfærdig for fremtidens generationer

DEBAT: Det går ud over de kommende generationer, hvis politikerne venter for længe med at hæve pensionsalderen, skriver økonomiprofessor Bo Sandemann Rasmussen.

Bo Sandemann Rasmussen
Økonomiprofessor ved Aarhus Universitet

Danskerne lever længere, så er det ikke naturligt, at folkepensionsalderen følger med op?

Det har forskellige flertal i Folketinget besluttet skal ske, dels i Velfærdsaftalen fra 2006 og senest i Tilbagetrækningsreformen fra 2011, hvor det blev besluttet, at folkepensionsalderen skal indekseres til restlevetiden.

14,5 år på pension
Det langsigtede mål i aftalerne er, at danskerne kan forvente at tilbringe de sidste 14,5 år af deres liv som folkepensionister. Der er imidlertid en relativ lang indfasningsperiode af denne indeksering.

Oprindeligt indebar Velfærdsaftalen, at danskere, der skal gå på pension i 2030, ville være tæt på at få en forventet folkepensionisttid på 14,5 år, men da levetiden de senere år er steget betragteligt mere, end man forudsatte i 2006, skal vi nu hen på den anden side af 2060, før fremtidens folkepensionister kan forvente at komme ned på 14,5 år på folkepension.

Konsekvensen er da, at de generationer, der går på pension de næste 50-60 år, vil få noget længere tid på folkepension, end fremtidige generationer kan forvente.

Hvor hurtigt folkepensionsalderen skal øges, når levetiden forlænges, er selvfølgeligt et politisk spørgsmål, men valget af indfasningshastigheden har klare generationsmæssige konsekvenser.

Fremtidige generationer bliver snydt 
Jo langsommere højere levealder fører til højere folkepensionsalder, desto mere forfordeler man de fremtidige generationer ved at give dem dårligere vilkår, end de nuværende folkepensionister tilbydes.

Et sådant mønster kan – desværre – forholdsvist nemt forklares ud fra politisk økonomisk teori: Den siddende regering og dens forligsparter vil gerne genvælges, og da de danskere, der går på folkepension de kommende år, betyder mere stemmemæssigt end dem, der først når dertil om 50-60 år, koster det færre stemmer at forfordele de fremtidige generationer til glæde for de nuværende generationer.

Vi står hermed med et klassisk fordelingsproblem: Hvordan skal byrderne og goderne fordeles blandt danskerne? Men i dette tilfælde er der et særligt generationselement, der entydigt fordeler goderne til fordel for de nulevende generationer.

Tilpas pensionsalderen hurtigere
Løsningen på dette generationsmæssige fordelingsproblem er i princippet ret simpel: Lad folkepensionsalderen tilpasse sig hurtigere til ændringer i den forventede restlevetid.

Selvfølgelig skal der være en passende varslingsperiode, så de kommende folkepensionister kan planlægge deres tilbagetrækning. Men når man har lang indfasning, der kumulerer over tid, vil der gå urimeligt lang tid, før vi er nede på det langsigtede mål for folkepensionsperioden på de 14,5 år. Og i praksis vil man tilgodese alle de generationer, der i dag har stemmeret, til skade for de fremtidige generationer.

Et selvstændigt element i denne diskussion er også, hvorvidt alle skal have samme folkepensionsalder, når det er velkendt, at der på tværs af erhvervsgrupper er forskelle i gruppernes forventede levetid.

Igen må man konkludere, at det er et politisk spørgsmål, om man vil differentiere folkepensionsalderen mellem forskellige erhvervsgrupper. Men det er formentlig også sådan, at jo højere folkepensionsalderen bliver, desto større kan presset blive for, at erhvervsgrupper med relativ kort forventet levetid tillades en lavere folkepensionsalder end andre.

Forrige artikel VICE-Redaktør: Derfor gider de unge ikke DR VICE-Redaktør: Derfor gider de unge ikke DR Næste artikel Departementschef: Der må være tillid mellem embedsværket og ministeren Departementschef: Der må være tillid mellem embedsværket og ministeren
  • Anmeld

    Bente Petersen

    forskellig pensionalder

    Jeg havde et utroligt spændende arbjede så jeg gik ikke på pension til jeg var 71.... efter effektivt 50 års arbejde.. men da min arbejdsdag var på mindst 12 timer ... ja så gad jeg ikke det mere... Jeg tror forskellig pension aldre er løsningen... De akademikere, der begynder sent på grund af lange studier, kommer måske igang med et job, når de er 28 og har meget siddende arbejde, kan nok arbejde til de er 70 og stadigt have 15 til 20 gode år.... en murer eller lagerarbejder, der arbejder fra de er måske 18 og har fysisk hårdt arbejde, skal nok ha lov at gå på pension, når de er 60 og de kan så måske få 15 til 20 gode år.

    Det skal jo ikke være sådan at man er udslidt... når man går på pension... vi skal også gi plads til de unge... og vi skal væk fra at betragte det, at ha et arbejde som den eneste acceptable leveform... for der er ikke betalt arbejde til os alle... ... vi må derhen hvor at leve et godt liv et rigt liv og et sundt liv omfatter at vi for eksempel bruger tid på vores familie... på motion... på videre studier... der ikke gir mere indkomst men gør os rigere på andre måder.

  • Anmeld

    Erik Pedersen

    Fordeling og arbejdslivs længder

    Som en Prof. her viser er der nærmest ingen personlig stillingtagen, til problematikken,,,men er vedkommende da ikke borger i DK ? ,,og forudsætter hans titel ikke evnen til en selvstændig mening på et emne som også er hans MÅSKE FAG ?

    Nær her er det de en af "beskyttede " generationers mange talsmænd.

    Hvor er den frihed som bla helt fra maskin stormernes tidsalder, blev kæmpet og fremført som et mål,,,for det og vort fælleskabs DEMOKRATISKE LIGHEDS senarier som JO ER opnåelige NU tids
    Der bevidst politisk ,skilles på så mange sektore ,med brugen af jobbenes faglige ,men kun af og på samt til, de mindst belastede og højst aflønnede indhold ,med de absolutte bedste ligheds vilkår af alle borgere i Danmark.
    1.
    De har så store aflønninger, at de selv relt bestemmer, hvornår pensionist tilværselen, endda også om den skal ske via nedsat arbejdes opgav/tid osv. m.m
    2.
    At de absolutte hårdst belastende jobs atter og igen igen etc er og skal tvinges ,udover de fysiske og senest, nu også de psysiske grænser..
    3.
    Hvor maskinstormernes tidsalder kæmpede for, at få friheden i fritagelsen af og fra arbejdet til også at kunne nyde frugterne af deres aktive indsats/er ,både for individet og samfundet ,på arbejdsmarkedet.
    4.
    For med arbejdsår udover havldelen af det voksne liv her på kloden og med stærkt begrænsede økonomiske muligheder,modsat alle OPSATTE/PÅSTÅEDE mål,fra og af fælles organiseringen i Danmark.
    5.
    Samt at muligheden for at kunne gennemføre denne fihed til og gældende alle borger og ikke kun de mest priviligerede.
    Den er så meget mere end, fuldt opfyldt,, ,rent økonomisk(skattely(svindelerne én más,,,det er sørme kun FORDELINGEN af disse fælleskabt muligheder,der fornægtes brutalt og helt udemokratisk samt umenneskeligt.
    6.
    Så at få skabt en fælles betingelse om 40 års aktivt arbejdsliv på arbejdsmarkedet er det absolut sværste, for de der nu har mulighden for selvstændigt at bestemme uanset alle andre og vilkår for samfundet er netop ikke berørt ,,således at kun de økonomisk bedst stillede ,forsat har dnne ret til frihed ekslusivt forbeholdt disse grupper i vort samfund,, HELT UBESKÅRET,,,samtidgt som netop de er de største fortalere og meningsdannere ,for at pensionist tilværslen skal følge den såkaldte livslængde,s,,,elvfølgeligt HELT uden at nævne helbreds tilstandens forudsætninger osv, samt med den bevidste mangel for, at de selv har friheden i denne SAMFUNDSOPGAVE.
    Som skulle være og opfyldes af alle borger efter helt andre kritierier,,,som eks manglen i sundhedsvæsnet osv, helt entydigt viser det, med og via manglerne rundt i vort land,og som i opgave løsningen for vort samfund ,selvfølgeligt har det absolutte største behov i og for vore dårligst stillede medborgere i Danmark

  • Anmeld

    Henrik V Blunck · Blogger og kommentator

    Erfaring vs. statistik

    "Der findes løgn, forbandet løgn og så statistik." Ordene var dem min far hørte da han i sin tid studerede HD. Jeg har aldrig glemt disse ord, for citatet tydeliggør, at man finder det man leder efter.

    Politikerne vil gerne legitimere en højere pensionsalder, velvidende, at alle der KAN gå på pension også vælger at gøre det, når tiden er rigtig - for dem.

    I min bekendtskabskreds har jeg oplevet så mange, som har udsat deres pension enten fordi de var tjenestemænd, og gerne ville opspare deres 37. pensionsår. De fik ikke meget gavn af denne ekstra indsats, for flere af dem gik bort enten kort før eller umiddelbart efter de gik på pension.

    Jeg vil derfor - med erfaringen som baggrund - lade det være op til folk selv at afgøre hvornår DE vælger at gå på pension. Samtidig vil jeg gerne bemærke, at så længe politikere stemmer for egne fordelagtige pensionsordninger i direkte modstrid med politiske strategier, og ikke så de rammer dem selv, så tillader jeg mig at tvivle på det Kammerat Napoleon-skulle spil vi ser MF'erne står for, og at de ovenikøbet får stående applaus fra eksperter gør kun sagen endnu mere pinlig.

    Beklager, men #dkpol er til grin, når man ikke kan se den dobbeltmoral, der præger debatten - og jeg mener der er skarp kontrast mellem at være glad for sit job og VÆLGE at blive og så det at blive tvunget til at blive, fordi nogle politikere skal have nogle Excel-ark til at gå op i en højere enhed, så de bagefter kan mele alverdens kager i nepotismens hellige navn.

    Beklager, ikke meget statistik som begrundelse, men blot et hjertesuk over at så få tager stilling til fordel for individuel frihed til at vælge selv.

  • Anmeld

    Henning Kjær

    Fremtidige generationer bliver allerede snydt af høje boligpriser.

    Det store gnerationstyveri er allerede igang med galoperende huspriser, når pensionister gældsætter nye førstegangshuskøbere med deres skattefrie boliggevinster.
    Men jeg hører ingen protester fra økonomer. Økonomerne virker tilfredse med stigende boligpriser,= mere gældsætning støttet af finanssektorens kreative lånefiduser.
    Bo Sandemann Rasmussen demonstrerer ren silotænkning.

  • Anmeld

    Erik Pedersen

    Beskatningen af asociale politiske ideologier

    Vi har desværre landbruget som DÉT "strålende OG STÅENDE SAMT SLÅENDE eks" FOR hvordan besiddende belønnes på bekostningerne af de" nye IKK BESIDDENDE generationers overtagelser og produktions belastninger, inden de overhovedet kan producere og evt udbygge" enhederne
    Som kun er fordyret og styret udfra og af begærligheden, samt egoismens HELT FRIE muligheder.
    Så igen at alle spekulanter og ikke producerende/udbyggere, og modsat de aktive nye landmænd der bevidst ideologisk bremses udfra de gennemførte politiske ideologiske og ikke samfundsmæssige/fælles vilkår".
    Og derfor er bekostningerne af fortjenester for de samfundskundskabte og ikke produceredefortjenester , helt nødvendig,.
    Hvis ikke samfundets lønmodtagere skal beskattes ud af deres boliger osv.
    For at redde endnu engang som bankerne med deres spekulations skabte gevinster der fik meget lempede lånevilkår af skatteborgernes indbetalte skatteydet betalte midler i og af den daværende danske reg , og med den absolut dårligste forrentning i noget sammenlignet samfund.

  • Anmeld

    Anne-Marie Krogsbøll

    Hvad med robottterne?

    Godt sagt, Henning Kjær. Der er netop megen silotænkning og dobbeltmoral i propagandaen for højere pensionsalder. Og netop i dag er det udbasuneret, at robotter frem over vil tage 40% af vore jobs, bare inden for en kort årrække - så hvad skal alle disse mennesker, man gerne vil have til at blive på arbejdsmarkedet, tage sig til? Hvordan kan man både hævde, at vi får mangel på arbejdskraft, og samtidig fortælle os, at robotterne kommer? Med mindre ønsket om højere pensionsalder bare handler om at skubbe store befolkningsgrupper ud, så man selv kan få højere løn og skattelettelser...