Professor: PostNord står ved politisk skillevej

EJERSKAB: Balladen om PostNord skaber svære politiske valg mellem sikringen af vital infrastruktur og en markedsdreven udvikling. Det vurderer professor, der efterlyser klar strategi fra regeringen.

Håndteringen af PostNord-sagen resulterede tirsdag i at transportminister Ole Birk Olesen (LA) fik en næse af et flertal i Folketinget.
Håndteringen af PostNord-sagen resulterede tirsdag i at transportminister Ole Birk Olesen (LA) fik en næse af et flertal i Folketinget.Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Scanpix
Kim Rosenkilde

Fraværet af en klar strategisk politik for statens selskaber komplicerer forløbet, når en langnæset Ole Birk Olesen (LA) sammen med Folketinget skal finde løsninger på det økonomiske morads i den danske del af PostNord.

For godt nok har regeringen en udtalt ambition om at privatisere TV 2 og undersøge muligheden for at lade andre statslige selskaber følge samme spor.

Men derfra og så til at kunne udlede hvordan et konkret kapitalbehov på 2,3 milliarder kroner skal håndteres, er der immervæk et stykke vej.

”Satser man på at udvikle de her selskaber, eller hvad skal der skal ske? Når man ikke har nogen klokkeklar strategi, så falder det ikke kun tilbage på PostNord, men også på andre statslige selskaber,” siger Carsten Greve, professor ved CBS.

Lidt hårdt stillet op er det nu man skal beslutte, om man vælger at se tingene ud fra et mere rent virksomhedsperspektiv.

Carsten Greve
Professor ved CBS

Privatiseringsbølge har lagt sig
Ifølge ham står regeringen og Folketingets partier ved lidt af en korsvej i valgene mellem hvordan man skal forholde sig til PostNords udfordringer.

I mange år har retningen både i Danmark og internationalt ret entydigt gået mod privatisering og frasalg af statslige selskaber. Men de seneste år har der ifølge Carsten Greve været et omslag.

I flere lande er man i højere grad begyndt at spørge sig selv om hvorvidt infrastruktur skal ejes af potentielt udenlandske selskaber, eller om man skal bibeholde noget af det i staten.

Det er et af de politiske dilemmaer man aktuelt står over for med PostNord.

”Den ene udviklingsvej er, at man satser på en privatisering på sigt, og at det så er den politiske retning. Den anden er at sige, nej, der er nogle ting, som stadig hører til en stat, som en form for vital infrastruktur,” siger Carsten Greve.

Vital infrastruktur
Og selv i en stadig mere digital tidsalder mener han, at postvæsnet og den hertil hørende ”distribution af kommunikation” kan regnes for vital infrastruktur.

Problemet for PostNord er så måske bare, at man her er blevet presset ud i en situation, hvor man måske ikke selv kan vælge helt frit for.

Og spørgsmålet om hvordan virksomheden skal udvikle sig består fortsat.

”Man kan vælge en tilgang, hvor man lader virksomheden udvikle sig på det forretningsområde, hvor man finder det formålstjenesteligt ud fra et virksomhedsstrategisk synspunkt,” siger Carsten Greve.

Det var ifølge ham en udvikling man så med DSB, der pludselig besluttede sig for, at man skulle ud i verden og køre tog. Ud fra en virksomhedslogik gav det mening at ekspandere sine markeder.

”Men det kompliceres, hvis man samtidig har en form for statslogik, hvor det drejer sig om at bevare en vital infrastruktur. Her kan det være af mindre betydning, om der ekspanderes eller ej. Bare man sikrer et minimum af service,” siger Carsten Greve.

Politikerfri zone
I forhold til PostNord, er spørgsmålet i det lys hvordan man politisk vælger at vægte hensynet til at sikre en finmasket distribution alle steder i landet over for en kommerciel logik om at tjene penge.

Det kan lyde som hele humlen i den klassiske politiske strid om statseje over for privateje.

Men problemet er, at selve konstruktionen med statslige selskaber blander de to former og i mange år stort set har afpolitiseret de mere operationelle beslutninger i forhold til selskabernes udvikling.

Det er ifølge Carsten Greve blevet henlagt til en politikerfri zone, hvor bestyrelse og ledelsen selv sætter de strategiske sigtelinjer, mens det relevante ministerium er henvist til at føre en mere eller mindre aktiv ejerskabspolitik.

”Det er måske også lidt af miseren her, hvor man nu pludselig får hvirvlet de politiske ordførere ind i nogle strategidiskussioner, som de ikke har beskæftiget sig med igennem årene, fordi det har været overladt til selskabet,” siger Carsten Greve.

Politikere på udebane
Det har i hans øjne været med til at kaste politikerne ud i den turbulente situation, hvor de nu pludselig skal tage stilling til strategiske forhold som de normalt ikke beskæftiger sig med.

”Lidt hårdt stillet op er det nu man skal beslutte, om man vælger at se tingene ud fra et mere rent virksomhedsperspektiv, hvor man enten kan lade det gå konkurs eller også skabe bedre økonomistyring,” siger Carsten Greve og fortsætter:

”Eller om det afgørende skal være en statslogik, hvor man siger, at det ikke handler så meget om næste års underskud eller overskud. Det handler mere om, at man i et eller andet omfang skal bevare samfundsmæssig infrastruktur.”

Dokumentation

Regeringsgrundlaget om statens selskaber

Staten skal ikke eje selskaber, som er i direkte konkurrence med privatejede virksomheder. Derfor er det regeringens mål, at staten som udgangspunkt skal afhænde sådanne selskaber. Regeringen ønsker at privatisere TV 2, efter den nuværende mediepolitiske aftale for 2015-2018 udløber.

Regeringen vil endvidere igangsætte en analyse af yderligere privatiseringer.

Kilde: Statsministeriet


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Carsten Greve

Institutleder, Institut for Organisation, CBS, professor, Institut for Organisation, CBS
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1992), ph.d. (Københavns Uni. 1997)

0:000:00