Prognose: R-fremgang kan sende Manu Sareen i Folketinget

PROGNOSE: Den radikale eks-minister Manu Sareen står til comeback, hvis der var valg nu. Det samme gør Radikales tidligere gruppeformand, viser Altingets prognose.

Tidligere socialminister Manu Sareen er med de nuværende målinger på vej tilbage til Folketinget, viser ny geografisk prognose. 
Tidligere socialminister Manu Sareen er med de nuværende målinger på vej tilbage til Folketinget, viser ny geografisk prognose. Foto: Jonas Skovbjerg Fogh / Scanpix
Morten ØyenCecilie Gormsen

Fremgangen til Radikale i meningsmålingerne sender den tidligere radikale socialminister Manu Sareen tilbage til Folketinget.

Det er ellers under et år siden, Manu Sareen meddelte, at han helt ville forlade politik, efter partihopper Ida Auken tog det ene radikale mandat i hovedstaden. Men den beslutning blev dog omstøbt, da han i starten af måneden meddelte, at han alligevel genopstiller ved næste folketingsvalg. Og nu kan han profitere af partiets fremgang i meningsmålingerne.

Det viser en ny prognose for, hvordan mandaterne vil falde, hvis der var valg nu. Prognosen er lavet for Altinget af valgforsker Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet på baggrund af et vægtet gennemsnit af meningsmålinger og 25.000 Gallup-interviews indsamlet siden valget i juni sidste år.

Prognosen viser, at Radikale ikke alene vinder et mandat i hovedstaden, som Manu Sareen kan sætte sig på. Det kan også blive til valg til partiets tidligere gruppeformand Camilla Hersom, der ellers mistede Radikales mandat på Fyn ved valget.

Fakta
Altingets geografiske prognose

Professor i statskundskab og valgforsker Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet laver hver måned et kvalitetsvægtet gennemsnit af meningsmålingerne og en geografisk prognose med mandatfordelingen for Altinget.

Mandatfordelingen er beregnet ved, at Altingets kvalitetsvægtede gennemsnit af meningsmålingerne, som baserer sig på en formel udformet af professor Søren Risbjerg Thomsen fra Aarhus Universitet, er fordelt geografisk ud fra den geografiske fordeling af stemmerne ved folketingsvalget i 2015 og omkring 25.000 Gallup-interviews fra Folketingsvalget i 2015 til 31/12 2016.


Denne artikel må kun citeres efter reglerne om god presseskik og med klar angivelse af Altinget som kilde. 

Gengives enkelte tal fra artiklen, skal det være med kildeangivelsen professor Kasper Møller Hansen for Altinget.

Se hele den geografiske prognose for alle partier på Altinget: christiansborg (kræver abonnement). Tegn gratis prøveabonnement her.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00