Reform skaber frygt for mere socialt bedrageri

Reformen af kontanthjælpen åbner en ladeport for socialt bedrageri. Sådan lyder advarslen fra formanden for landets socialchefer.

Det er regeringens krav om at udvide den gensidige forsørgerpligt til samlevende, der skaber frygt for mere socialt bedrageri. Reformen vil betyde, at mange slet ikke vil kunne få kontanthjælp, hvis de bor sammen med en kæreste.

Derfor kan tusindvis af samlevende på kontanthjælp få en enorm interesse i at oprette en dækadresse eller lade kommunen tro, at de blot er venner, der bor sammen.

"Folk kan blive fristet til at snyde, fordi der bliver store økonomisk fordele i ikke at være samlevende, når man risikerer helt at miste kontanthjælpen på grund af forsørgerpligten. Vi  frygter, at der bliver endnu flere problemer med socialt bedrageri, som vi skal tage os af," siger Ole Pass, der er socialchef i Rødovre Kommune og formand for alle landets socialchefer.

Svær opgave for kommunerne
Den nuværende forsørgerpligt for folk på kontanthjælp gælder kun, hvis man er gift. Den oplysning har myndighederne i forvejen, hvilket gør det let at kontrollere. Til gengæld har kommunerne store problemer med socialt bedrageri på andre områder, hvor kommunen skal vurdere, om en person er reelt enlig eller ej. 

"I forvejen har vi meget besvær med den lovgivning, der er på pensionsområdet og med børnetilskud og huslejetilskud. Vores rolle som kontrollanter bliver nu voldsomt udvidet med hele kontanthjælpsområdet. Og når man laver nogle regler, der er så svære at administrere, så går det ud over det tillidsforhold, vi gerne vil have til borgerne," siger Ole Pass. 

Forsørgerpligt for samlevende er et af de store problemer. Det kan skabe et marked for socialt bedrageri uden lige, hvor folk opgiver falske adresser eller siger, at de kun bor sammen af praktiske hensyn, og ikke fordi de er kærester.

Bent Bøgsted (DF)
Arbejdsmarkedsordfører

Ankestyrelsen har i flere tilfælde underkendt kommunernes metoder til at kontrollere og overvåge enlige på overførselsindkomster.

I de seneste år har kommunerne oprustet gevaldigt i kampen mod socialt bedrageri. Men
DR's dokumentarserie om socialt bedrageri har vist mange eksempler på mudrede sager, hvor det er ekstremt svært for kommunerne at afgøre, om folk reelt er enlige eller om de lever i et såkaldt "ægteskabslignende forhold".
 
"Det kræver, at vi interesser os mere for folks private dispositioner, end vi bryder os om. Vi skal trænge helt ind i privatlivet omkring økonomiske forhold for at vurdere, om folk har fællesøkonomi. Men det har aldrig været meningen, at kommunerne skulle gå ind i efterforskningsopgaver, der minder om politiarbejde," siger Ole Pass.

EL: En umulig opgave for kommunerne
På Christiansborg er både Enhedslisten og Dansk Folkeparti stærkt kritiske over for regeringens forslag om at udvide forsørgerpligten i kontanthjælpsreformen.

"Det vil give kommunerne en endnu mere umulig opgave med at finde ud af, om folk er reelt enlige, eller om de bare er samboende. Kommunerne skal dermed bruge endnu flere ressourcer på kontrol. Vi skal væk fra den gensidige forsørgerpligt, fordi det giver for meget plads til skøn og vilkårlighed fra kommunens side," siger socialordfører Finn Sørensen (EL).

Hos Enhedslisten er man enig i, at det er en god ide med mere ligestilling mellem ægtepar og samlevende. Men det burde være sket ved, at man helt fjernede forsørgerpligten i stedet for at udvide den, mener partiet.

Enhedslisten er dog allerede blevet smidt ud af forhandlingerne om reformen af kontanthjælp.

DF: Forsørgerpligten et stort problem
Her sidder Dansk Folkeparti til gengæld stadig med. Og DF har stillet sig kritisk an på flere punkter.

"Forsørgerpligt for samlevende er et af de store problemer. Det kan skabe et marked for socialt bedrageri uden lige, hvor folk opgiver falske adresser eller siger, at de kun bor sammen af praktiske hensyn, og ikke fordi de er kærester," siger arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted (DF).

Han afviser dog ikke, at DF alligevel ender med at gå med i en aftale om reformen.

"Vi går aldrig til forhandlinger med ultimative krav," siger Bent Bøgsted.

Regeringen ser umiddelbart ikke ud til at have problemer med at få et flertal på plads for sit forslag om at udvide forsørgerpligten. V og K støtter nemlig idéen, som oprindeligt er et forslag fra Venstre, der allerede sidste år bragte forslaget på banen i deres udspil til en reform.

V frygter ikke socialt bedrageri
Hos Venstre frygter man dog ikke risikoen for mere socialt bedrageri.

"Det er ikke en frygt, jeg deler. Hvis man absolut vil omgå reglerne, så kan man altid gøre det. Men for os handler det om at få ajourført en lovgivning, hvor vi halter bagefter udviklingen i samfundet. Der er mange, der lever som samboende på samme måde, som hvis man var gift," siger arbejdsmarkedsordfører, Ulla Tørnæs (V). 

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S).