Reform svækker incitament til at arbejde for ugifte par på kontantanthjælp

Det virker åbenlyst forkert, at de nye regler formindsker incitamentet til at tage arbejde. Det er meget uhensigtsmæssigt, for det er ikke fremmende i forhold til at få kontanhjælpsmodtagere væk fra passiv ydelse og over på arbejdsmarkedet.

Kristian Thor Jakobsen
Forskningschef i Kraka

Da kontanthjælpsreformen blev vedtaget 1. januar i år blev den gensidige forsørgerpligt også indført. Det betyder, at det for flere tusinde par på kontanthjælp nu kan svare sig markant dårligere, at den ene får et fast arbejde. Det er konklusionen på en ny stor analyse foretaget af tænketanken Kraka, skriver Jyllands-Posten.

Analysen peger på, at samlevende par på kontanthjælp for et halvt år siden kunne få et rådighedsbeløb på op mod 4.000 kr. om måneden, hvis den ene fik et job med en månedsløn på 25.000 kr. Efter kontanthjælpsreformens indførsel vil et par på kontanthjælp nu kun få godt 1.500 kroner mere til rådighed om måneden, såfremt den ene part får et sådan job. Hvis den ene part får et job, hvor vedkommende tjener mere end 35.500 kr., er der stort set ingen økonomisk gevinst ved at tage jobbet.

Reglerne om gensidig forsørgerpligt betyder kort fortalt, at dele af indtægten ved arbejde modregnes den arbejdende partners kontanthjælp, fordi kontanthjælpen udregnes fra husstandens indkomst. Ifølge analysen er samspilsproblemet større for samlevende end for gifte par, fordi gifte par kan overføre uudnyttede personfradrag og således øge den samlede reelle indtægt.

”Det virker åbenlyst forkert, at de nye regler formindsker incitamentet til at tage arbejde. Det er meget uhensigtsmæssigt, for det er ikke fremmende i forhold til at få kontanhjælpsmodtagere væk fra passiv ydelse og over på arbejdsmarkedet,” siger Kristian Thor Jakobsen, forskningschef i Kraka, til Jyllands-Posten.

Konservative: Sænk kontanthjælpen
Krakas analyse har fået de Konservative på mærkerne. De foreslår, at kontanthjælpen skal sænkes med 20 procent:

”Analysen viser, at der er en manglende tilskyndelse til at tage et arbejde. Derfor vil vi have satsen ned med 20 procent for par på kontanthjælp,” siger Konservatives partiformand, Lars Barfoed, til Jyllands-Posten.

Han peger på, at det ved et eventuelt regeringsskifte efter et folketingsvalg kan blive aktuelt med en lavere kontanthjælpsydelse, idet Dansk Folkeparti og Venstre ligeledes har ytret ønske om et nyt kontanthjælpsloft.

Ifølge Socialdemokraternes socialordfører, Pernille Rosenkrantz-Theil, er det meningsløst at sænke kontanthjælpen. Det vil ifølge hende blot skabe større fattigdom. Samtidig peger hun på, at selv mindre stigninger i reallønnen for mange danskere kan have stor betydning.

”Nu synes jeg lige, at vi skal have nuancerne med. Det er faktisk sådan, at 99 procent af befolkningen får mere end 1000 kr. ud af at arbejde om måneden. Det kan godt være, at for folk med meget høje indtægter, da virker det som meget lidt. Det skulle jeg så hilse og sige, at sådan er det ikke, hvis man har meget lidt i indtægt,” siger Pernille Rosenkrantz-Theil til Jyllands-Posten.