Regeringen advares mod stigende elafgifter

AFGIFTER: Danmark har Europa-rekord i elbeskatning, og med en energiaftale bliver prisen endnu dyrere for forbrugerne. Både Det Miljøøkonomiske Råd og Concito advarer, men vi bevæger os den rigtige vej, lyder svaret fra SF.
Den høje beskatning på el afspejler fortiden, lyder det fra Concito.
Den høje beskatning på el afspejler fortiden, lyder det fra Concito.Foto: Colourbox
Morten Øyen

Selv med Europa-rekord i høje afgifter på el ønsker regeringen, at elafgifterne skal have endnu et løft opad for forbrugerne. Men den meget høje afgift på el på de danske husholdninger afspejler fortiden, og ikke hvad der er hensigtsmæssigt i dag. Sådan lyder det fra den grønne tænketank Concito og De Økonomiske Vismænd.

"Tidligere var det hensigtsmæssigt med en høj beskatning på el, da produktionen af el var meget kulintensiv. Men nu er el ikke længere den her CO2-intensive energiform," siger Concitos cheføkonom, Frans Clemmesen.

Med den store satsning på vindenergi i regeringens udspil til en energiaftale ville det derfor have været en fordel, hvis man kunne få flere til at bruge el end andre energikilder. Men den stigende afgift på el får denne udvikling til at gå langsommere.

"Gevinsten ved varmepumper, elbiler og anden teknologi, der skifter forbruget over mod el, bliver mindre, fordi prisen på el stiger. Der vil derfor alt andet lige være færre, som ønsker at gennemføre udskiftningen til el," lyder det i De Økonomiske Vismænds årlige rapport om miljø- og klimapolitik, som blev fremlagt i sidste uge.

Men det er da rigtigt, vi skal gå mod mere el. Og det er vi også i gang med. Men der kommer også en dag efter 2020, så det er jo en proces, som vil fortsætte.

Steen Gade
Klima- og energiordfører, (SF)
Foto:

Dansk Europa-rekord
Og afgiften på el er høj. Kigger man på beskatningen af el for forbrugerne i Europa, så har Danmark ikke mindre end Europa-rekord - både i absolutte tal og i andel af den samlede pris på el. Faktisk er Danmark det eneste land, hvor det er over halvdelen af den pris, forbrugerne betaler for el, som udgøres af skatter og afgifter. 

Klik på grafen for at se den i større format

Foto:
Foto:

Figur : Husholdningers elpriser 2010
<img align="left" src="@nyimg=10680@" />

 

Og det er ikke en rekord, regeringen behøver være stolt af.

"Regeringen ønsker, at flere skifter til el, bytter dieselbilen med en elbil og køber varmepumper i stedet for oliefyr. Derfor er det stærkt ulogisk at fastholde den høje elbeskatning, der vil få forbrugerne til at skifte langsommere," siger Frans Clemmensen.

Ifølge De Økonomiske Vismænd har beskatningen på el heller ikke længere en miljømæssig effekt, da CO2-niveuaet alligevel er reguleret internationalt.

Penge i kassen
Europa-rekorden ligner dog ikke at blive truet. Den stigende beskatning på el stiger med energiaftalen og hænger sammen med, at staten ikke kan undvære provenuet fra afgiften, lyder vurderingen fra Concito. Med VK-regeringens seneste skattereform afskaffede man eksempelvis CO2-afgiften af navn, men kun for at omdøbe den til noget andet.

På samme måde ønskede VK-regeringen at indføre en forsyningssikkerhedsafgift, der skulle kompensere for det statslige afgiftstab ved reduceret forbrug af fossile brændsler. VK-regeringens klimastrategi lagde op til, at de danske husholdninger skulle have en ekstra regning på 2,2 milliarder kroner, og den er i regeringens seneste udspil til en energiaftale endt på 2,9 milliarder kroner.

Dermed skal det offentlige og erhvervslivet samlet bidrage med en milliard til regeringens udspil, der samlet har et årligt finansieringsbehov på 3,9 milliarder kroner i 2020.

SF: Vi går den rigtige vej
Kritikken af den højere elbeskatning er regeringen dog bekendt med, lyder det fra SF. Netop derfor ændrer regeringen også på afgifterne, så de ikke længere kun rammer elforbruget, siger SF's klima- og energiordfører, Steen Gade.

"Hele energiaftalen går jo netop ud på at dreje det, så det ikke kun ligger på el," siger han og understreger, at prisforholdet mellem el og andre energiformer vil blive påvirket af introduktionen af en PSO-afgift på gas samt af den nye forsyningssikkerhedsafgift. Begge tiltag er dog nogle, regeringen har taget med fra VK-regeringens udspil.

"Men det er da rigtigt, at vi skal gå mod mere el. Og det er vi også i gang med. Men der kommer også en dag efter 2020, så det er jo en proces, som vil fortsætte," siger Steen Gade.

I ultimo marts fremlægger Concito sit forslag til en ny energibeskatning.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Steen Gade

Foredragsholder, skribent, fhv. formand, Regeringens Råd for Samfundsansvar og Verdensmål
Lærer (Herning Seminarium 1969)

0:000:00