Regeringen svinger sparekniven over boligjobordningen

FINANSLOV: Hundredvis af millioner bliver skåret af boligjobordningen, der fremover kun skal gå til serviceydelser, hvis regeringen får sit finanslovsforslag igennem. DF kalder det løftebrud.

Regeringen lægger i sit finanslovsudspil op til at fjerne fradraget på håndværksregninger til grønne forbedringer.
Regeringen lægger i sit finanslovsudspil op til at fjerne fradraget på håndværksregninger til grønne forbedringer.Foto: /ritzau/Kim Agersten
Kasper KaasgaardSøren Elkrog Friis

Regeringen lægger op til at fjerne det såkaldte håndværkerfradrag under boligjobordningen

Det har ellers udgjort langt den største udgift af statens udgifter til ordningen.

Når regeringen foreslår at målrette den mod serviceydelser som rengøring og børnepasning, står statskassen derfor til at spare flere hundrede millioner kroner.

I 2016 kostede boligjobordningen det offentlige 530 millioner kroner, mens udgiften i 2015 var omkring en milliard.

I udspillet til finansloven for 2018 har regeringen blot derimod blot afsat 180 millioner til boligjobordningen. Dermed lægger regeringen op til store besparelser sammenlignet med den nuværende ordning.

Det er derfor noget af en skuffelse, at regeringen fraviger det, der er blevet opfattet som et valgløfte.

Ane Buch
Direktør i Hændværksrådet

”Vi er selvfølgelig kede af, at man piller håndværksdelen ud. Det vil være en stor fejl, hvis det ender sådan. Den har en positiv effekt på at gøre sort arbejde og det lavproduktive gør-det-selv-arbejde hvidt,” siger Bo Sandberg, cheføkonom i Dansk Byggeri.

Regeringen vil i samme omgang gøre ordningen permanent. Det skal ikke længere være muligt at trække håndværkerregningen fra i skat, og det ærgrer naturligvis byggeriet.

Også Håndværksrådet, der repræsenterer mindre håndværksvirksomheder, mener, at håndværkerfradraget er effektivt til at bekæmpe sort arbejde.

”Det er derfor noget af en skuffelse, at regeringen fraviger det, der er blevet opfattet som et valgløfte, og nu sætter en stopper for håndværkerfradraget,” siger administrerende direktør Ane Buch i en pressemeddelelse.

DF: Løftebrud!
Men statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) svigter vælgerne og begår løftebrud, når han sammen med regeringen vil droppe muligheden for at trække håndværksudgifter fra i skat.

Det mener regeringens eget støtteparti, Dansk Folkeparti.

"Lars Løkke lovede jo vælgerne, at han vil lave en permanent boligjobordning, hvis han blev statsminister. Og når regeringen så fuldstændig fjerner fradragsmuligheden for håndværksudgifter, og kun vil give fradrag for serviceydelser som børnepasning og vinduespudsning, så er det da et løftebrud," siger Dansk Folkepartis erhvervsordfører, Hans Kristian Skibby til DR.

Større servicefradrag
Omvendt skal danskerne nu have mere støtte til serviceydelser, mener regeringen. Der skal fortsat være et loft på 6.000 kroner over, hvor meget man kan trække fra. Til gengæld skal fradragssatsen hæves fra 27 til 40 procent. Dermed kan man maksimalt spare 780 kroner mere efter regeringens nye model.

Når ordningen alligevel bliver så meget billigere, er det fordi, håndværksdelen har tegnet sig for de fleste af udgifterne.

Inden en justering i 2014, som gav ret til fradrag på energiforbedringer for op til 12.000 kroner, gik omkring 90 procent af støttekronerne til håndværksregninger. I 2016 var det cirka 80 procent, mens serviceydelserne stod for de resterende 20 procent.

Der findes endnu ikke tal for 2017. Ifølge skatteministeriet var der afsat 395 millioner kroner til ordningen. I 2016 var der afsat 410 millioner kroner, men udgifterne løb altså op i 530 millioner kroner.

Dokumentation

Håndværkerfradragets historik

Boligjobordningen opstod under VK-regeringen i 2011 som en slags afløser for Hjemmeserviceordningen, som efter mange gradvise nedjusteringer var sat til at udløbe ved udgangen af 2012. Kun Radikale Venstre og Enhedslisten stemte imod.

Den nye ordning blev hurtigt døbt håndværkerfradraget og bestod af et ligningsmæssigt fradrag på 15.000 kroner for lønudgifter til hjælp og istandsættelse i hjemmet. Formålet var fra politisk hold at stimulere jobskabelse og minimere sort arbejde.

Under finanslovsforhandlingerne i 2011 besluttede S-R-SF-regeringen at nedlægge ordningen i 2012 - et år tidligere end planlagt.

I forbindelse med Vækstplan DK-aftalen i 2013 blev ordningen genindført med tilbagevirkende kraft. Igen som en midlertidig ordning med udløb i slutningen af 2014.

I slutningen af 2014 viste en analyse udført af konsulentfirmaet Damvad, at ordningen havde medført større beskæftigelse i byggebranchen, men at effekten på sort arbejde var begrænset, at der ikke var nogen signifikant effekt på arbejdsudbuddet, og at der ikke længere fandtes konjunkturpolitiske argumenter for ordningen.

En opgørelse fra Finansministeriet viste i 2014, at ordningen kun havde skabt 2.500 jobs - eller halvdelen af det forventede antal.

I 2015 gik Lars Løkke Rasmussen (V) til valg på at genindføre fradraget i en permanent form - denne gang præsenteret som en håndsrækning til pressede børnefamilier. Valgløftet blev delvist indfriet i form af en genindførelse af ordningen fra 2015-2017 - støttet af Dansk Folkeparti, Konservative, Alternativet og SF.

I sin seneste form har ordningen fået en mere grøn profil. Det er sket ved at splitte fradraget i to, så loftet for fradrag for lønudgifter til serviceydelser er på 6.000 kroner, mens der gives fradrag for håndværksydelser med et grønt sigte på op til 12.000 kroner.

I sommeren 2017 har en evaluering fra Skatteministeriet vist, at en boligjobordning målrettet serviceydelser i hjemmet øger arbejdsudbuddet og minimerer sort arbejde væsentligt mere end den nuværende ordning. Evalueringen er sket på baggrund af en analyse af det svenske system foretaget af konsulentfirmaet Højbjerre Brauer Schultz.

Siden 2011 er der ifølge Finans givet fradrag til en skatteværdi af 8,8 milliarder kroner.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ane Buch

Formand, Danvak, fhv. adm. direktør, SMVdanmark
cand.mag. i samfundsfag og historie (RUC 1981)

Bo Sandberg

Cheføkonom, Aktive Ejere
cand.polit. (Københavns Uni. 2000)

Geert Laier Christensen

Underdirektør, Politisk-Økonomisk afdeling, Dansk Erhverv
cand.scient.pol. (Århus Uni. 2000)

0:000:00