Regeringen trækker udskældt lovforslag om boligydelse tilbage

Dansk Folkeparti har den seneste uge været mødt af et stormvejr af anklager og kritik, efter partiet i sidste uge som en del af finansloven stemte for en lov, der skærer i satsen for pensionisters boligydelse. Men det udskældte forslag om boligydelsen til ældre bliver nu trukket tilbage. 

Tirsdag har regeringen sammen med aftalepartierne bag finansloven, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative, besluttet at trække det udskældte forslag om boligydelsen tilbage. 

”Set i lyset af debatten og de mange spørgsmål, der er blevet rejst, har vi i fællesskab besluttet, at den bedste løsning her og nu er, at vi i ro og mag ser på spørgsmålet igen i det nye år. Det er et særdeles kompliceret område, og derfor er det vigtigt, at vi tager os den fornødne tid,” understreger finansminister Claus Hjort Frederiksen i en pressemeddelelse og tilføjer:

”Der er stillet en række spørgsmål fra Folketinget, som der endnu ikke er svaret på. Finansloven skal stemmes igennem torsdag. Derfor er det fornuftigt at trække lovforslaget og få bedre tid til at få besvaret spørgsmålene og på den baggrund se, om den foreslåede ordning skal justeres.”

Kritik af DF
Oppositionen anført af Socialdemokraterne har været hård i kritikken af Dansk Folkeparti og beskyldt partiet for løftebrud og for at tage fra pensionisterne.

Allerede mandag skrev Kristian Thulesen Dahl i sit ugebrev til DF-medlemmerne, at finanslovdelen om boligydelsen til pensionister skulle laves om.

"I forhold til den del af finansloven, som indeholder en aftale om regulering af boligydelsen, har vi åbent måtte erkende, at noget skal laves om."

Parterne er blevet enige om at finde den udestående finansiering i foråret 2016. 

Knast i finansloven
I begyndelsen af oktober spillede regeringen ud med forslaget til en boligydelsespakke. Pakken var en del af finansieringen af finanslovsaftalen og skulle i løbet af de kommende år sikre mere end en milliard kroner til de offentlige pengekasser. 

På det tidspunkt ville Dansk Folkeparti ikke umiddelbart støtte forslaget, som finansordfører René Christensen ikke kunne forstå timingen af. 

”Umiddelbart er det et forslag, vi ikke kan støtte. Det er en af de knaster, der skinner i øjnene i finanslovforslaget,” sagde René Christensen. Han ville dog ikke stille ultimative krav til regeringen. 

En mere social profil
I løbet af finanslovsforhandlingerne fik Dansk Folkeparti ændret i forslaget, så der blev indført en model, som skulle sikre pensionister med de laveste indkomster ved at sænke den egenbetaling, de ældre betaler.

Dansk Folkepartis finansordfører, René Christensen var stadig ikke glad, men fremhævede, at partiet havde fået en mere social profil. 

”Du får mig ikke til at sige, at det er en god ordning. Det er en samlet pakke, hvor vi har lavet om på den sociale profil," sagde René Christensen.

Det var dog ikke nok til, at den store interesseorganisation Ældre Sagen, som har kæmpet indædt mod besparelserne, indstillede kritikken.

”Hvad har regeringen forestillet sig. Skal man smide svækkede syge mennesker på gaden, fordi de ikke kan betale deres husleje? Er det meningen, de skal leve af spaghetti og ketchup? Eller er det kommunerne, der skal hoste op med pengene,” lød det fra Ældre Sagens underdirektør Michael Teit Nielsen. Ud over Ældre Sagen har en lang række organisationer, blandt andet de almene boligers organisation, BL, og kommunernes forening, KL, været ude med markant kritik af besparelsernes konsekvenser.

Tvivl om tal
I den seneste uge har det især været spørgsmålet om, hvordan nedskæringerne egentlig rammer – og hvor mange, der rammes – der har været årsag til endnu mere kritik af forslaget. 

I sidste uge kunne Jyllands-Posten fortælle om nye beregninger fra Finansministeriet, der viste, at 22.500 pensionister med indkomster under 150.000 kroner om året får lavere boligydelse i 2020.

Der er blandt andet de beregninger, der har fået aftalepartierne til at trække aftalen.