5. august 2015 kl. 08.13

Venstre: Forsvarsforbeholdet skal væk

AFSTEMNING: Regeringen og et flertal af Folketingets partier ønsker at følge den kommende folkeafstemning om retsforbeholdet op med en afstemning om det danske forsvarsforbehold.

Venstre har længe gerne ville af med forsvarsforbeholdet, og nu åbner forsvarsminister Carl Holst (V) op for, at danskerne kan komme til at stemme om forbeholdet, når de har haft en folkeafstemning om retsforbeholdet.

Sine Riis Lund

Journalist og redaktør

Danmark skal kunne deltage i flere internationale operationer.

Derfor ønsker regeringen at fjerne forsvarsforbeholdet ved en folkeafstemning, når danskerne har stemt om retsforbeholdet. Det skriver Information.

"Regeringen ønsker forsvarsforbeholdet ophævet. Det er også den seneste forsvarskommissions anbefaling, og den tilslutter vi os," siger forsvarsminister Carl Holst (V).

Fra samme parti siger forsvarsordfører Peter Juel Jensen, at det bør ske hurtigst muligt, da forbeholdet begrænser Danmarks mulighed for at deltage i EU's fredsbevarende operationer.

Synspunktet møder bred opbakning på Christiansborg. Både Socialdemokratiet, Radikale, Konservative og SF bakker op, mens Liberal Alliance og Enhedslisten er imod. Dansk Folkeparti har derimod ikke ønsket at kommentere på spørgsmålet.

Forsvarsforbeholdet blev en realitet i 1993, da danskerne ved en folkeafstemning stemte for Edinburgh-aftalen. Ifølge Forsvarsministeriet betyder det i praksis, at Danmark er afskåret fra at bidrage til militære EU-operationer og fra at deltage i samarbejdet om udvikling og anskaffelse af militære kapaciteter i EU-regi.

Danmark tog i 1993 forbehold over for EU-samarbejdet på fire områder. Foruden forsvarsforbeholdet var det retsforbeholdet, samt forbeholdet for euroen og unionsborgerskabet.

Senest i marts 2016 skal retsforbeholdet til folkeafstemning.

Dokumentation

Om forsvarsforbeholdet

Som følge af forsvarsforbeholdet deltager Danmark ikke i ”udarbejdelsen og gennemførelsen af Unionens afgørelser og aktioner, som har indvirkning på forsvarsområdet”. Det betyder, at Danmark er afskåret fra at bidrage til militære EU-operationer og fra at deltage i samarbejdet om udvikling og anskaffelse af militære kapaciteter i EU-regi. Det betyder også, at Danmark ikke deltager i vedtagelsen og finansiering af militære operationer og militære kapaciteter.
Forsvarsforbeholdet blev – som de øvrige danske EU-forbehold – til efter det danske nej ved folkeafstemningen om Maastricht-traktaten i 1992. Et flertal af Folketingets partier blev på den baggrund enige om det såkaldte ”nationale kompromis”, der medførte, at Danmark tog forbehold over for EU-samarbejdet på fire områder. Disse forbehold blev accepteret af de øvrige EU-lande med ”Edinburgh-aftalen” i december 1992. Edinburgh-aftalen blev efterfølgende godkendt ved en folkeafstemning i Danmark i 1993.

Kilde: Forsvarsministeriet

Politik har aldrig været vigtigere