Regeringen vil bane vej for, at flygtninge kan vende hjem

STABILISERING: 333 millioner danske kroner skal stabilisere Syrien og Irak og bane vej for, at flygtninge kan vende hjem.

De 333 millioner vil også gå til støtte til Syriens civile beredskabshold - de såkaldte White Helmets.
De 333 millioner vil også gå til støtte til Syriens civile beredskabshold - de såkaldte White Helmets.Foto: Sameer Al-Dumeer/Scanpix
Frederik Tillitz

Regeringen vil styrke indsatsen for at stabilisere Syrien og Irak med en ny regional stabiliseringspakke på 333 millioner over de næste tre år.

Pengene skal blandt andet bane vej for, at flere civile irakere og syrere kan vende hjem.

”Mad og medicin kan ikke gøre det alene. Der er mindst ligeså stort behov for mere langsigtede investeringer i stabilisering og basal genopbygning i nyligt befriede områder i Irak og i de oppositionskontrollerede områder i Syrien,” siger udenrigsminister Kristian Jensen (V) i en pressemeddelelse og fortsætter:

Regeringen vil med sin indsats give støtte til blandt andet minerydning i beboelsesområdersamt strømlevering, vandforsyning og uddannelse.

”Det handler om at hjælpe almindelige mennesker i gang med en hverdag igen. Vi vil i de kommende år også støtte syriske civilsamfundsorganisationer i at fremme et demokratisk Syrien,” siger Kristian Jensen.

Derudover vil stabiliseringspakken indeholde en række indsatser, der skal bidrage til at dække de mere akutte behov i den syriske konflikt, som støtte til det Frie Syriske Politi og Syriens civile beredskabshold, White Helmets.

Stabiliseringspakken finansieres først og fremmest gennem midler fra Freds- og Stabiliseringsfonden.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00