Regeringen vil stramme reglerne for familiesammenføring

STRAMNING: Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg vil stramme reglerne for familiesammenføring for folk, der vurderes som svære at integrere. Se alle regeringens fem nye stramninger her.

Foto: Niels Ahlmann Olesen/Scanpix
Cecilie Gormsen

Kravene til at blive familiesammenført skal skærpes.

Sådan lyder det i et nyt udspil fra regeringen, der vil gøre reglerne for familiesammenføring fleksible. Det betyder, at udlændinge, som vurderes at have dårlige forudsætninger for at blive integreret, vil blive mødt med markant skærpede krav ved familiesammenføring.

Samtidig skal der stilles færre krav til udlændinge, der umiddelbart vil kunne deltage i samfundet, fortæller udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V).

”Reglerne skal ændres, så integrationen kommer i centrum. De, som kan og vil bidrage til samfundet, skal være velkomne. Samtidig vil vi stramme kravene til dem, der ikke har forudsætninger for at blive integreret," siger Inger Støjberg i en pressemeddelelse.

"Det er kun ret og rimeligt. For personer, som kommer frivilligt til Danmark, skal selvfølgelig bidrage til samfundet,” tilføjer hun.

Opdeles i to grupper
Står det til regeringen, skal de ansøgende ægtefæller inddeles i to grupper. Den ene består af de "integrationsegnede", mens den anden betegnes som "potentielt integrationsegnede", og sidstnævnte skal have sværere ved at komme til Danmark. 

Hvilken gruppe, man havner i, vil blive afgjort ud fra fire kriterier. Kriterierne er erhvervserfaring, uddannelse, om man kan et nordisk sprog, tysk eller engelsk, og om man har andre egenskaber, der kan fremme integrationen som for eksempel at have udført frivilligt arbejde.

Opfylder man tre ud af de fire kriterier, er man ifølge regeringen integrationsegnet, og det samme gælder, hvis man i "særlig grad" opfylder to af dem.

Opfylder man færre, er man potentielt integrationsegnet, og dermed løber man ind i de skærpede krav:

  1. Nyt krav om sprogkundskaber: Den udlænding, der kommer hertil, skal som noget nyt dokumentere kendskab til dansk, norsk, svensk, engelsk eller tysk.
  2. Skærpet tilknytningskrav: Parrets samlede tilknytning til Danmark skal være ’væsentligt større’ og ikke blot ’større’ som i dag.
  3. Nyt krav om aktiv samfundsdeltagelse: Den herboende skal have udvist aktivt medborgerskab eller bestået en medborgerskabsprøve.
  4. Skærpet kravet til varigheden af den herboendes ophold: Opholdskravet skærpes til seks års ophold efter opnåelse af permanent opholdstilladelse. For at kunne søge om permanent ophold skal man desuden have været i Danmark i fire år. Det betyder, at den herboende mindst skal have opholdt sig i Danmark i ti år mod syv år i dag. 
Dokumentation

OVERBLIK: Her er regeringens fire andre stramninger:

Flere skal på integrationsydelse
Regeringen vil brede integrationsydelsen, der ligger på SU-niveau, ud til også at gælde for en gruppe mennesker, der allerede er kommet til Danmark. I sommer vedtog Folketinget, at den skulle gælde for nytilkomne, men nu foreslås det, at den også skal gælde personer, der har været i Danmark i mindre end syv ud af de seneste otte år, som dermed vil få skiftet deres kontanthjælp ud med integrationsydelsen. Læs mere her

Familiesammenførte skal selv betale transport
Som reglerne er i dag, får flygtninge, der bliver tildelt familiesammenføring, betalt transporten til Danmark af den danske statskasse. Men står det til regeringen, skal den pågældende familie selv betale regningen for flybilletten med mere. 

Skærpede krav til folk, som ønsker permanent ophold
Regeringen vil skærpe kravene til de personer, som ønsker permanent ophold, altså ophold i en tidsubegrænset periode. Der skal indføres beskæftigelseskrav, og har en udlænding begået kriminalitet, skal han/hun vente 50 procent længere end i dag. I dag skal man bestå en dansk sprogprøve på niveau 1, men det skal fremover hæves til niveau 2.

Integrationspotentiale hos kvoteflygtninge
Den svageste gruppe af flygtninge – kvoteflygtningene – går heller ikke regeringens stramninger forbi. Inger Støjberg foreslår nemlig, at de omkring 500 flygtninge, som Danmark efter aftale med FN hvert år modtager, skal vælges ud fra en vurdering af, hvor let de kan integreres.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00