Regeringskrise fører til valg i Grønland

VALG: Grønland skal til valg, efter Atassut onsdag trak støtten til regeringen, og formanden for Siumut, Aleqa Hammond, trak sig som partiformand. Valget afholdes 28. november.

Den nu tidligere formand for det grønlandske selvstyre og partiet Siumut, Aleqa Hammond, har erkendt at have brugt af offentlige midler til private formål. I alt har hun brugt omkring 106.000 kroner, som efterfølgende er betalt tilbage. <br>
Den nu tidligere formand for det grønlandske selvstyre og partiet Siumut, Aleqa Hammond, har erkendt at have brugt af offentlige midler til private formål. I alt har hun brugt omkring 106.000 kroner, som efterfølgende er betalt tilbage.
Foto: Pressefoto/Siumut
Mads Bang

Efter et par kaotiske dage i det grønlandske landsting, Inatsisartut, valgte den fungerende regeringsleder Kim Kielsen (Siumut) at udskrive valg.

Dermed skal grønlænderne til stemmeurnerne igen 28. november. Det er kun halvandet år siden, der senest var valg til landstinget.

”Vi kan ikke samle et flertal i Inatsisartut, og det skal der være, hvis der skal være en regering. Jeg har gerne villet prøve på at finde en løsning til på tirsdag, (hvor landstinget skulle samles, red.) men jeg kan se nu, at det ikke kan lade sig gøre. Derfor vil jeg nu fortælle, at jeg udskriver valg til Inatsisartut,” sagde Kim Kielsen på et pressemøde onsdag aften i Nuuk.

Tumultarisk uge
Valget kommer efter en tumultarisk uge, hvor det i fredags kom frem, at regeringslederen Aleqa Hammond (Siumut) har brugt offentlige midler på private formål og ikke betalt pengene tilbage.

Tirsdag fik Aleqa Hammond bevilliget orlov fra regeringen og landstinget, mens undersøgelsen blev gjort færdig i tingets revisionsudvalg.

I løbet af onsdag forlod koalitionspartneren, Atassut, regeringen, og desuden valgte to Siumut-ministre at forlade deres poster. Dermed var regeringen halveret – ingen partier ønskede at danne en ny koalition med Siumut.

Sidst på eftermiddagen trak Aleqa Hammond sig som partiformand i Siumut. Kim Kielsen (Siumut), stedfortrædende formand for Naalakkersuisut, udskrev valget på et ekstraordinært møde i landstinget, Inatsisartut, onsdag aften.

Grønlands traditionelt største parti, Siumut, går ind i valgkampen med Jørgen Wæver Johansen som fungerende formand.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Aleqa Hammond

Fhv. MF (NQ)
HF (Nordgrønlands Gymnasium 1989), teachers education (Artic College)

0:000:00