Replik: Hvad er det, Berlau advarer imod?

Af Rasmus Larsen Lindblom og Kåre Skarsholm
Henholdsvis velfærdspolitisk chef i Dansk Erhverv  og politisk konsulent i Selveje Danmark

Der er næppe nogen, der taler om at privatisere samfundets sociale indsatser og tilbud for udsatte mennesker. Der er fortsat tale om borgernære tilbud og støtte finansieret over skattebilletten, privatisering er noget andet.

Men hvad er er det så, socialrådgivernes forkvinde advarer mod i så stærke vendinger i sit indlæg på Altinget 29. juni?

Ny motor for en kvalitetsudvikling
Er det ideerne om de såkaldte ”social impact bonds” eller sociale investeringsprogrammer, som minister for offentlig innovation Sophie Løhde tidligere på foråret fremhævede som en mulig vej? I så fald vil det være helt forkert blankt at afvise forlods, som Majbrit Berlau gør det i sit indlæg.

Hvis et investeringsafkast alene kan hentes hjem ved dokumenteret effekt for den enkelte borger, vil det give et kraftigt rygstød til bedre metodeudvikling og konkurrence på kvalitet. Er det som udgangspunkt forkert? Nej, så lad os turde undersøge det nærmere.

De private er her allerede
Er problemet, at private overhovedet er på velfærdsområdet? Det kan det heller ikke være. De private er der nemlig allerede og har været der længe.

Der er næppe nogen, der taler om at privatisere samfundets sociale indsatser og tilbud for udsatte mennesker. Der er fortsat tale om borgernære tilbud og støtte finansieret over skattebilletten, privatisering er noget andet. Men hvad er er det så, socialrådgivernes forkvinde advarer mod i så stærke vendinger?

Rasmus Larsen Lindblom og Kåre Skarsholm
Velfærdspolitisk chef i Dansk Erhverv og politisk konsulent i Selveje Danmark

På socialområdet står private og selvejende virksomheder bag nogle af de mest specialiserede tilbud og indgår i den kommunale forsyning på lige fod med offentlige tilbud som en helt uundværlig del af samfundets samlede kapacitet af tilbud til nogle af landets mest udsatte grupper. Ofte med stærkt metodefaglige og gode resultater. Se blot på socialpsykiatrien.

Vi taler om sociale tilbud og former for støtte, som socialrådgivernes formands egne medlemmer hver eneste dag visiterer borgere til ude i de kommunale myndighedsafsnit. Ud fra de helt samme individuelle kriterier og stærke socialfaglighed som ved visitation til alle mulige andre tilbud.

Sæt borgeren fri
Der, hvor Majbrit Berlau til gengæld bliver konkret, er med en reference til konkurserne i ældreplejen.

Dansk Erhverv er enig i, at konkurser i ældreplejen er et problem. Derfor er Dansk Erhverv for eksempel gået sammen med blandt andre Ældre Sagen og Kommunernes Landsforening om konkrete anbefalinger til at forebygge konkurser. Dansk Erhverv ønsker en langt større konkurrence i ældreplejen på kvalitet end på pris, når hjemmeplejen udbydes.

Hvis socialområdet med al sin kompleksitet og forskellige målgrupper alligevel skal lære et eller andet af ældreområdet, så kan man starte med at betone vigtigheden af det frie valg, som på ældreområdet har sat borgeren i centrum.

På socialområdet, og på trods af diverse procesregler, flyttes borgeren ofte fra et tilbud til et andet. Det er ikke altid lige kønt. Derfor kan ældreområdet og det frie valg inspirere. For når de ældre selv spørges i undersøgelser, kan vi se, at de og pårørende er glade for det frie valg. Kvalitet bliver konkret synlig, når borgeren kan vælge.

Lad os styre efter, hvad der virker
Med andre ord er det en falsk modsætning mellem social merværdi, tidligere og forebyggende indsatser på den ene side og så et stærkere offentlig-privat samarbejde i socialpolitikken på den anden. Tværtimod vi er her i samme båd.

Majbrit Berlau fremhæver selv Herning-modellen og andre gode eksempler på sociale investeringer, som bestemt er relevante at pege på. Men spørgsmålet er, hvor langt vores fælles båd kan sejle os? 

For at blive i det maritime tema, så inviterer vi Majbrit Berlau til her i Altinget langt mere helhjertet at gå ombord i den dagsorden, der handler om effekt og dokumentation i socialpolitikken.

Ja, vi er enige med Majbrit en del af vejen. Det er forkert at sige, at sociale indsatser i Danmark over én kam ikke virker. Det er vel også de færreste, der har det budskab. Men det er tilsvarende forkert entydigt at sige det modsatte. Pointen er, at vi ved ikke altid, hvad der virker bedst.

Den kritik af manglende viden på socialområdet er ikke ny, men det bliver den ikke mindre relevant af. Majbrit Berlau kommer selv i Berlingske med en række vigtige pointer om netop vigtigheden af et levende fagligt felt, der hele tiden bliver klogere, søger ny viden og metoder.

Mon ikke vi på tværs af aktører i socialpolitikken alligevel er tættere på hinanden?

God sommer.